Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Venstreformand: Uden covid-vaccination havde min far ikke klaret den

Danmarks tidligere udenrigsminister og tidligere formand for Venstre, Uffe Ellemann-Jensen har været alvorligt syg af covid-19 på trods af, at han er fuldt vaccineret.

Det oplyser hans søn og formand for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen, i et opslag på Facebook.

"Han tilbragte tre uger på hospitalet, og min mor, mine tre søskende og jeg fik som den nærmeste, færdigvaccinerede familie lov at besøge ham i fuld beskyttelsesdragt. Det er jeg dybt taknemlig for. Frygten efter hvert af de første besøg var, at det måske var det sidste. Der var nogle døgn, hvor det så vanskeligt ud, og havde han ikke været vaccineret, havde han ikke klaret den," skriver Jakob Ellemann-Jensen, som opfordrer alle, der ikke er vaccinerede, til at komme afsted.

"Om ikke af andre og mere oplagte grunde, så fordi det giver dig mulighed for at besøge dine kære, hvis de skulle blive alvorligt syge," skriver han.

For fire uger siden - lige op til Venstres sommergruppemøde - blev den 79-årige Uffe Ellemann-Jensen indlagt med lungebetændelse og corona. Han var færdigvaccineret, men han blev smittet alligevel og blev meget syg. Efter nogle kritiske døgn, hvor han svævede mellem liv og død, begyndte han at få det bedre, og efter tre uger blev han overført fra hospitalet til genoptræning, hvor han nu har været i en uge.

"At se ham i sit eget tøj i stedet for hospitalsskjorten, og at se ham genvinde sin styrke, så den igen nærmer sig den ild i øjnene, der aldrig forsvandt undervejs, er fantastisk. Snart er han hjemme hos min mor igen, og det trænger de begge to til," skriver Jakob Ellemann-Jensen, der udtrykket stor taknemmelig over for sundhedsvæsenet. 

Uffe Ellemann-Jensen er gift med den tidligere studie-vært på TV-Avisen og chefredaktør på Søndags-BT, Alice Vestergaard.

Jakob Ellemann-Jensen udtrykket stor taknemmelig overfor sundhedsvæsenet.

"Gennem hele forløbet har vi mødt dygtige, omsorgsfulde og professionelle mennesker, som har givet os den tryghed, at vores far var i de bedste hænder. Alle fra ambulancefolkene over sygeplejersker, læger, sosu’er til fysioterapeuter har mødt os med smil, overskud og en solid faglighed. De er knaldhamrende dygtige, og de er der, når vi har mest bruge for dem. Det kan vi alle være taknemlige for. Det er i situationer som denne, at taknemligheden fylder meget. For et dygtigt sundhedspersonale. For, at vi har vacciner, der kan holde corona på afstand - eller i det mindste nede, hvis den alligevel rammer," skriver Jakob Ellemann-Jensen.

Tags: coronavaccine

Del artikler