Dansk-norsk studie offentliggjort: AstraZeneca-vaccine giver også oftere almindelige blodpropper

AstraZeneca-vaccinen giver ikke kun i meget sjældne tilfælde små blodpropper i kombination med lavt antal blodplader (VITT) - den medfører også oftere end forventet almindelige blodpropper i venerne.

Det viser det dansk-norske studie, som førte til, at Sundhedsstyrelsen 14. april droppede vaccinen i Danmark. Studiet er netop blevet offentliggjort i verdens mest citerede videnskabelige tidsskrift, British Medical Journal.

Det er det første studie, hvor man systematisk har undersøgt mulige bivirkninger i relation til vaccinen Vaxzevria fra AstraZeneca. I studiet har man fulgt alle vaccinemodtagere ved hjælp af registre, modsat tidligere undersøgelser, der primært har baseret sig på indberettede bivirkninger. Der er foretaget en systematisk opfølgning på alle 280.000 vaccinerede i alderen 18-65 år, der har fået Vaxzevria i Norge og Danmark. Modtagerne af vaccinen blev fulgt i 28 dage efter deres vaccination i forhold til deres kontakt med hospitalet i relation til en række sygdomme, der kan tolkes som mulige bivirkninger. Forekomsten af disse sygdomme blev sammenlignet med forekomsten i baggrundsbefolkningen.

Ca. 80 procent af de vaccinerede var kvinder.  Studiet viser en overhyppighed af såkaldte cerebrale venetromboser hos personer vaccineret med AstraZeneca-vaccinen på 2.5 pr. 100.000 vaccinerede, hvilket betyder at der kan forventes en overhyppighed på ca. 1 ud af 40.000 vaccinerede. Den statistiske usikkerhed gør, at overhyppigheden kan ligge imellem 1 ud af 19.231 og 1 ud af 111.111 vaccinerede.

Cerebrale venetromboser er en fremtrædende del af det nye syndrom (sygdomsbillede), der er blevet betegnet ’Vaccine-induceret Immun Trombose og Trombocytopeni’ (VITT). Dette sygdomsbillede omfatter også andre alvorlige bivirkninger, som for eksempel store blodpropper i fraførende blodkar (vener) fra tarme, lever og milt, samt betydelige forstyrrelser i blodpladernes funktion.

Studiet viste også, at der var en overhyppighed af såkaldte normale blodpropper i venerne. I forhold til antallet af vaccinerede forventede forskerne, at 30 mennesker tilfældigvis ville få almindelige blodpropper i venerne inden for en måned efter vaccination, men studiet viser, at 59 fik. Altså ca. dobbelt så mange som forventet. Disse blodpropper er dog langt fra så farlige som VITT, og den absolutte risiko for den enkelte vaccinemodtager vurderes stadig til at være lav. Det var ingen øgning i antal blodpropper i pulsårene (arterierne).

Forskerne bag studiet understreger, at studiet ikke er i konflikt med Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA’s vurdering af, at vaccinen overordnet set er sikker. Effekterne af vaccinen bør ses i lyset af fordelene ved brugen af vaccinen, som beskytter mod en potentielt dødelig infektion. Afhængig af hvor hårdt ramt de enkelte lande er af epidemien, vil fordelene derfor i mange situationer opveje risici ved brug af vaccinen. 

"Afvejningen af effekt og risici ved vaccinen afhænger af mange faktorer. I mange lande, for eksempel hvor der ikke er andre tilgængelige vacciner, hvor de ældste ikke er færdigvaccinerede, eller hvor der er stor smittespredning, så vil fordelene ved vaccinen opveje risikoen, både på samfundsniveau og for den enkelte vaccinemodtager," siger Anton Pottegård, der er professor på Syddansk Universitet og medforfatter til studiet.

Tags: corona, coronavaccine

Like eller del denne artikel