Sundhedsstyrelsens argumenter for et nej til Johnson & Johnson-vaccine åbner helt nye spørgsmål

BLOG. Christian Heibøll-Nielsen kigger nærmere på Sundhedsstyrelsens begrundelser for at fravælge vaccinen fra Johnson & Johnson. Og det er interessant læsning, som åbner for helt nye spørgsmål.

Christian Heebøll-Nielsen er farmaceut og har erfaring fra både undervisning og forskning på universitetet og fra en karriere indenfor markedsføring i både healthcare industrien og på reklamebureauer.

For tiden er han selvstændig konsultent og rådgiver firmaer med markedsføring indenfor life-science.

Han er 48 år gammel og gift med Annette, der er intensivsygeplejerske.  

I weekenden kom jeg for skade til at komme med en spådom på de sociale medier. Jeg forudså på baggrund af data fra USA, at Johnson & Johnson-vaccinen ville komme tilbage i det danske vaccinationsprogram, og at det vil betyde dels en mulig redning for sommerens festivaler og dels lysere udsigter for det kommende EM i fodbold, udover at muliggøre en hurtigere genåbning generelt. Jeg tog fejl. Grueligt fejl. Så hvad skete der?

I første omgang var vi alle forvirrede. Politikerne, der som de første blev orienteret, blev end ikke præsenteret for en risikovurdering. Blot den lakoniske beslutning på baggrund af anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen. Senere på dagen kom den dog, risikovurderingen. Først og fremmest kan vi konstatere, at man har valgt at anskue vaccinen helt på linje med vaccinen fra AstraZeneca. Man antager med andre ord, at der er tale om en form for klasseeffekt med de sjældne bivirkninger. Og det er jo interessant. For der er tale om to forskellige vacciner, der ganske vist deler teknologien med en adenovirus-vektor, men også adskiller sig ved, at vektoren i Johnson & Johnson er human, hvor den i AstraZeneca-vaccinen stammer fra chimpanser.

Vi har i Europa stort set ingen erfaring med vaccinen fra Johnson & Johnson. Det skyldes, at firmaet selv stoppede vaccinationerne, da de amerikanske myndigheder råbte vagt i gevær. Så al vores erfaring stammer fra USA. Og her har myndighederne udgivet en gennemgang af bivirkningerne, selvom den endelige rapport stadig lader vente på sig. Og her bliver det interessant.

For som Sundhedsstyrelsen selv oplyser, fandt de europæiske myndigheder i EMA en risiko for VITT (Vaccine-induced Immune Thrombotic Thrombocytopenia) på 0,4-1,9 per 100.000 vaccinerede. Vi hørte tidligere, at Sundhedsstyrelsen havde vurderet risikoen til 1 per 40.000 baseret på nordiske data. Altså i samme størrelsesorden.

Men kigger man i de amerikanske data ser man, at man her vurderer risikoen til 0,7 per 100.000 for kvinder mellem 18 og 49 – højest for kvinder mellem 30 og 39, og 0,09 per 100.000 for kvinder over 50. Og især det sidste adskiller sig jo markant fra de europæiske vurderinger af AstraZeneca-vaccinen.

Man må tage behørigt forbehold for mulig underrapportering og generel forsinket rapportering af bivirkninger, hvorfor tallene muligvis underestimerer risikoen, hvad også både amerikanske og danske myndigheder gør opmærksom på. Det har ikke været muligt at sætte tal på risikoen for mænd, da alle tilfælde hidtil har været kvinder (en mand dog ramt under klinisk forsøg). EMA har i øvrigt anslået risikoen ved Johnson & Johnson-vaccinen til at være mellem 0,4 og 2,1 per 100.000 vaccinerede uden, at det dog står helt klart, hvordan man er nået frem til disse tal. I hvert fald uklart for denne forfatter.

De amerikanske myndigheder konkluderer i øvrigt modsat de danske, at gevinsten ved at have vaccinen overstiger ulempen, hvorfor de anbefaler fortsat brug. Her er de på linje med de fleste europæiske lande bortse fra Danmark og Sverige – hvor man vil have vaccineret alle over 50 år med andre vacciner, hvorfor det ikke er aktuelt at anvende Johnson & Johnson.

Så to store spørgsmål står tilbage ubesvarede. Hvordan når Sundhedsstyrelsen frem til, at risikoen ved Johnson & Johnson-vaccinen er den samme som ved AstraZeneca-vaccinen? Og hvorfor har man ikke fundet anledning til at kigge på en mulig anvendelse i grupper, hvor risikoen tilsyneladende er lav – for kvinder over 50 år og for mænd?

Styrelsen svarer selv delsvist. De skriver:

På samme baggrund finder Sundhedsstyrelsen, at det ikke med sikkerhed er muligt at konkludere, om den underliggende risiko for VITT-lignende bivirkninger efter COVID-19 Vaccine Janssen er højere, sammenlignelig eller lavere end risikoen i forbindelse med Vaxzevria.”

Og at man i øvrigt finder, at der er den samme årsagssammenhæng med bivirkninger på tværs af vaccinerne. 

Styrelsen forsøger også at regne på, hvad det betyder for vaccinationsprogrammet, at vi må undvære vaccinen. Det anslås, at det højest kommer til at betyde fire ugers forsinkelse. Bl.a. Nordea Markets har været ude med en kritik af denne beregning. De anslår, at det nærmere kommer til at betyde otte ugers forsinkelse, og min egen vurdering er, at det formentlig er tættere på sandheden. Og den forsinkelse kommer jo med en milliarddyr pris, som også Dansk Erhverv med tidligere minister Brian Mikkelsen har været ude at kritisere.

Med tanke på den regning er det også nærliggende at forestille sig, at Sundhedsstyrelsen ikke har truffet beslutningen uden i det mindste at drøfte mulighederne med i hvert fald Statsministeriet. Man skal passe på med den slags tanker, som let ender i rene konspirationsteorier. Sundhedsstyrelsen angiver selv, at det er deres egen beslutning. 

Styrelsen udelukker i øvrigt ikke, at vaccinen kan komme i brug på et senere tidspunkt, hvis vi får ny viden. Det er i sagens natur svært at forestille sig, da vi jo under alle omstændigheder alle vi være vaccinerede indenfor en overskuelig fremtid. Og så åbner Folketinget i øvrigt op for, at man på frivillig basis kan lade sig vaccinere med begge de nu skrottede vacciner. Hermed demonstreres også til fulde, at der også er politik i den slags beslutninger.

Sidst men ikke mindst præsterer Styrelsen beregninger, der sammenligner konsekvensen af at undvære vaccinen fra Johnsson & Johnson med de mulige konsekvenser med bivirkninger. Og det falder ikke ud til vaccinens fordel. Man forventer således, at der vil komme 24,76 ekstra indlæggelser (ja, med to decimaler), og 1,17 ekstra intensive indlæggelser som følge af de manglende vacciner. Men at det vil koste 12,25 tilfælde af VITT med en dødelighed på ca 40 procent. Og igen. Tallene baserer sig på en antagelse om, at risikoen svarer til risikoen ved AstraZeneca-vaccinen, trods de noget anderledes vurderinger fra USA.

Det er en interessant øvelse, og en øvelse, der også åbner for helt nye spørgsmål. For som man kan se, koster det stort set ikke noget, hvad angår indlæggelser at undvære vacciner blandt de yngste. Og så er hundredekroners spørgsmålet jo klart: Skal vi så overhovedet meningsfuldt fortsætte vaccinationerne af de yngste og giver det overhovedet mening med fortsat krav om coronapas? Sandheden er jo allerede, at en del lader sig vaccinere, ikke fordi de har lyst, men fordi de føler sig pressede til det.

 

Tags: corona, coronablog

Like eller del denne artikel