På nye eventyr i et corona-restriktivt Norge

BLOG. Christian Heibøll-Nielsen er begyndt på et nyt kapitel i sin karriere. Han er taget til Norge for at arbejde som farmaceut. Og det har ikke været nemt at få lov til at komme ind i Norge, fortæller han i sin blog: Der har været krydsforhør af politi, masser af papirer, karantæneophold og kviktest. Danske turister uden lovligt ærinde er blevet anholdt og har fået bøder. 

Christian Heebøll-Nielsen er farmaceut og har erfaring fra både undervisning og forskning på universitetet og fra en karriere indenfor markedsføring i både healthcare industrien og på reklamebureauer.

For tiden er han selvstændig konsultent og rådgiver firmaer med markedsføring indenfor life-science.

Han er 48 år gammel og gift med Annette, der er intensivsygeplejerske.  

 Denne blog kommer til dig fra det høje nord. Mere præcis fra Scandic Hotel i Oslo, der fungerer som karantænehotel. Jeg har nemlig begivet mig nordpå for at tage hul på et nyt kapitel i min karriere. Jeg skal være farmaceut på apoteket i Gol i Hallingdal. Hallingdal er der, hvor du finder skisportsstederne Hemsedal og Geilo, og så er det også her, at du finder Hallingskarvet nationalpark. Gol er i øvrigt et stop på den fantastiske togtur fra Oslo til Bergen.

Nå, efter at have trawlet de norske regler igennem og taget stakkevis af onlinetest mente jeg, at jeg efterhånden havde styr på reglerne. Så jeg tog afsted bevæbnet med pas, negativ test, vaccinationspas, indrejseansøgning, brev fra arbejdsgiver om kritisk samfundsfunktion, lejekontrakt og flere andre dokumenter. Ikke helt nok skulle det vise sig. På grænsen mellem Sverige og Norge ved Svinesund kan man opleve en grænseovergang, som bedst lader sig sammenligne med grænsen mellem Polen og Hviderusland, hvis nogen har været så heldige at prøve det. Politiopbuddet er det samme, og graden af interviewspørgsmål ligeså. De fire biler foran mig blev klaret på en time. Det gælder også dem, der bare krydser, fordi de pendler. Der er ingen kære mor. Det er forfra hver gang. Og det hele sluttes af med en obligatorisk kviktest.

Som nævnt var det ikke helt nok, hvad jeg kunne præstere af papirer. Jeg manglede en godkendelse af min lejlighed fra Arbejdstilsynet og måtte derfor i tre dages hotelkarantæne. Ikke helt nemt at finde, da jeg har min dejlige samojedhund med mig. Men det lykkedes til sidst. Så det blev Scandic i Oslo. Tre dage er i øvrigt billigt sluppet og kunne kun lade sig gøre, fordi jeg dels har kritisk samfundsfunktion, dels allerede er vaccineret. Havde jeg ikke været det, var jeg heller ikke sluppet igennem med min 48 timer gamle test. Så skulle testen være max 24 timer.

Men indkvarteret på hotellet blev jeg. Til en helt speciel verden. Man skal som udgangspunkt opholde sig på sit værelse. Dog må man forlade hotellet i fire timer ad gangen, blot man på et stykke papir i receptionen angiver en årsag. Da jeg panisk henvendte mig i receptionen og fortalte, at jeg altså havde glemt at notere, hvornår jeg kom tilbage fra en tur, blev jeg mødt af beroligende ord. Det gør ikke noget. Der er ingen kontrol. Til gengæld har man for at mindske smittefaren helt afskaffet rengøring på værelset. Det går nok for mig i mine tre dage. Men hovedparten af de andre gæster skal altså være her fulde ti dage. Og så er det nok en anden sag. Måltider bringes op tre gange om dagen. Alt sammen til den rørende pris af 500 norske kroner i døgnet. En ganske billig ferie med andre ord. Blot en lille advarsel, inden du tager afsted: Har du ikke et lovligt ærinde, ryger du fluks retur. Eller det der er værre, som tre danske turister erfarede efter først at have forsøgt sig på cykel og siden på ski. Det førte til anholdelse og en bøde på kr 10.000 per styk.

Det var i går 17. maj. Norges nationaldag. Og normalt en fest helt udover det sædvanlige. Men ikke i år. Som med alt andet satte coronaen grænser for festivitassen. I Oslo er alle restauranter og barer nemlig lukket. Norge har pt. et smittetryk der ligner det danske. Men det er ikke genåbningen, der fylder. Det er ønsket om at få smitten slået ned. Norge har i øvrigt opfundet det nok så udskældte system med lokale nedlukninger, som vi har importeret til Danmark. Og heroppe virker det. Man kan sige, at lokale nedlukninger måske også giver mere mening i et land som Norge med store afstande mellem kommunerne.

Hjemme er der jo også kommet ny aftale om yderligere genåbning. Glædeligt er det, at vi snart kan se en ende på det udskældte coronapas. Og især, at børn og unge nu kan vende tilbage til skole og uddannelse på fuld tid. Det ser også ud til, at vaccinationerne kører på fuldt tryk. Det har du også kunnet læse lidt skepsis om her på bloggen. Derfor også ros, når det hører sig til. Inden længe vil alle over 50 år have modtaget første stik. Og hvis din facebook ligner min, så flyder den også over med beretninger om, hvordan det at modtage et stik er en stærk, følelsesmæssig oplevelse. Det er altså tankevækkende, hvad det betyder for det mentale helbred pludselig at kunne se en ende på det hele. For vi må sige, at når vi er igennem de 50 plus-årige, så er det værste bag os.

Nu nærmer sommeren sig. Så det næste store spørgsmål er, om det bliver til noget med rejsen sydpå i år. For vi begynder jo at åbne op for muligheden herhjemme. Man skal blot huske, at der skal to til tango. At Danmark tillader udrejse, er ikke det samme som at det land, man ønsker at rejse til, tillader indrejse. Her bliver det helt afgørende, at smitten ikke stikker af. Gør den det, kan det blive svært at få lov. Lykkeligvis er et stort antal danskere det ssamojedehund år blevet enten sommerhus- eller bådejere. Stort tillykke med det til jer alle. Må det bringe glæde langt udover denne epidemi.

Tags: corona, coronablog

Like eller del denne artikel