Ifølge Johan Burisch kan den slags resultater, som er offentliggjort i tidsskriftet Gut gøre patienter med inflammatorisk tarmsygdom unødigt bekymrede. Det kan resultere i, at de stopper med at tage deres medicin, og at sygdommen blusser op.

Studie kobler mavetarm-medicin med alvorlig covid-19 - men kritiseres af danske forskere

Resultater fra den internationale database SECURE-IBD viser en sammenhæng mellem lægemidlet Mesalazin (5-ASA) og alvorlig covid-19, men danske mavetarm-læger (gastroenterologer) mener, at resultatet skyldes mangelfulde data.

Siden marts 2020 har gastroenterologer fra hele verden kunnet indberette til den internationale SECURE-IBD-database. Formålet med databasen er at indsamle viden om IBD-patienter med covid-19, og databasens ophavsmænd opfordrer til, at læger indberetter alle tilfælde af covid-19 hos IBD-patienter uanset sværhedsgrad. IBD er en forkortelse for Inflammatory Bowel Disease (inflammatorisk tarmsygdom – herunder coliltis ulcerosa og Crohns sygdom).

Databasen har efterhånden kastet en del artikler af sig, som er udgivet i prestigefyldte tidsskrifter, og for nylig udgav en forskergruppe et studie i det meget anerkendte tidsskrift Gut baseret på data fra SECURE-IBD.

Formålet med studiet var at undersøge, hvordan forskellige medicinske IBD-behandlinger påvirker patienters covid-19-forløb. I studiet indgår 1439 tilfælde af covid-19 fra 47 forskellige lande, og forskerne finder blandt andet, at IBD-patienter, der behandles med 5-ASA, har større risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19 sammenlignet med patienter, der ikke får 5-ASA-behandling. Sammenligner man 5-ASA-patienterne med patienter, som kun får biologisk behandling i form af såkaldte TNF-hæmmere, stiger risikoen.

Kritik fra danske læger

Forskningsartiklen har fået en gruppe danske gastroenterologer til at skrive et såkaldt letter, et modsvar til artiklen med en række indvendinger, som ligeledes er udgivet i Gut. En af afsenderne er Johan Burisch fra Gastroenheden på Hvidovre Hospital. Han mener, at resultatet kan skyldes udvælgelsesbias.

”SECURE-IBD-databasen er meget selekteret. Patienterne indrapporteres fra hele verden, men det er selvsagt kun et ganske lille udsnit af patienterne, der bliver indrapporteret. Databasen er først og fremmest en amerikansk database, fordi langt de fleste indrapporterede tilfælde kommer fra USA. Derfor er det ikke en repræsentativ kohorte, og vi mener ikke, at resultaterne kan generaliseres,” forklarer han.

Johan Burisch har sammen med kollegerne Jakob Seidelin og Mohamed Attauabi taget initiativ til den danske covid-IBD-database, og repræsentanter fra hele landet er med i initiativet. Den danske database er ligesom SECURE-IBD-databasen oprettet for at indsamle viden om IBD-patienters covid-19-forløb. Gruppen har udgivet en række studier baseret på databasen, men i modsætning til SECURE-IBD-studiet finder de danske forskere ingen sammenhæng mellem 5-ASA-behandling og alvorlige covid-19 forløb.

”Vi mener, at vores resultater er mere robuste, blandt andet fordi vi har data fra samtlige IBD-patienter på Sjælland, som er testet positive for covid-19, og fordi vi sammenligner patienterne med baggrundsbefolkningen. I SECURE-IBD-studiet er der derimod ingen kontrolgruppe. Det er selvfølgelig relevant at undersøge, hvordan IBD-patienter klarer sig i forhold til hinanden, men hvis man ikke kender baggrundsrisikoen, er den oplysning ikke særligt brugbar,” mener Johan Burisch.

Forsker: Resultatet kan gøre patienter unødigt bekymrede

Men hvorfor finder SECURE-IBD-studiet så denne sammenhæng mellem 5-ASA og alvorlig covid-19? Johan Burisch mener, at det må skyldes en ukendt faktor, som ikke er medregnet i studiet.

”Forskerne finder, at patienter, som får 5-ASA, har større risiko for alvorlig covid-19 sammenlignet med patienter, som får TNF-hæmmere. En mulig forklaring kan være, at 5-ASA-patienterne er mere skrøbelige end patienter, som får tilbudt biologisk medicin, idet 5-ASA er en mildere behandling. Derfor er det måske patienternes skrøbelighed og ikke medicinen, som forårsager alvorligere covid-19-forløb,” siger han og fortsætter:

”Det er svært at forestille sig, hvorfor lige 5-ASA skulle føre til alvorlige covid-19-forløb. Der er intet i medicinens biologiske mekanisme, som kan forklare det. Til forskernes forsvar nævner de, at der kan være tale om en statistisk artefakt, men det har ikke afholdt dem fra at rapportere resultatet.”

Problemet er, ifølge Johan Burisch, at den slags resultater kan gøre IBD-patienter unødigt bekymrede. Det kan resultere i, at de stopper med at tage deres medicin, og at sygdommen blusser op.

Forfatterne bag SECURE-IBD-studiet har endnu ikke svaret på de danske gastroenterologers kritik. Medicinske Tidsskrifter har kontaktet studiets korresponderende forfatter på mail, men har ikke fået svar.

Like eller del denne artikel