”Hvis vi skal bedre hygiejnen på vores hospitaler, er det ikke nok at inddrage dedikerede sygeplejersker, som traditionelt har udgjort grundstammen i det hygiejniske arbejde. Vi skal have alle med – også lægerne og alt det kliniske servicepersonale," mener Hans Jørgen Kolmos.

KULTUR:

Kolmos i ny bog: Mindst 3.000 dør af hospitalsinfektioner

BØGER. Covid-19-pandemien har synliggjort betydningen af infektionshygiejnen og vil være en god anledning til at give infektionshygiejnen et serviceeftersyn nu, hvor pandemien har sat fokus på området, mener professor Hans Jørn Kolmos. Han opfordrer til forbedringer - eksempelvist en mere pålidelig registrering af hospitalsinfektioner. 

Mellem syv og ti procent af hospitalsindlagte patient får en eller flere hospitalsinfektioner som en komplikation i forbindelse med deres indlæggelse, behandling, pleje og rehabilitering. Nogle patienter får ingen mærkbare problemer, mens andre må afbryde deres behandlinger, får forlænget deres hospitalsophold, bliver invaliderede eller ligefrem dør af infektionerne, som typisk stammer fra andre patienter, personale eller inficerede instrumenter, overflader, luftbåren virus. Det fremgår af professor i klinisk mikrobiologi og tidligere overlæge ved Syddansk Universitet, Hans Jørn Kolmos’ netop udkomne bog "Hygiejne for Klinikere". 

”Hospitalsinfektionerne kan i vidt omfang forebygges, hvis man overholder en række infektionshygiejniske retningslinjer under arbejdet med patienterne. For at kunne målrette den hygiejniske indsats er det vigtigt at have en løbende og pålidelig registrering af hospitalsinfektioner. Det kan lyde som en banal selvfølge, men er det langtfra. Trods årtiers arbejde med infektionshygiejne har man fortsat ikke en fuldt dækkende registrering af hospitalsinfektioner på danske hospitaler,” skriver Kolmos, som mener, at man trods forbedringer af hygiejnen gennem de seneste 100 år alligevel helt nøgternt kan konstatere, ’at der er fortsat et stykke vej at gå, inden vi kan erklære vores hospitaler for smittefri zone'. 

”Registrering og analyse af infektionsdata er (også) afgørende for at kunne opstille mål for infektionshygiejnen og for at finde ud af, om man lever op til disse mål, eller om der er behov for at stramme op på indsatsen på udvalgte områder. Registrering af hospitalsinfektioner er således et vigtigt redskab til brug for personale og ledelser i de fælles bestræbelser for at bedre kvaliteten af patientbehandlingen,” skriver Hans Jørgen Kolmos. I den forbindelse efterlyser han, at sundhedsvæsnets ledere tager stilling til, hvor snittet ligger for, hvad man vil acceptere som god kvalitet indenfor niveauet af hospitalsinfektioner.

”Flere klare og synlige mål for infektionshygiejnen kombineret med en mere omfattende infektionsregistrering er vejen frem, hvis antallet af hospitalsinfektioner skal reduceres yderligere,” fastslår Kolmos.

”COVID-19-pandemien har vist, hvor vigtigt det er at have et infektionshygiejnisk beredskab. Da pandemiens første bølge skyllede ind over os i vinteren 2020, var god hygiejne det eneste, vi kunne sætte ind mod det højsmitsomme SARS-CoV-2-virus. Samtidig så vi flere steder en smittespredning på hospitaler og institutioner i et omfang, vi ikke havde set før. SARS-CoV-2 udfordrer os med sin høje smitsomhed, men er ikke den eneste årsag til hospitalsinfektioner. Der er et utal af andre mikroorganismer, som kan spredes på hospitaler og gøre patienter syge. De var der før COVID-19, og de vil også være der fremover, hvis ikke vi styrker den hygiejniske indsats,” skriver han og fortsætter:

”Derfor handler denne bog ikke bare om COVID-19, men om infektionshygiejne rettet mod alle typer af hospitalsinfektioner. Vi har gennem mange år vænnet os til, at op mod 10 % af patienterne udvikler en hospitalsinfektion under deres behandlingsforløb. Det niveau bør kunne bringes ned, men det kræver en ekstra indsats. Der er en god anledning til at gå i gang med arbejdet nu, hvor der er fokus på hygiejnen, og hvor COVID-19-pandemien har afsløret svaghederne i beredskabet. ”

Ifølge "Hygiejne for Klinikere" skønner sundhedsvæsnet, at op mod 100.000 danske patienter hvert år bliver påført en infektion i det danske hospitalsvæsen, og at disse infektioner giver anledning til mindst 3.000 dødsfald. Og så omfatter tallene endda ikke de mange tusinde infektioner, som opstår på plejehjem og andre sundhedsinstitutioner uden for hospitalerne. Men infektionerne er ikke kun et helbredsproblem. De koster også bunker af penge – i direkte omkostninger mindst en milliard kroner om året - for et i forvejen udsultet hospitalsvæsen.

Kolmos oplevede også, hvordan det blev en kostbar oplevelse, da en 30-årig oliesheik fra Mellemøsten med en MRSA-infektion blev indlagt på Hvidovre Hospitals brandsårsafdeling til behandling for en alvorlig 3.-gradsforbrænding:

”Forud for overflytningen til Hvidovre havde patienten ligget tre dage på et lokalt hospital i Mellemøsten, hvor han havde modtaget førstehjælp. Han var kritisk syg ved overflytningen og døde fire dage senere af en streptokoksepsis. Fra sårpodninger taget ved indlæggelsen påvistes meticillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA). Herudover fandt man multiresistente Enterobacter cloacae og Acinetobacter calcoaceticus. Over de næste fire uger spredtes MRSA-bakterien til otte patienter og fem personalemedlemmer i behandlingsafsnittet og til to andre patienter uden for afsnittet. Én af patienterne udviklede livstruende stafylokokpneumoni, mens de ni andre fik overfladiske infektioner i deres sår. Alle fem personalemedlemmer var stumme smittebærere. MRSA-udbruddet førte til en delvis nedlukning af brandsårsafdelingen i 42 dage, og der blev anvendt store ressourcer på diagnostik, isolation og behandling. Der gik i alt 71 dage, inden udbrudsstammen var udryddet fra hospitalsmiljøet.”

Hans Jørn Kolmos har med sin Hygiejne for Klinikere ønsket at skrive en lærebog til alle hospitalspersonaler for, som han skriver:

”Hvis vi skal bedre hygiejnen på vores hospitaler, er det ikke nok at inddrage dedikerede sygeplejersker, som traditionelt har udgjort grundstammen i det hygiejniske arbejde. Vi skal have alle med – også lægerne og alt det kliniske servicepersonale. Vi skal også sikre, at alle vores studerende, både læge- og sygeplejestuderende, får en mere omfattende grunduddannelse i hygiejne, så de er rustede til at møde udfordringerne, når de starter i klinikken.”

Blandt de vigtigste infektionshygiejniske forholdsregler, som de mange personaler skal lære, er ifølge Kolmos styrket håndhygiejne, mere effektiv rengøring af hospitalsmiljøet, øget desinfektion og sterilisering af instrumenter samt ikke mindst en mere kritisk og nuanceret indstilling overfor brug af antibiotika og katetre.  

At netop anvendelsen af antibiotika er på professorens top-fem liste over indsatsområde kan ikke undre nogen, som har fulgt Hans Jørgen Kolmos. I tæt på en menneskealder har han ideligt og ofte i stærkt indignerede vendinger advaret mod, at landbrugets og sundhedsvæsnets for ukritiske og overdrevne anvendelse af antibiotika uundgåeligt fører til resistente bakteriers invadering af sundhedsvæsnet.  

Men hvad der måske nok i første omgang kan undre den samme læser, er den konsekvent afdæmpede tone, som 72-årige Kolmos har valgt for sin bog. Hård kritik, bekymrede dundertaler og bimlende alarmklokker er her afløst af saglig nøgternhed, faglig pragmatisme og indsigt samt praktisk klinisk erfaring fra et langt liv i mikrobiologiens tjeneste. Meninger og vurderinger af data og praksis har tydeligvist måttet vige pladsen til fordel for tydelig evidens og en dermed måske endnu større lydhørhed hos de kliniske personalegrupper.

Men at Kolmos har droppet sit ellers normalt saftige, billedrige og nogle gange polemisk underholdende sprogbrug til fordel for at skrive en regelret lærebog og ikke en iltert formanende debatbog, betyder dog ikke, at "Hygiejne for Klinikere" er støvet og kedelig. Tværtimod er den faktisk super spændende og underholdende på samme måde som, hvis Kolmos havde været en højt estimeret succesfuld detektiv, der på vej til pensionen, generøst videregav al sin bedste viden og mange tricks til at undgå eller afsløre tyve, røvere og mordere iblandt os.

At der er gode grunde til at opruste sundhedsvæsnets hygiejnekompetencer overfor indbrudstyvene bakterie- vira- og svampeinfektioner, er man ikke i tvivl om, når man har læst "Hygiejne for Klinikere", og som Kolmos skriver:

”Med fremkomsten af COVID-19 og introduktionen af SARS-CoV-2 i hospitalsvæsenet er der sat en ny dagsorden, fordi dette virus ikke bare smitter ved kontakt og med store dråber, men også med aerosoler, som i nogle situationer ser ud til at kunne spredes over længere afstande. For at kunne håndtere udfordringerne fra dette og andre lignende virus fremover, er der behov for at se kritisk på indretningen af hospitalerne og organiseringen af hospitalsdriften i de kommende år. Som med så mange andre ting under denne pandemi vil det kræve nytænkning også af hospitalshygiejnen. Pandemien har vist os, hvor vigtig hygiejne er, især i den første fase af en ny sygdom, hvor man hverken råder over antimikrobiel behandling eller vaccine. Der bliver meget at se til på hygiejnefronten i de kommende år.”

Hans Jørgen Kolmos: "Hygiejne for klinikere", udkommet på Munksgaard, 349 kr.

 

 

Fakta 

  • Hospitalsinfektioner omfatter alle infektioner, som opstår, når patienter udredes og behandles for sygdomme i hospitalsvæsenet. De kaldes også sundhedssektorerhvervede infektioner, hvis man medtager behandling uden for hospitalsvæsenet.
  • 7-10 procent af patienterne får en infektion under indlæggelse.
  • Infektioner hos personalet, som opstår efter pleje og behandling af patienter, medregnes også til hospitalsinfektioner.
  • Hospitalsinfektioner opstår i en trinvis proces fra smitte over kolonisation til infektion.
Like eller del denne artikel