Coronabloggen: Så var det den pandemi? Er det hele ved at være ovre?

BLOG. Er epidemien ved at være ovre? Optimisterne vil sige ja. Men under alle omstændigheder må vi i gang med at tale om, hvad strategien skal være fremadrettet. Skal vi fjerne virus helt fra landet? Skal vi undgå ethvert fremtidigt udbrud? Ethvert dødsfald? Og hvad er en acceptabel pris for at nå sådan et mål? Christian Heibøll-Nielsen opfordrer politikere og meningsdannere til at komme i gang med diskussionen. Så har vi en chance for at være bedre forberedt - om ikke andet end ved næste pandemi. For den kommer.

Christian Heebøll-Nielsen er farmaceut og har erfaring fra både undervisning og forskning på universitetet og fra en karriere indenfor markedsføring i både healthcare industrien og på reklamebureauer.

For tiden er han i Norge for at arbejde som farmaceut.

Han er 48 år gammel og gift med Annette, der er intensivsygeplejerske.

"Det var den pandemi”. Sådan lød det forleden fra Norges svar på epidemiolog Lone Simonsen, Preben Aavitsland - også kendt som Pandemi Prebentwitter. Han er overlæge hos Norges Sundhedsstyrelse, Folkhelseinstituttet, og dermed ikke hvem som helst.

Meldingen blev ikke lige venligt modtaget alle steder. Hverken hjemme i Norge eller i udlandet, og hans chef Camilla Stoltenberg måtte ud med et hurtigt og interessant dementi. Men det fik startet en vældig interesant debat, som vi også selv står midt i.

For det handler jo om, hvorvidt vi snart endeligt kan komme af med de forhadte restriktioner. Og ifølge den aftale, der er blevet indgået regeringen og samtlige partier i Folketinget bortset fra Nye Borgerlige tidligt i morges, tyder da også på, at vi snart er ved enden. At vi allerede fra mandag kan begynde en trinvis udfasning af restriktionerne.

Norge er jo i øvrigt gået noget hårdere til værks end Danmark. Det er de blandt andet på baggrund af Holden-udvalgets rapporter, især fra maj 2020. Her blev det slået fast, at en såkaldt hold-nede strategi langt var at foretrække fremfor en brems-strategi. De to begreber svarer omtrent til, hvad vi i Danmark kender som inddæmning og afbødning. Man skulle altså slå hårdt ned. Både for sundheden og for økonomien. Det var en rapport, der tidligt gav Norge en klar retning i forhold til nødvendige tiltag. Siden hen er Norge også gået foran i lokale nedlukninger, som vi nu har importeret til Danmark med klar inspiration fra Norge.

Som nytilflyttet til Norge kan jeg ikke lade være med at komme med et par interessante sammenligninger til Norges tiltag i forhold til andre sundhedsproblematikker.

Først alkohol. Salget af alkohol stærkere end øl foregår hos vinmonopolet. Og det er ikke tilladt hverdage efter 20, lørdage efter 18, og slet ikke på søndage. Og drømmer du som dansker om at tage alkohol med hjemmefra, kan du godt glemme det. Import af alkohol belægges med enorme afgifter.

Et andet eksempel. Skal du som dyreejer have din hund, kat eller ilder med til Norge, ja så må den behandles for rævens dværgbendelorm umiddelbart inden, at du kommer ind i landet. Altså hvis du kommer fra Danmark. Frygten er, at mennesker kan smittes med mulig dødelig udgang. Og der er ingen vej udenom. Du må til dyrlægen og have attesteret, at denne person har set dyret spise tabletterne Der er i øvrigt ikke set smitte til mennesker i Danmark indtil nu. Det kan man vist roligt alt sammen kalde inddæmning.

Så var det den pandemi? Er det hele ved at være ovre? Også her er der uenighed.

De mest optimistiske vil sige ja. Det var det. Og det kan man egentlig ikke fortænke dem i. For skal vi have en genopblusning af epidemien, kræver det jo, at det såkaldte reproduktionstal - R-værdien - ligger over 1 i et længere stykke tid. Seneste tal udmeldt af ministeren hedder 0,8. Det på trods af, at vi for blot få uger siden godt kunne spore en vis bekymring. Også her på siden. Og med flere og flere vaccinerede - forhåbentlig alle voksne indenfor en overskuelig fremtid, ja så bør det absolut være muligt at holde R under 1 permanent.

Er man mere pessimistisk, kigger man mod de nye varianter af virus og for tiden især imod den indiske. For hvad nu, hvis vaccinerne ikke er effektive overfor nye mutationer? Og vil det, at vi er vaccinerede ikke netop medvirke til, at vi vil se flere og flere nye mutationer - også i dag helt ukendte? Så måske vi skal indstille på, at pandemien er noget, vi skal blive ved med at leve med. En særlig bekymring er her også, at man især i mere fattige lande er meget langt fra vores tal med vaccinationer. Og dermed også må blive ved at trækkes med virus. Og det giver også anledning til frygt for nye mutationer. Og så ved vi jo endnu ikke, hvor længe man er immun efter vaccinering.

Her er det vigtigt at holde fast i, at i alle lande, hvor man er langt med vaccinerne, har vi set det samme billede. Smitten er aftagende, og færre og færre bliver alvorligt syge. Og omvendt i lande med dårlig vaccinationsdækning. Her kan pandemien vare flere år endnu og koste millioner af liv. Og det peger igen på et andet problem. For hvordan skal vi gebærde os i en verden, hvor smitten er så ulige fordelt? Og hvad gør vi, hvis epidemien fortsat er i gang ude i verden, og vore vacciner pludselig ikke virker mere? Skal vi vaccineres igen? Og hvor ofte?

Det er også på dette tidspunkt, at vi må igang med at tale om, hvad strategien skal være fremadrettet. Skal vi fjerne virus helt fra landet? Skal vi undgå ethvert fremtidigt udbrud? Enhver indlæggelse? Ethvert dødsfald? Eller noget helt andet. Og hvad er en acceptabel pris for at nå sådan et mål? Det er i øvrigt en god øvelse at gå igennem. For covid-19 bliver ikke den sidste epidemi, vi står overfor, og sikkert heller ikke den værste. Så hermed en opfordring til politikere og meningsdannere: Kom i gang med diskussionen. Så har vi en chance for at være bedre forberedt en anden gang.



Nyeste tal og nyheder om corona:

Tags: corona, coronablog

Like eller del denne artikel