Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Ny æra for diagnostik: Om fem år kan koloskopier være fortid for tarmpatienter

Koloskopier kan snart være en saga blot, når det kommer til diagnosticering af patienter med ukompliceret tilfælde af tarmsygdommen Crohns sygdom. I stedet vil en kapselendoskopi kunne overtage pladsen.

Sådan lyder vurderingen fra overlæge Michael Dam Jensen efter nye foreløbige studieresultater.  

I stedet kan en lille pille bestående af et kamera snart blive erstatningen for de traditionelle koloskopier i den kliniske praksis, når patienter skal udredes og diagnosticeres for inflammatoriske tarmsygdomme som Crohns sygdom vurderer Michael Dam Jensen, der er overlæge på Medicinsk Afdeling, Sygehus Lillebælt i Vejle. Han står bag et nyt studie, der har undersøgt kamera-endoskopiers potentiale. 

“Håbet er, at kapselendoskopi helt kan erstatte koloskopien hos patienter med ukompliceret sygdom, så vi fremover kan anvende en meget mindre invasiv diagnostisk metode til patientgruppen. Indtil videre viser de foreløbige resultater, at det er et stort potentiale ved metoden, og dermed er vi forhåbentligt et skridt tættere på en praksisændrende metode,” siger han.

Koloskopi har været anvendt siden slutningen af 60’erne og blev udviklet af den schweiziske gastroentrolog Peter Deyhle og har været anvendt som primær diagnostisk metode nationalt til tarmsygdomme siden da.

Bedre diagnosticering

Der er en række fordele ved en kamera-endoskopi frem for at koloskopere. Indgrebet er blandt andet mindre invasivt, rarere for patienterne men vigtigst af alt, så giver endoskopien et langt større billedmateriale til at diagnosticere på baggrund af.

“Vi får adgang til et langt større billedmateriale at diagnosticere på baggrund af, hvor vi med kameraet også kan se tyndtarmen og dermed hele den øvre del af tarmen, og ikke kun billeder fra tyktarmen og den allernederste del af tyndtarmen som ved koloskopien,” siger Michael Dam Jensen og peger på, at det er særligt vigtigt for at kunne finde sårdannelse længere oppe i tarmsystemet.

“Det vil potentielt kunne betyde, at behandlingen vil blive mere effektiv, fordi vi vil kunne få adgang til billedmateriale, der viser præcis i hvilken sværhedsgrad og aggressivitet sårdannelserne er,” siger han og understreger, at der stadig mangler kliniske data fra studierne at konkludere entydigt på. 

Udover diagnosticering af tarmsygdomme forventes det også, at metoden på sigt vil kunne anvendes til andre diagnoser som ved polypper. 

Algoritme kan potentielt diagnosticere

Udfordringen med et større billedmateriale ved kamera-endoskopien er de timevis af optagelser, der skal til gennemsyn og vurdering af gastroenterologerne, hvor det kan tage op til 1,5 time at analysere endoskopierne, der består af mere end 50.000 billeder.

Og her kommer det nye studie, Michael Dam Jensen står bag i samarbejde med OUH og Sydvestjysk Sygehus, ind. Studiet, der er udgivet i Endoscopy International Open, har undersøgt potentialet for en algoritme til at opdage og udvælge billeder af sårdannelser og blødninger af Crohns sår i tyktarmen og tyndtarmen.

I studiet indgik 7.744 billeder fra 38 Crohns patienter, hvoraf 2.748 billeder indeholdt mindst en sårdannelse. Den diagnostiske nøjagtighed var 98,5 procent for tyndtarmen og 98,1 procent for tyktarmen, hvor ulcerationer (sårdannelser) af forskellige sværhedsgrader blev klassificeret med betydelig overensstemmelse.

Og det er positive resultater ifølge Michael Dam Jensen, der dog understreger, at data mangler at blive afprøvet i den kliniske hverdag på tværs af lande.

“Vores resultater viser, at der er et klart potentiale ved metoden, men som også mangler at blive forfinet, før det kan give en effekt i praksis. En ny metode vil kunne fungere på forskellige niveauer, hvor det ideelle ville være, at en computer ville kunne diagnosticere, men en algoritme ved kamera-endoskopierne vil også kunne fungere ved at udvælge det billedmateriale, vi specialister skal diagnosticere på baggrund af, “ siger han. 

Derudover viste studiet, at ulcerationer blev diagnosticeret med en sensitivitet på 95,7 procent specificitet på 99,8 proce og diagnostisk nøjagtighed på 98,4 procent ved en patient-afhængig opdeling af billeder til træning, validering og test.

Studiet er udarbejdet i samarbejde med dataloger og statistikere fra SDU og er en del af en større undersøgelse af kamera-endoskopi blandt patienter i udredning for Crohns sygdom, fremlægges på årets gastroenterologiske kongres UEGW i næste måned.

Del artikler