Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Medicinrådet overskrider maksimale sagsbehandlingstider i de fleste sager

Skrevet af Helle Torpegaard den . Skrevet i Nyheder.

En gennemgang af alle igangværende vurderinger viser, at Medicinrådet overskrider de maksimale sagsbehandlingstider i de fleste sager.

I januar 2021 overgik Medicinrådet til en ny metode for vurdering af lægemidler, nemlig kvalitetsjusterede leveår, QALY. Ifølge et rundspørge fra Lægemiddelindustriforeningen (LiF) er foreløbigt 9 ud af 12 igangværende vurderinger efter den gamle metode forsinket ud over de fastlagte 12 uger. Det samme gælder foreløbigt for 3 ud af 7 lægemidler i QALY-proces, som er forsinket ud over de fastlagte 16 uger.

Overskridelserne varierer fra 14 til 28 uger.  

Det er ikke kun selve vurderingsprocessen, Medicinrådet har svært ved at nå til tiden. For lægemidler i den gamle proces overskred Medicinrådet timeline for udarbejdelse af protokol i 21 ud af 21 igangværende vurderinger.

Data baserer sig på en rundspørge hos medlemmer af Lif, der har lægemidler under igangværende vurdering i Medicinrådet. Sagsbehandlingsprocesserne er vurderet pr. 1. oktober 2021, og der er ikke taget højde for clock stop.

Skal aflevere data, som ikke længere er relevant

Siden januar i år skal medicinalvirksomheders ansøgninger om at få deres lægemiddel anvendt til standardbehandling vurderes ud fra QALY-metoden. Men virksomhederne oplever alligevel ifølge LiF, at de skal aflevere data til brug for både den nye og gamle metode, selvom det er vidt forskellige metoder, og selvom det er data, som ikke umiddelbart er relevant i den nye QALY-proces.

"Det betyder desværre, at Medicinrådets sekretariat skal gennemgå enorme mængder data. Så fremfor at processen er blevet mere simpel og transparent, sådan som det var tiltænkt, er arbejdspresset derimod steget for såvel Medicinrådets sekretariat som for virksomhederne. Da QALY-processen blev indført, understregede Danske Regioner, at QALY netop ikke ville være en add-on til den gamle proces," siger chefkonsulent Louise Broe, Lif.

At Medicinrådets sekretariat er presset på personaleressourcer betyder forsinkede processer, viser Lifs gennemgang af igangværende vurderinger.

”Vi råber selvfølgelig vagt i gevær nu, fordi vi kan konstatere, at processen skrider, og Medicinrådet ikke overholder sagsbehandlingstiderne. I sidste ende er der patienter, der skal vente længere på en effektiv behandling. Det kan risikere at gå ud over behandlingskvaliteten og potentielt også overlevelsen,” Louise Broe.

”Der er brug for mere faglig kontinuitet i Medicinrådets sekretariat og tilstrækkelige ressourcer og kapacitet til at håndtere arbejdspresset,” uddyber hun.

"Vi har svært ved at følge med"

Medicinrådets formænd Steen Werner Hansen og Jørgen Schøler Kristensen erkender i en skriftlig kommentar, at Medicinrådet i 2020 og 2021 har haft svært ved at følge med det store antal sager om vurderinger af nye lægemidler, der strømmer ind fra lægemiddelvirksomhederne .

”Der er kommet en del flere ansøgninger om vurdering af nye lægemidler i år i forhold til tidligere år, og det har øget arbejdspresset. Desuden har vi skullet arbejde med to forskellige metoder sideløbende,” siger de.

”Vi arbejder løbende med effektivisering af vores sagsbehandling. Vi har blandt andet pr. 1. november foretaget en reorganisering af sekretariatet, så de enkelte afdelinger bliver langt mere specialiserede. Vi forventer desuden, at det bliver bedre, når både sekretariatet, fagudvalgene og Rådet har fået mere erfaring med vores nye metoder, og alle sagerne kører efter den samme metode. Men vi kan ikke komme udenom, at opgaven vokser, fordi der kommer flere sager, og samtidig vil vi ikke gå på kompromis med kvaliteten af vores arbejde.”

De to formænd er uforstående overfor, at virksomhederne oplever, at de skal aflevere data til brug for både den nye og gamle metode.

”Et lægemiddel håndteres enten i gammel eller ny metode," siger de.