Norske forskere: Vektorvacciner giver flere blødninger

Vektorvacciner som dem fra AstraZeneca og Johnson & Johnson giver op til 20 gange oftere mindre blødninger end mRNA-vacciner fra Pfizer/BioNtech og Moderna. 

Det viser forskning fra den norske Sundhedsstyrelse, Folkehelseinstitutett (FHI), skriver Dagens Nyheter. Det drejer sig om et mindre studie, som ikke er publiceret endnu.

I studiet har forskerne brugt deltagere fra én af verdens største sundhedsundersøgelser, den norske 'Mor, far og barn-undersøgelse' (MoBa), og har via et digitalt spørgeskema spurgt dem, som er blevet vaccinerede for covid-19, om mindre alvorlige bivirkninger efter vaccinen som næseblod, blødninger fra tandkødet og blå mærker.

Resultaterne viste, at 2,8 procent af deltagerne (124 af 4.500 deltagere), som havde fået AstraZeneca-vaccinen fik blå mærker. For vaccinerede med Pfizer/BioNtech og Moderna, som er såkaldte mRNA-vaccier, var andelen 0,1 procent (fire af 2.900 deltagere). To procent af dem, der fik AstraZeneca-vaccinen, fik næseblod, hvor andelen var 0,3 procent af deltagerne, som modtog en mRNA-vaccine. 

"Tallene kan vise, at vektorvacciner ikke kun i sjældne tilfælde kan føre til alvorlige tilfælde af blodpropper og lavt antal blodpropper, men også kan lede til mindre blødningsepisoder hos en større andel af de vaccinerede," siger Lill Trogstad, forskar i FHI til Dagens Nyheter.

I vektorbaserede vacciner sættes de dele af coronavirus, der koder for det protein (spike), som virus bruger til at inficere kroppens celler med, ind i en anden virus, som ikke giver sygdom. Efter vaccination vil celler i kroppen selv producere spike-proteinet, som vil give anledning til et immunrespons mod coronavirussen. De vektorbaserede vacciner er en relativt ny måde at fremstille vacciner på. Der er tidligere produceret én vaccine baseret på en sådan ”platform” nemlig en ebolavaccine.

De norske forskerne kan dog ikke fastlægge en sammenhæng mellem blødningerne og de tilfælde af blodpropper og lavt antal blodplader, som er set i sjældne tilfælde hos folk, der er vaccineret med AstraZenecas og Johnson & Johnsons vacciner.

I Norge har FHI anbefalet, at AstraZenecas vaccine helt fjernes fra massevaccinationsprogrammet, ligesom Sundhedsstyrelsen har gjort herhjemme, men der er endnu ikke taget beslutning om det. Den norske regering afventer resultaterne fra en ekspertgruppe. Indtil der kommer en beslutning, er vaccinen sat på pause. Folkehelseinstituttet har i alt 216.000 doser af AstraZeneca-vaccinen på lager, og de lånes nu ud til Sverige og Island. Sverige skal låne 200.000 doser og Island 16.000 doser.

 

Tags: corona, coronavaccine

Like eller del denne artikel