Covid-19: USA går et skræmmende efterår i møde

Herhjemme er det meget svært at få øje på, at coronaepidemien for alvor skal ryste det danske sundhedsvæsen til vinter. Også andre steder i Europa ser det ret lyst ud, men helt anderledes ser det ud i USA. USA står overfor et skræmmende efterår og vinter. Og det er der en helt bestemt grund til.

Der er lige nu 131 indlagte i Danmark med covid-19, og de fleste vil kun være på hospitalet i kort tid. Politikerne taler lige nu mest om, hvor vidt covid-19 stadig overhovedet skal betragtes som en "samfundskritisk sygdom" ifølge epidemiloven.

I USA er situationen en helt anden. Lige nu er det værst i de sydøstlige stater, og Mississippi, Louisiana og Florida er hårdest ramt. Her er tårnhøje smittetal og hospitaler, der kæmper med det øgede pres fra covid-19-patienterne.

Ifølge det amerikanske Centers for Disease Control and Prevention (CDC) er incidensen i Louisiana på 703 (antal tilfælde pr. 100.000 indbyggere den seneste uge), i Mississippi 823 og i Florida 692. Til sammenligning er incidensen i Danmark lige nu på 127 og i den hårdest ramte kommune, Ishøj, på 322. 

I Orlando i Florida oplever man i byens største sundhedssystem lige nu, at der er over 1.600 patienter indlagt - mere end dobbelt så meget som ved den seneste top i vinter.

"Dette er desværre en krise af et hidtil uset omfang," siger Vincent Hsu, administrerende direktør for infektionsforebyggelse og epidemiolog hos AdventHealth til USA Today.

I netop Orlando har borgmesteren bedt borgerne spare på vandet, da på vandværkerne normalt behandler vandet med flydende oxygen, inden det kommer ud til borgerne. Men lige nu er efterpørgslen på ilt (oxygen) på hospitalerne så stor, at man må spare på det på vandværkerne.

Hvis det er så slemt nu, hvordan skal det så ikke gå til efteråret og vinteren, hvor coronavirussen har bedre betingelser, spørger mange.

Hvorfor går det så galt? 

Også mange steder i Europa stiger smitten - f.eks. i Norge, som i dag, onsdag, har det tredjestørste antal smittede nogensinde, i Storbritannien, i Tyskland, Spanien og Frankrig. Men ingen steder rapporteres om så voldsomt pres på hospitalerne som i USA.

. 

Grafik: New York Times 

Forklaringen på den store forskel skal findes i vaccinationerne. Hvor mange, der har fået dem - og hvem, der har fået dem.

I USA har 60,9 procent fået første stik, og 51,6 procent er fuldt vaccinerede. I Storbritannien har 71,5 procent fået første stik og 62,8 procent er fuldt vaccinerede.

Selv om der med delta-varianten har været en del såkaldte gennembrudsinfektioner - at folk kan blive smittede, selv om de er vaccinerede - så viser data, at fuld vaccination beskytter meget effektivt mod at blive så syg, at man bliver indlagt eller dør. Derfor vil en højere vaccinationsrate automatisk give færre indlæggelser og dødsfald.

Men den helt store forklaring skal ses i, at USA har en større andel af ældre, som ikke er vaccinerede. En relativ lav vaccinationsrate blandt ældre i Arkansas, Florida, Idaho, Louisiana og Nevada har ført til stigende hospitalsindlæggelse og død på grund af den farlige deltavariant.

I Danmark har 95,6 procent af personer over 60 år fået første stik, og 95,2 procent er færdigvaccinerede. Storbrittannien når næsten lige så høje andele for de ældste over 70 år, men i USA er tallene væsentlig mindre. Her fra fire stater:

• Florida: 82 procent af ældre over 65 år er fuldt vaccinerede
• Arkansas: 70 procent af ældre over 65 år er fuldt vaccinerede
• Louisiana: 79 procent af ældre over 65 år er fuldt vaccinerede
• Nevada: 76 procent af ældre over 65 år er fuldt vaccinerede

"Vi har befolkningsgrupper af raske amerikanere over 60 år, som ikke er vaccinerede," siger Claire Hannan, administrerende direktør for Association of Immunization Managers til New York Times. "Disse mennesker er i ekstrem risiko, og de er ikke klar over det."

I Europa har også Frankrig og Italien kæmpet med vaccinationsmodvilje blandt mange ældre.