”Det giver ikke mening at uddanne for få speciallæger, når vi mangler i forvejen. Planen vil ramme patienterne og øge ulighed i sundhed,” siger Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke.

Læger stærkt kritiske over for ny lægeplan fra Sundhedsstyrelsen

Samlet set skal der uddannes 84 flere speciallæger fra 2023, fremgår det af ny dimensioneringsplan fra Sundhedhedsstyrelsen. Planen møder kraftig kritik fra Lægeforeningen, som mener, at der skal uddannes næsten 250 mere. 

Sundhedsstyrelsen fastlægger med Dimensioneringsplanen, hvor mange speciallæger der kan uddannes i 2022 og 2023. Planen har betydning for den geografiske fordeling af de forskellige specialer og de læger, som er under uddannelse til speciallæge.

Dimensioneringsplanen for speciallægeuddannelsen er toårig og gælder dermed frem til 2023. Den er baseret på den årlige økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner. Antallet af uddannelsesforløb stiger fra de nuværende 1.005,5 i 2021 til 1.067,5 forløb i 2022 og 1.090 forløb i 2023. Altså en stigning på 84,5 forløb fra i år til 2023. 

Lægeforeningen og Lægevidenskabelige Selskaber har over for både Sundhedsstyrelsen, sundhedsministeren og en række Folketingspolitikere fremført, at det reelle behov er på 1.250 speciallæger årligt i en femårig periode.

”Det giver ikke mening at uddanne for få speciallæger, når vi mangler i forvejen. Planen vil ramme patienterne og øge ulighed i sundhed,” siger Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke.

Antallet af læger, der kan søge uddannelse inden for flere specialer - blandt andet neurologi, radiologi, psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri - øges. Med den nye plan etableres også uddannelsespladser inden for akutmedicin, som blev oprettet som et nyt speciale i 2018.

Men det er for lidt, det er for uambitiøst, og det kommer til at ramme patienterne i mange år fremover, mener Lægeforeningen. 

Foreningen mener, at den nye plan fra Sundhedsstyrelsen vil betyde fortsat mangel på eksempelvis radiologer til bl.a. kræftudredning af patienter, psykiatere til at behandle børn, unge og voksne med psykiske lidelser, geriatere til de mange ældre patienter med flere sygdomme, neurologer, lungemedicinere og ikke mindst almenmedicinere, så borgere landet over kan sikres en egen læge.

Lægeforeninegn mener, at planen desværre passer godt med regionernes rekrutteringsstrategi, som Lægeforeningen kalder "kritisabel". 

”De ønsker groft sagt så få speciallæger som muligt. Dette ud fra en tro på, at de områder af landet, der har sværest ved at rekruttere, vil få lettere ved det, når der er meget få pladser. Men man kan jo ikke rekruttere speciallæger nok, hvis man ikke uddanner nok,” siger Camilla Noelle Rathcke.

Dimensioneringsplanen tager udgangspunkt i den gældende Dimensioneringsplan og det forventede antal læger og speciallæger frem mod 2040.

"Derudover tager planen højde for regionernes ønske om øget fleksibilitet, sundhedsfaglige vurderinger, herunder høringssvar fra forskellige aktører og særligt behovet for flere hoveduddannelsesforløb i specialerne psykiatri, børne- og ungdomspsykiatri, neurologi, radiologi og de to intern medicinske specialer, geriatri og lungesygdomme," skriver Sundhedsstyrelsen.

I foråret måtte Sundhedsstyrelsen trække sit forslag til dimensioneringsplan tilbage efter pres fra Lægeforeningen og andre. Dengang lød deres forslag, at der skulle uddannes 1.040 speciallæger årligt. Nu vil styrelsen så uddanne 1.067 speciallæger i 2022 og 1.090 i 2023.

”Behovet er 1.250 speciallæger årligt. Det har vi gentagne gange påpeget, så den nye plan er endnu en ommer,” siger Camilla Noelle Rathcke.

Like eller del denne artikel