"Indtil nu har de fleste studier, der har undersøgt komplikationer efter coronasmitte fokuseret på patienter, som har været så syge, at de har været indlagt på hospitalet. Virkeligheden er dog, at flertallet af smittede heldigvis ikke får behov for indlæggelse," siger Anton Pottegård.

Danske forskere: Ganske få coronasmittede bliver ramt af alvorlige senfølger

De fleste coronasmittede bliver hurtigt raske igen. Kun ganske få får alvorlige senfølger.

Det viser dansk studie, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The Lancet Infectious Diseases.

Forskerne har systematisk fulgt coronasmittedes kontakt til sundhedsvæsenet over seks måneder efter, at de blev smittede. Og forskerne finder, at smittede, som ikke har haft behov for indlæggelse, har lav risiko for alvorlige senfølger, der kræver behandling med lægemidler eller indlæggelse på sygehuset.

Studiet inkluderer 8.983 danskere, som blev testet positiv for covid-19 i perioden fra 27. februar til 30. maj 2020 og har sammenlignet dem med 80.894 danskere, som blev testet negativ for covid-19 i samme periode.

Studiet er gennemført ved at se på data fra de danske sundhedsregistre for hospitalskontakter og diagnoser, indløsning af receptpligtig medicin og besøg hos praktiserende læge.

"Indtil nu har de fleste studier, der har undersøgt komplikationer efter coronasmitte fokuseret på patienter, som har været så syge, at de har været indlagt på hospitalet. Virkeligheden er dog, at flertallet af smittede heldigvis ikke får behov for indlæggelse," siger Anton Pottegård, seniorforfatter på studiet og professor på Syddansk Universitet.

"Hvor tidligere studier af indlagte med covid-19 beskriver en markant øget risiko for en række alvorlige senfølger, såsom blodpropper, betændelse i hjertemusklen, permanent nedsat lungefunktion og alvorlig psykisk sygdom, viser vores studie, at hvis du har haft et mildt coronaforløb, er din risiko for alvorlige komplikationer, der medfører specifikke sygehusindlæggelser eller behandling med lægemidler, lille," tilføjer Anton Pottegård.

Blandt mennesker, der ikke primært bliver indlagt for covid-19, ses begrænsede eftervirkninger, når man ser på ny lægemiddelbehandling og sene hospitalsindlæggelser.

"Det udelukker dog på ingen måde, at folk kan opleve senfølger i form af for eksempel hovedpine, træthed og åndedrætsbesvær, men vi ser heldigvis ikke tegn på en øget forekomst af alvorlig akutte problemer og nyopstået kronisk sygdom i forhold til test-negative personer, der ikke har været smittet med coronavirus," siger Anton Pottegård.

Han ser derfor det nye studies resultater som en rigtig god nyhed.

Professor Henrik Nielsen, Infektionsmedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, er medforfatter til studiet.

"Undersøgelsens resultater stemmer overens med min erfaring fra klinikken, nemlig at hovedparten af covid-19 patienter med milde forløb oftest kommer godt igennem infektionen uden senfølger," siger Henrik Nielsen. 

Han ser frem til resultaterne af en række igangværende danske undersøgelser, der søger at belyse omfanget og karakteren af senfølger, der kan være til stede uden at udløse besøg hos lægen eller apoteket. Hvilke faktorer, der afgør om covid-19 patienter udvikler senfølger, er endnu ikke kendt.

"ølger som hovedpine, åndenød og træthed kan også være yderst problematisk, men det er betryggende, at vi, når vi systematisk følger folk, der har været smittet med coronavirus, men ikke indlagt på grund af det, ikke ser nogen høj forekomst af for eksempel sene indlæggelser på grund af blodpropper eller andre alvorlige senfølger," siger overlæge Reimar W. Thomsen, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitet og Universitetshospital, som også er medforfatter til studiet.

Studiet viser dog også, at de coronasmittede i månederne efter smitten har 20 procent flere kontakter til praktiserende læger end de ikke-smittede. Coronasmittede havde også en let øget risiko for at opstarte astmamedicin eller migrænemedicin og en let øget risiko for sene diagnoser med åndenød, selv om deres risiko overordnet set var lav.

Det kan ifølge Reimar W. Thomsen tyde på mere diffuse symptomer som træthed, hovedpine, muskelsmerter, og åndenød, som ikke umiddelbart altid behandles med receptpligtig medicin, men som ofte medfører kontakt til egen læge.

 

 

Resultater

  • 2757 (31 procent) ud af 8983 coronasmittede personer uden primært behov for indlæggelse påbegyndte behandling med et nyt lægemiddel indenfor seks måneder. [Ikke øget ift. referencegruppen af test-negative personer]
  • 121 personer (1,8 procent) ud af 6782 påbegyndte for første gang behandling med astmamedicin der kan afhjælpe åndenød. [1,3 gange øget ift. referencegruppen]
  • 2363 (26 procent) ud af 8983 coronasmittede personer uden primært behov for indlæggelse havde hospitalskontakt med en ny diagnose indenfor seks måneder. [Ikke øget ift. referencegruppen]
  • 103 (1,2 procent) ud af 8676 coronasmittede personer blev for første gang diagnosticeret med åndenød indenfor to uger til seks måneder efter en positiv test for coronavirus. [To gange øget ift. referencegruppen]

 

Tags: corona

Like eller del denne artikel