Johnson & Johnson-vaccine tages ud - vaccinationskalenderen forlænges med 4 uger, men...

OPDATERET. Vaccinen fra producenten Johnson & Johnson er nu også ude af det danske vaccinationsprogram, og vaccinationskalenderen forlænges med fire uger. Men et flertal i Folketinget vil give danskerne mulighed for at få enten en vaccine fra AstraZeneca eller Johnson & Johnson, selv om de er taget ud af det officielle vaccinationsprogram.

Sundhedsstyrelsen skriver i en pressemeddelelse, at Johnson & Johnson nu er taget ud af massevaccinationsprogrammet. 

”Det er klart, at det er en svær beslutning at tage, når vi står midt i en epidemi, og vi også har måttet fortsætte uden covid-19 vaccinen fra AstraZeneca. Men det, som vi lige nu mister i forebyggelse af alvorlig sygdom i den helt konkrete situation i Danmark, kan ikke opveje risikoen for mulige bivirkninger i form af alvorlige blodpropper hos de vaccinerede. Man skal huske, at vi fremover først og fremmest vil vaccinere yngre raske personer,” siger vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, Helene Probst.

Sundhedsstyrelsen har vurderet brugen af vaccinen fra Johnson & Johnson i det danske covid-19 vaccinationsprogram på baggrund af internationale data og udmeldinger gennem den seneste måned. Derudover har en gruppe af danske eksperter bidraget til vurderingen.

Beslutningen om at fortsætte udrulning uden vaccinen fra Johnson & Johnson vil have størst konsekvenser for særligt de to sidste målgrupper, som er de 25-39 årige. De kan forvente en forsinkelse på op til fire uger. For de resterende målgrupper vil det betyde ca. en uges forsinkelse.

”Det vil naturligvis få konsekvenser for dem, som nu får deres vaccination udskudt. De vil for eksempel skulle vente længere på det coronapas, som mange længes efter at få. Men det er en gruppe af yngre borgere, som har en lav risiko for at blive alvorlig syg med covid-19. Alder er den væsentligste risikofaktor for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19,” siger Helene Probst.

Sundhedsstyrelsens vaccinationskalender har - indtil i eftermiddag - ikke været opdateret siden 14. april, fordi der har været usikkerhed om, hvad der skulle ske med Johnson & Johnson-vaccinen i Danmark. Den første sending af covid-19 vacciner fra Johnson & Johnson ankom allerede 14. april til Statens Serum Institut. Men her blev de lagt på frys, indtil situationen omkring vaccinerne blev afklaret, hvad den nu er blevet. Den helt nye vaccinationskalender fra mandag eftermiddag kan ses her.

Frivillig ordning

Sundhedsminister Magnus Heunicke har på et møde med sundhedsordførerne fra de andre partier diskuteret vaccinesituationen i Danmark i eftermiddag, hvor især Astrazeneca-vaccinen og Johnson & Johnson-vaccinen blev drøftet.

Ifølge et notat fra Sundhedsstyrelsen, som Folketingets sundhedsordførere ifølge flere medier har fået tilsendt inden mødet i eftermiddag, skriver Sundhedsstyrelsen, at der kan etableres en frivillig ordning, hvor borgere i Danmark kan blive vaccineret med godkendte vacciner mod covid-19, som ikke er en del af programmet for massevaccination. Altså f.eks. vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson. 

Et flertal i Folketinget er ifølge Ritzau blevet enige om, at der skal etableres en sådan frivillig ordning.

Tilvalgsmodellen, som myndighederne ifølge Jyllands-Posten kalder nyskabelsen, lægger ansvaret på den ordinerende læges skuldre, som skal foretage en konkret vurdering af den frivillige modtager og afveje risici mod fordele ved at blive stukket. Samtidig skal lægen give den nødvendige information og sørge for samtykke, ligesom de læger, der påtager sig opgaven, skal håndtere distribution og opbevaring af vacciner og al anden logistik i forbindelse med vaccinationen.

Praktiserende læger har været modstandere mod at give vaccinen fra AstraZeneca, men den private sundhedsvirksomhed Practio vil gerne bidrage og vaccinere de danskere, som ønsker det, skriver Politiken. De praktiserende læger har været mere villige i forhold til vaccinen fra Johnson & Johnson. 

»Hvis oplysningerne om Johnson & Johnson holder, ser det ud til, at den har en lidt tryggere bivirkningsprofil, men det kan være, det ændrer sig, hvis vi får flere data,« siger Anders Beich, formand for Dansk Selskab for Almen Praksis, DSAM, til Jyllands-Posten.

Sat i bero

De amerikanske sundhedsmyndigheder meldte 13. april ud, at man satte vaccinen fra Johnson & Johnsons vaccine i bero efter flere tilfælde af alvorlige bivirkninger med blodpropper og lavt antal blodplader. Altså samme sygdomsbillede, som man have set hos folk, som var blevet vaccineret med vaccinen fra AstraZeneca. 

Sygdomsbilledetkaldes for VITT. Det står for 'vaccineinduceret immun trombotisk trombocytopeni' og betyder, at den vaccinerede ikke kun har dannet antistoffer mod covid-19, men også antistoffer mod blodplader - såkaldte trombocytter.

De amerikanske sundhedsmyndigheders stop fik Johnson & Johnson til at udskyde udrulningen af vaccinen i Europa.

Efter ti dages pause genoptog USA brugen af Johnson & Johnsons vacciner 23. april, men med det krav, at vaccineproducenten skulle lave en indlægsseddel om, at kvinder under 50 år skal være særligt opmærksomme på en risiko for bivirkninger.

Johnson & Johnson-vaccinen blev nemlig kædet sammen med 15 tilfælde af VITT ud af 7,98 millioner vaccinerede, og 13 af de 15 tilfælde var alle knyttet til kvinder under 50 år. Tre personer døde. Selv om tallene er usikre - der kan f.eks. i USA være stor forsinkelse af indberetninger af bivirkninger - vurderer eksperter, at det umiddelbart ser ud til at være færre tilfælde af VITT ved Johnson & Johnson-vaccinen end ved AstraZeneca-vaccinen.

Også det Europæiske Lægemiddelagentur EMA fortsætte rmed at anbefale brug, selv om EMA 21. april erkendte, at der kunne være en sammenhæng mellem Johnson & Johnson-vaccinen og ekstremt sjældne tilfælde af VITT. Altså nogenlunde samme anbefaling, som EMA gav om brugen af AstraZenecas vaccine.

Forud for, at Danmark droppede vaccinen fra AstraZeneca, havde Sundhedsstyrelsen gennemført sin egen undersøgelse af bivirkningerne fra AstraZeneca-vaccinen sammen med Norge. Det samme har ikke været muligt med Johnson & Johnson, da den ikke har været i brug i Danmark.

AstraZenecas vaccine og Johnson & Johnsons vaccine er begge baseret på adenovirusteknologien, og de deler dermed den samme grundteknologi. Men AstraZenecas adenovirus er fra chimpanser, og Johnson & Johnsons er fra mennesker – det er dog uvist, om det gør en forskel.

 

 

 

Tidsforløb

11. marts. Sundhedsstyrelsen sætter vaccinen fra AstraZeneca på pause i 14 dage. Det sker, efter indberetninger af alvorlige tilfælde med blodpropper hos personer, der er blevet vaccineret. De europæiske lægemiddelmyndigheder sætter på den baggrund gang i en undersøgelse af AstraZeneca-vaccinen.

25. marts. Sundhedsstyrelsen forlænger pauseringen med AstraZeneca-vaccine i yderligere tre uger.

7. april. EMA finder mulig sammenhæng mellem de sjældne blodpropper og AstraZeneca-vaccinen, men siger, at fordelen opvejer ulemperne. Risikoen kommer med i indlægsseddel.

9. april. EMA´s bivikningskomité iværksætter en sikkerhedsundersøgelse af tilfælde af VITT efter vaccinering med vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson.

13. april. De amerikanske sundhedsmyndigheder melder ud, at man satte vaccinen fra Johnson & Johnson i bero efter flere tilfælde af alvorlige bivirkninger med blodpropper og lavt antal blodplader.

13. april. Johnson & Johnson udskyde udrulningen af vacciner i Europa.

14. april. Sundhedsstyrelsen dropper helt AstraZeneca-vaccinen efter dansk-norsk undersøgelse viser, at en ud af 40.000 vaccinerede rammes af VITT. Samtidig siger styrelsen, at den nøje vil følge de igangsatte risikovurderinger vedrørende Johnson & Johnson-vaccinen, der foretages af USA og EU. Danmark kan ikke gennemføre sin egen undersøgelse af bivirkningerne fra Johnson & Johnson-vaccinen, da den ikke er i brug.

21. april. EMA finder mulig sammenhæng mellem de sjældne blodpropper og Johnson & Johnson-vaccinen, men siger, at fordelen opvejer ulemperne. Risikoen kommer med i indlægsseddel.

21. april. Johnson & Johnson fortsætter udrulningen af vacciner i Europa. Men vaccinerne til Danmark sættes på køl, ligesom det sker med vaccinerne fra AstraZeneca.

23. april. USA genoptager brugen af Johnson & Johnson, men med det krav, at vaccineproducenten skulle lave en indlægsseddel om, at kvinder under 50 år skal være særligt opmærksomme på en risiko for bivirkninger. 
 
3. maj. Sundhedsstyrelsen dropper helt Johnson & Johnson-vaccinen.

Tags: corona, coronavaccine

Like eller del denne artikel