"Enhver kritik af den danske massetestning udlægges som coronafornægtelse og misinformation. Det er ærgerligt. For vi må kunne have en god diskussion af, om de milliarder, vi hver måned bruger på test, dels bruges hensigtsmæssigt, dels er udtryk for en rationel allokering af midler," skriver Christian Heebøll-Nielsen.

Coronabloggen: Russisk misinformation og dansk uenighed

BLOG. Christian Heibøll-Nielsen dykker i denne uge lidt ned i nogle af de punkter, hvor bølgerne stadig går højt på de sociale medier om Danmarks håndtering af corona-epidemien.

Christian Heebøll-Nielsen er farmaceut og har erfaring fra både undervisning og forskning på universitetet og fra en karriere indenfor markedsføring i både healthcare industrien og på reklamebureauer.

For tiden er han i Norge for at arbejde som farmaceut.

Han er 48 år gammel og gift med Annette, der er intensivsygeplejerske.

I disse dage kan jeg godt gå og føle mig lidt snydt. Det viser sig, at et britisk pr-bureau har betalt influencers ca. 20.000 kr for at dele historier om især Pfizer-vaccinen online. Og ikke bare hvilke som helst historier. Nej, det skulle være historier om, hvordan klassiske medier ignorerer viden om, at tre gange så mange er døde efter at have fået Pfizer-vaccinen som efter AstraZeneca-vaccinen, som fremgår af lækkede dokumenter fra de Europæiske lægemiddelmyndigheder. 

Et tilbud, jeg endnu ikke har modtaget, til min store skuffelse...

Ikke overraskende har pr-bureauet forbindelse til Rusland. For det er et fint eksempel på en klassisk russisk taktik indenfor misinformation. Og målet er som altid at skabe destabilisering i vesten. Men Sundhedspolitisk Tidsskrift læses tilsyneladende ikke helt nok. Vi må se at få lavet den youtube kanal.

Dansk uenighed

I øvrigt behøver vi slet ikke russisk hjælp for at være uenige om tingene. Det klarer vi helt udmærket selv. Så i dag skal vi dykke lidt ned i nogle af de punkter, hvor bølgerne stadig går højt på de sociale medier.

Først er der debatten om den danske teststrategi, der for nylig er blusset op igen. Her har især professor Peter Busk fra RUC og sundhedsøkonomerne Kjeld Møller Pedersen og Jes Søgaard været fremme med kritik. Det er en kritik, der handler om, at det ikke er rationelt at bruge enorme summer på at teste raske mennesker hyppigt. Og at der mangler evidens for, at denne teststrategi faktisk har nogen effekt. For når vi sammenligner os med lande, der tester meget mindre, så ser vi ingen stor forskel i smitten. Det er en absolut relevant debat - men en debat, der har det med altid at ende på samme måde. Enhver kritik af den danske massetestning udlægges som coronafornægtelse og misinformation.

Det er ærgerligt. For vi må kunne have en god diskussion af, om de milliarder, vi hver måned bruger på test, dels bruges hensigtsmæssigt, dels er udtryk for en rationel allokering af midler. Det er ikke noget let regnestykke. For det er jo også sådan, at skulle smitten brede sig, så kommer det også med en pris, især hvis der bliver behov for nye nedlukninger. Og vores strategi har jo tilladt en omfattende genåbning. Omvendt kan man jo købe rigtig meget sundhed for et par milliarder kroner om måneden.

Der er et bemærkelsesværdigt spænd i, hvordan de forskellige lande griber tingene an. Vore naboer i Norge, Sverige og Tyskland tester langt mindre end os, men med vidt forskelligt resultat, hvad der også peger på, at også andre ting er i spil end test, når det handler om at begrænse smitten. Lande som Østrig og Cypern tester på samme aggressive måde som Danmark og med stort set samme resultat. Og så er der lande som Portugal, hvor man har fokus på at teste symptomatiske og nære kontakter og så i øvrigt har en aggressiv smittesporing. Her overgår resultatet på mange måder, hvad vi har opnået i Danmark. Men det er ikke let at sammenligne landene, hvor der er stor forskel på graden af genåbning.

Et andet stridspunkt handler faktisk om vacciner. For giver det overhovedet mening med en strategi om at vaccinere hele befolkningen (på nær måske de yngste børn)? Vores strategi i Danmark er jo som bekendt at opnå flokimmunitet gennem vaccination. Men giver det mening at vaccinere unge mennesker (du vælger selv, om man er ung, når man er under 60, eller man skal være endnu yngre), når deres risiko vor at udvikle alvorlig sygdom er så lav, som den er? Og dermed bliver det jo også en etisk diskussion. For ingen vacciner er uden bivirkninger. Vi så den interessante konsekvens, da Sundhedsstyrelsen droppede vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson. Og det ud fra en overvejelse om, at risikoen oversteg gevinsten. Hele diskussionen om, hvorvidt det var en korrekt beslutning har også fyldt en del. For her skiller Danmark sig jo ud fra stort set alle andre lande. Senest har vi da også set, at Sundhedsstyrelsen åbner op for igen at introducere måske først og fremmest vaccinen fra Johnson & Johnson på det danske marked. 

Man bliver jo hverken anti-vaxer eller bare vaccineskeptiker af at forfægte et sådant synspunkt. Og diskussionen bliver sværere, når vi tager coronapasset med i regnestykket. For coronapasset har jo den indbyggede effekt, at den både tvinger folk til test, men også ligger et pres på for at blive vaccineret. For nyligt har EMA – de europæiske lægemiddelmyndigheder – godkendt coronavacciner til børn i alderen 12-15 år. Og det forstærker jo diskussionen. For børn har en absolut minimal risiko for alvorlig covid-19 men må omvendt tages med i regnestykket, når vi taler flokimmunitet. Godkendelsen blev givet på baggrund af et enkelt studie med 2.000 børn, hvor halvdelen modtog vaccinen. Altså et meget spinkelt godkendelsesgrundlag. 

På den lange bane er det store etiske spørgsmål jo hvilke konsekvenser, det kan have ikke at være vaccineret. Kan vi forestille os, at man, hvis man har truffet et oplyst valg om ikke at modtage vaccinen, så kan være udelukket fra deltagelse i forskellige aspekter af samfundet? Vores vaccinepas kommer jo med en solnedgangsklausul. Men for det første gælder den jo kun i Danmark, og for det andet er det jo ingen garanti for, at der ikke senere kommer nye foranstaltninger.

Der er også flere andre emner, der påkalder sig vild uenighed. Ligefra spørgsmålet om mulige senfølger og konsekvensen af disse til brugen af lægemidler, der måske ikke har gennemgået det helt forkromede testprogram, men dog virker lovende (tænk klorokin). Her skal jeg i øvrigt bemærke, at også det veterinære lægemiddel ivermectin har vist lovende resultater. Det var derfor noget af en fest at se apotekets hylder bugne med præparatet her i Norge. Jeg tænkte straks, at her kunne forklaringen måske ligge på landets flotte tal. Men ak. De bruger det nu stadig blot som tiltænkt. Som parasitbekæmpelse i særligt får. Dem har vi nemlig nok af heroppe. 

 

Nyeste tal og nyheder om corona:

Tags: corona, coronablog

Like eller del denne artikel