Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Kulturnatten bugner med nye sundheds-videnskabelige indsigter

Når mørket sænker sig fredag aften, åbner flere end 250 museer, teatre, biblioteker, kirker, ministerier og universiteter over hele København deres døre og byder gæster med et turpas velkommen til endnu flere kulturelle arrangementer. En del af disse handler om nye indsigter om kroppen, sindet, sundhed og sygdom.

Er din krop ældre eller yngre, end du tror? Hvor høj er din smertetærskel? Hvad er sidste nyt om migræne, fertilitet og psykedelisk medicin?

Uanset om man vil eksperimentere med viden om sin egen krop eller høre nogle af landets fremmeste forskere fortælle om nogle af de sidste sundhedsvidenskabelige landvindinger, så har Kulturnatten i København fredag 15. oktober masser at byde på for sundhedsinteresserede.

Kulturnatten, som er første fredag op til efterårsferien, har i mere end 27 år været en af Københavns mest velbesøgte kulturbegivenheder. Overalt i byen fra indre by over brokvartererne i nord, syd, øst og vest til Frederiksberg vil der blive afholdt særarrangementer, som kun afholdes denne ene aften, hvor flere og flere arrangører siden 1993 har valgt at deltage og således vise, hvad de kan og rummer. Arrangementer har ligesom mange andre lidt under corona, men i 2018 løste flere end 94.000 borgere - og i 2019, hvor regnen silede ned 67.000 - det Kulturpas, som de fleste steder er nødvendigt for at kunne deltage.

Bag det kæmpe arrangement står Foreningen Kulturnatten i København, som tilrettelægger og gennemfører, og alle arbejder ulønnet på nær Kulturnattens sekretariat. Kulturnatten modtager hverken støtte fra stat eller kommune. Alle indtægter kommer fra salg af Kulturpas, og et eventuelt overskud kan udelukkende anvendes til gennemførelsen af kulturelle arrangementer under næste års kulturnat. 

I de seks timer, hvor festlighederne varer fra klokken 18.00 til 24.00, er der en lang vifte af kulturelle tilbud i form af rundvisninger, koncerter, lysinstallationer, quizzer og udstillinger om alt fra bøger, malerier og arkitektur, men også de naturvidenskabelige forståelser af kroppen er på plakaterne rundt omkring i byen. Eksempelvis viser Biologisk Institut, Københavns Universitet på HC Ørstedsinstituttet i Universitetsparken, deres forskning frem i blandt andet DNA og gener. 

På Medicinsk Museion i Bredgade i København har man for eksempel et større program med epidemihistorie, laboratorieforsøg og knogler, kranier og lægens instrumenter samt andet guld fra gemmerne:

”Vi har bogstavelig talt skelletter i skabene på Medicinsk Museion, og til årets Kulturnat kan hele familien undersøge knogler og kranier. Hjælp os med at pakke samlingen ud og gå på opdagelse i indholdet og udforske knogler, organer og lægens instrumenter sammen med os. Hvad er det? Hvad har det været brugt til? Og er det virkelig fra et menneske?” lokker museet, der dog også tilbyder eksempelvist en session i museets auditorie om, hvordan corona bliver historie, hvor to af museets kuratorer fortæller om de ting og sager fra fra coronaens tid, der bliver fremtidens museumsgenstande og dermed en del af pandemiernes historieskrivning. De to sundhedsforskere Catharina Sandholdt og Sofie Bergien vil desuden i fotos, lyd, interviews og tegning blandt andet belyse, hvordan coronakrisen blev oplevet blandt etniske minoriteter.

Men synes man, at knogler og corona er for konkret og tæt på hverdagen, så byder museet også på foredrag med kurator Jacob Lillemose om kroppen i rummet og rummet i kroppen.

”Vidste du, at din krop er lavet af stjernestøv fra solsystemets fødsel fra 4,6 milliarder år siden? Måske er det derfor, mennesket har en drøm om at rejse ”tilbage” ud i rummet, selvom denne rejse på inden måde er let?” siger Jacob Lillemose, der blandt andet vil redegøre for de mange udfordringer, der er ved at forlade Jorden og opholde sig i et fremmed miljø.

Også på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet har man i år valgt at slå gækken løs i forsøg på hjælpe sine gæster til at blive klogere på sig selv og deres kroppe. Blandt andet har man oprettet 14 minilabs, hvor de besøgende blandt andet kan trække DNA fra en banan, løse cellegåder, udforske sin hjerne helt ind under hjernebarken, finde forskellen på sin egen numeriske og biologiske alder, finde sin egen smertetærskel og undersøge mystiske dødsfald med retsmedicinere.

Men det hele er ikke labs, når det Sundhedsvidenskabelige Fakultet lukker porten op. Der er også foredrag. Og ikke mindst har læge og forfatter, Peter Lund Madsen en samtale med professor, Jes Olesen og en patient om migræne, hvor de sammen forsøger at finde ud af hvordan man trods hyppige migræneanfald måske alligevel kan få hverdagen til at fungere og i det hele taget løser mysteriet om migræne, som ingen rigtig endnu ved hvad skyldes.  På tilsvarende vis forsøger professor Anja Pinborg at stille skarpt på årsager og konsekvenser af at danske kvinder bliver stadig ældre førstegangsfødende, at danske mænd har Europas dårligste sædkvalitet samtidigt med at hvert 10. danske barn i dag er blevet undfanget med hjælp fra fertilitetsbehandling.  Og endelig gennemgår lektor Claus Desler, hvor aldringsforskningen står i dag, og lektor Jesper Andreasen fortæller om potentialer i at benytter psykedeliske stoffer til behandling af sindslidelser og afhængighed – og om risikabel brug.

Johan Borups Højskole bliver man som gæst inviteret til at se løfte blikket lidt og se ud i verden sammen med Læger uden Grænser, der her vil fortælle om den ulige globale fordeling af covid-19-vacciner:

”Coronapandemien har ramt os alle, men mens vi i Danmark har fået smitten nogenlunde under kontrol og atter er ved at åbne samfundet, så hærger covid-19 stadig i mange lande. Men hvad betyder manglen på vacciner egentlig? Og hvordan opleves pandemien i de lande, hvor der ikke er adgang til vacciner, hvor sundhedssystemerne knækker, og hvor adgang til behandling og ilt mangler?” spørger de to arrangører i deres invitation til på fredag.

 

Pris og adgang

Man skal have Kulturpas for at komme ind de fleste steder. Et Kulturpas koster 95 kroner og giver adgang til alle Kulturnattens aktiviteter samt fri transport i med bus, metro og tog i hovedstadsområdet. Børn under 12 år kommer gratis ind. 

Se her hvor og hvordan du kan købe Kulturpas.

Der er dog gratis adgang til det Sundhedsvidenskabelige Fakultet for studerende og ansatte på Københavns Universitet mod fremvisning af et ID-kort. 

Del artikler