Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Ny rapport: Hvert sjette barn under 10 år har mentale helbredsproblemer

Hvert sjette barn under ti år lider af et psykisk helbredsproblem, viser en ny, opsigtsvækkende rapport fra Vidensråd for Forebyggelse. Det svarer til 16 procent af børn i alderen 0-9 år. Og otte procent diagnosticeres med en psykisk sygdom i hospitalsvæsenet, inden de fylder ti år.

"Ubehandlede mentale helbredsproblemer hos et barn kan ødelægge dagligdagen både for barnet og familien, og der er risiko for, at problemerne forværres, hvis børnene går for længe uden at få den rette hjælp. Jo længere barnet lever med sine problemer, desto større er risikoen for, at barnet udvikler psykisk sygdom, som vil påvirke både skolegang, familien og samværet med jævnaldrende. På længere sigt er det barnets fremtidige uddannelse, familiedannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet, der er på spil," siger Bjørn Holstein, professor emeritus ved Statens Institut for Folkesundhed og formand for arbejdsgruppen bag rapporten.

Rapportens kortlægning viser, at indsatserne til opsporing og behandling af børn med mentale helbredsproblemer ofte er udokumenterede, utilstrækkelige og tilfældige. Og der er et stort uudnyttet potentiale for at løfte området og lette børnenes og familiernes liv. Der er ganske vist mange professionelle, som arbejder med at opspore mentale helbredsproblemer tidligt, f.eks. i kommunernes familieafdelinger, i sundhedsplejen, i almen praksis, i dagtilbud, skoler og pædagogisk-psykologisk rådgivning. Men vi ved ikke nok om, hvilke indsatser børnene og deres forældre tilbydes – og for hvem det virker eller ikke virker, konkluderer rapporten.

"Ser man på det mylder af indsatser, der er i kommuner, skoler og dagtilbud, står det klart, at vi ikke udnytter mulighederne for sundhedsfremme og forebyggelse godt nok. Det skaber usikkerhed og lidelse hos børn og forældre, hvis børnene går med ikke-erkendte mentale helbredsproblemer. Dertil kommer, at vi måske går rundt og spilder en masse ressourcer, som kunne være brugt bedre," siger Bjørn Holstein.

"Når børn i 10-12 års-alderen får en autisme- eller ADHD-diagnose, så er der ofte gået flere år forud med unødig lidelse for barnet og familien. Der er derfor behov for, at vi langt mere systematisk udvikler, implementerer, monitorerer og evaluerer indsatserne, så vi bliver klogere på, hvad der virker over for hvilke børn," siger han.

Mentale helbredsproblemer rammer børn i alle miljøer, men der ses en stor social ulighed på området. Risikoen for at et barn diagnosticeres med en psykisk sygdom er f.eks. dobbelt så stor i familier, hvor forældrene har kort uddannelse som i familier, hvor forældrene har en lang videregående uddannelse. Og risikoen er særligt høj for børn af forældre, der selv har psykisk sygdom eller sociale problemer.

Børn med kronisk somatisk sygdom er ligeledes særligt udsatte.

Den nye rapport peger samtidig på, at coronakrisen muligvis kan have medført en stigning i børn med psykiske problemer, men at der endnu er for få studier til at konkludere det, og at nogle psykisk udfordrede børn også har fået det bedre under coronakrisen.

Anbefaler strategi

Del artikler