”Selv om udfaldet var helt neutralt, er det et vigtigt studie, for nu har vi evidens at forholde os til i forhold til brug af hydroxyklorokin,” siger Jens-Ulrik Stæhr Jensen. Foto: Herlev og Gentofte Hospital

Er omdiskuteret lægemiddel mod covid-19 godt eller skadeligt? Nu har danske forskere svaret

Et dansk studie viser, at hydroxyklorokin i kombination med azithromycin ikke har positiv effekt på patienter med covid-19, men det skader heller ikke.

Resultaterne er netop publiceret i European Respiratory Journal, og viser, at kombinationen af ​​hydroxyklorokin og azithromycin ikke forbedrede overlevelse eller indlæggelsestid hos patienter med covid-19, som var indlagt på et dansk hospital.

Studiet er initieret og gennemført af det nationale danske lungeforskernetværk, COP:TRIN og finansieret af Novo-Nordisk Fonden.  

Data har været længere undervejs end ventet, hvilket skyldes, at studiet sidst i maj 2020 blev det lukket ned af de danske myndigheder, da en artikel i The Lancet skabte ravage. Et internationalt studie hævdede, at hydroxyklorokin var skadeligt for patienter med covid-19, der oplevede bivirkninger som eksempelvis hjerterytmeforstyrrelser ved behandlingen med det ellers godkendte lægemiddel. 

Det fik WHO op på tæerne, og siden fulgte Lægemiddelstyrelsen trop og greb ind ved at standse det danske studie.

Det trak stort med overskrifter, da Donald Trump i foråret 2020 oplyste, at han tog malariamedicinen hydroxyklorikin som en forbyggende behandling mod covid-19.

 

Interims analyse stoppede studiet halvvejs

Efter omtrent 14-dages pause blev studiet genoptaget, 117 patienter blev tilfældigt udvalgt og herefter anbefalede den eksterne komité, der foretog en interim analyse ca. halvvejs i studiet at stoppe rekrutteringen, da forskningen var værdiløs, idet analyser meget klart viste, at chancen for at ende med et positivt resultat var mindre end seks procent. 

”Resultaterne er helt neutrale, så det tyder på, at der ingen positiv eller negativ effekt var ved behandlingen,” lyder det fra Jens-Ulrik Stæhr Jensen, en af forskerne fra projektet, overlæge på Herlev og Gentofte Hospital samt professor i lungemedicin ved Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet.

Forsøget blev afsluttet den 1. februar 2021, men inden da havde i alt 61 patienter modtaget kombinationsbehandling med hydroxyklorokin og azithromycin, mens 56 patienter fik placebo. 

I interventionsgruppen havde patienterne en median på 9,0 dage i live og udskrevet i løbet af de første 14 dage. Tallet var også 9,0 dage i placebo-gruppen. Det primære sikkerhedsresultat, død af alle årsager på dag 30, forekom hos en patient i interventionsgruppen versus to patienter, der fik placebo.

”Selvom der var et dødsfald færre i interventionsgruppen, er det meget sandsynligt, at dette er tilfældigt. Ligeledes var alle de mere følsomme effektmål heller ikke påvirket. Overhovedet,” pointerer professoren og understreger, at selv om resultaterne var, som de var, havde det været vigtigt for forskerne bag studiet at følge det helt til dørs.

Evidens kan sætte forviklinger på plads

Netop på grund af den tidligere debat om brug og effekt af hydroxyklorokin mener Jens-Ulrik Stæhr Jensen på ingen måde, at deres forskning har været forgæves:

”Selv om udfaldet var helt neutralt, er det et vigtigt studie, for nu har vi evidens at forholde os til i forhold til brug af hydroxyklorokin,” understreger professor Stæhr Jensen og hentyder til de to fraktioner, der opstod i kølvandet på studiet i The Lancet, hvor nogle påstod, at behandling med hydroxyklorokin var risikofyldt på flere niveauer.

”De to lejre var modpoler, og mens den ene gruppe mente, at hydroxyklorokin var superfarligt, hævdede den anden, at det var supergavnligt. Den slags kan føre til nogle ikke så fordelagtige beslutninger, hvad der også skete undervejs i pandemien, hvor flere store lande besluttede at behandle med hydroxyklorokin - også i Europa,” fortæller Stæhr Jensen og fortsætter: 

”Det betyder, at der var mange millioner mennesker, der fik behandlingen, fordi nogle mente at kunne konkludere noget på baggrund af helt utilstrækkelige data. Og mens nogle besluttede at behandle med hydroxyklorokin, skabte andre røre ved at sige, at man formentlig slog folk ihjel ved at give den behandling. I midten stod de mange patienter, der havde fået præparatet,” forklarer han og peger på, at den slags udsagn nu kan manes i jorden med den rapport, han og kollegerne er kommet med.

”Vi skriver helt klart, at det hverken er skadeligt eller gavnligt at behandle med hydroxyklorokin og azithromycin i anviste doser. Ok, andre rapporter har vist, at der er en moderat skadelig effekt ved at give meget høje doser hydroxyklorokin, men selvfølgelig er alt medicin skadeligt, hvis man giver det i alt for høje doser - selv i høje doser er salt dræbende. Og det har da også vist sig efterfølgende, at hydroxyklorokin ikke er farligt, hvis man blot giver det i normale doser,” lyder det fra Jens-Ulrik Stæhr Jensen, der fra starten af studiet har holdt fast i, at man kender bivirkningsprofilen af netop hydroxyklorokin særdeles godt, da det er et præparat, der har været i brug siden 1930’erne. 

I det danske studie oplevede man heller ingen alvorlige hændelser i hverken gruppen der fik kombinationsbehandling eller i placebogruppen.

”Vi oplevede heller ingen hjerterytmeforstyrrelser, og vi overvågede patienterne med EKG og holdt øje med, hvordan det udviklede sig under behandlingen, mens de var indlagt. Der var ingen patienter, der fik forstyrrelser i hjerterytmen eller i øvrigt oplevede andre alvorlige hændelser, selv om det blandt andet var det, mange hævdede ville ske ved behandling med hydroxyklorokin,” runder Jens-Ulrik Stæhr Jensen af.

Tags: corona

Like eller del denne artikel