”Jeg ser nej’et som et kraftigt og utvetydigt signal til både arbejdsgiverne og Christiansborg om, at sygeplejerskerne har mistet tålmodigheden," siger Grete Christensen.

Strejke på vej - sygeplejersker forkaster mæglingsforslag

Et forslag til en overenskomst for sygeplejerskerne er blevet forkastet af medlemmerne i Dansk Sygeplejeråd. Det blev til et rungende nej fra deres side, og der er nu en strejke på vej for over 5.000 sygeplejersker.

Strejken træder i kraft natten til lørdag i kommuner og regioner.

Sygeplejerskerne forkastede ved en urafstemning i marts - med snævert flertal - den overenskomstaftale, der var blevet forhandlet på plads. 47,3 procent stemte dengang nej og 46,5 procent stemte ja. I alt stemte 53,6 procent af Dansk Sygeplejeråds medlemmer. 

Efter forgæves forhandlinger besluttede Dansk Sygeplejeråd så i april at varsle konflikt for 10 procent medlemmerne ansat i kommuner og regioner. Derefter blev der lavet et mæglingsforsøg i Forligsinstitutionen, hvor der blev lavet et forslag til et kompromis. Det er det forslag, som det mandag står klart, at medlemmerne i Dansk Sygeplejeråd har afvist - og denne gang ikke med et smalt flertal: Med 65,5 procent af stemmerne har et flertal af de stemmeberettigede sygeplejersker stemt nej til mæglingsforslaget, mens 34,5 procent stemte for mæglingsforslaget.

Med andre ord: Et rungende nej.

Det betyder, at 10 procent af alle sygeplejersker i regioner og kommuner iværksætter en strejke med virkning fra døgnets begyndelse lørdag 19. juni.

Et flertal på 68,2 procent af medlemmerne i Radiograf Rådet stemte derimod for den overenskomst, der blev foreslået, og det er ved at blive undersøgt, om Radiograf Rådet kan gå videre med deres ’ja’, så de ikke vil blive omfattet af strejken.

Formand i Dansk Sygeplejeråd og forhandlingsleder for sygeplejersker og radiografer under OK21, Grete Christensen mener, at der er sendt et stærkt signal:

”Jeg ser nej’et som et kraftigt og utvetydigt signal til både arbejdsgiverne og Christiansborg om, at sygeplejerskerne har mistet tålmodigheden. Utilfredsheden med lønnen har vokset sig for stor. Samtidig står vi efter halvandet år med corona et sted, hvor sygeplejersker har løbet ekstra stærkt i en hverdag, der i forvejen var præget af et presset arbejdsmiljø og umenneskelig travlhed. Glasset var fyldt. Nu er det flydt over,” siger hun.

”Sundhedsvæsnet og dermed alle danskere står i en meget alvorlig situation. Mange års udsultning af hele sundhedsvæsnet, som har ført til stigende arbejdspres og øgede krav om fleksibilitet hos medarbejderne, er en stor del af forklaringen på sygeplejerskernes nej. Arbejdsgiverne og politikerne bliver simpelthen nødt til at finde penge til både en bedre løn og nogle bedre arbejdsforhold, hvis de skal få lettet frustrationerne hos deres medarbejdere,” siger Grete Christensen.

Mæglingsskitsen fra forligsinstitutionen lagde til, at sygeplejerskerne skulle omfattes af den aftale, de i første omgang stemte nej til. Det ville betyde godt fem procent mere i lønposen over de kommende tre år. Til gengæld blev der blevet tilføjet et par væsentlige ændringer. Blandt andet at parterne skulle forpligte sig til at se på et nyt introduktionsforløb for nye sygeplejersker, og at der skulle ses på sygeplejerskernes stillingsstruktur. Men vigtigst: At Dansk Sygeplejeråd og arbejdsgiverne i Danske Regioner og KL skulle tilslutte sig Fagbevægelsens Hovedorganisations forslag om, at regeringen skal nedsætte en komite om lønstrukturer i den offentlige sektor, så der kan rettes op på mange års uligeløn.

Selvom mæglingsforslaget er forkastet, er hele det politiske spor med lønstrukturkomiteen fortsat vigtigt, pointerer Grete Christensen:

”Nogle vil tænke, at sygeplejerskernes ’nej’ også er et ’nej’ til de forslag, der var med i mæglingsforslaget. Sådan tolker vi det ikke. Det store nej viser endnu tydeligere, at der er brug for nogle grundlæggende ændringer i lønstrukturen. Vi mener, at der ligger et håb i Lønstrukturkomiteen. Men løfterne var for vage og uklare, til at medlemmerne så det samme håb. Derfor er det endnu vigtigere, at politikerne bliver tydelige i deres løfter om at ændre på lønstrukturen for specielt de kvindedominerede fag i det offentlige med et dokumenteret lønefterslæb,” siger hun.

Parterne er blevet enige om nødberedskaber i regionerne. Dermed tages der fra den 19. juni stadig hånd om livsvigtige og uopsættelige opgaver, så de patienter, der ikke kan vente på behandling, får den behandling de skal have.

Regionerne går nu i gang med at se på, hvilke operationer og behandlingsaftaler, som må udskydes. Hvis man som patient er omfattet af konsekvenserne ved konflikten, får man besked fra sin region. 

 

Her rammer strejken

Hovedstaden

Hospitaler

Amager Hvidovre Hospital
Bispebjerg Frederiksberg Hospitaler
Herlev Gentofte Hospitaler
Rigshospitalet
Bornholms Hospital
Nordsjællands Hospital

Kommuner

Frederiksberg Kommune
Gladsaxe Kommune
Københavns Kommune
Hillerød Kommune
Halsnæs Kommune

 

Midtjylland

Hospitaler

Regionshospitalet Randers
Hospitalsenhed Midt
Aarhus Universitetshospital
Hospitalsenheden Vest
Regionshospitalet Horsens

Kommuner

Aarhus Kommune
Silkeborg Kommune

 

Syddanmark

Hospitaler

OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus
Region Syddanmark, Regionshuset
Sydvestjysk Sygehus
Sygehus Lillebælt
Sygehus Sønderjylland

Kommuner

Fredericia Kommune
Odense Kommune
Tønder Kommune

 

Nordjylland

Hospitaler

Aalborg Universitetshospital, Thisted
Aalborg Universitetshospital, Hobro
Aalborg Universitetshospital, Farsø
Aalborg Universitetshospital, Frederikshavn
Regionshospital Nordjylland, Hjørring

Kommuner

Aalborg Kommune

 

Sjælland

Hospitaler

Slagelse Sygehus
Næstved Sygehus

Kommuner

Holbæk Kommune
Ringsted Kommune

 

 

Relaterede artikler

Like eller del denne artikel