To vacciner på pause - vaccinationsprogram forsinkes - skal vi have en plan B?

BLOG. Med to vacciner på pause er der udsigt til en stærkt forsinket vaccination af hele befolkningen. Så måske er det tid til at se på, om vi skal have en plan B. Kan vi på nogen som helst anden måde søge at bringe smitten ned? skriver Christian Heibøll-Nielsen i sin blog.

Christian Heebøll-Nielsen er farmaceut og har erfaring fra både undervisning og forskning på universitetet og fra en karriere indenfor markedsføring i både healthcare industrien og på reklamebureauer.

For tiden er han selvstændig konsultent og rådgiver firmaer med markedsføring indenfor life-science.

Han er 48 år gammel og gift med Annette, der er intensivsygeplejerske.  

Ugens største nyhed er ubetinget, at FDA i USA har stoppet vaccinationer med Johnson & Johnsons coronavaccine, og at Johnson & Johnson har meddelt, at de selv sætter vaccinen på pause i Europa.

Det må give hovedbrud i både Lægemiddel- og Sundhedsstyrelsen. For hvad gør vi nu? Situationen svarer helt til den, vi kender fra AstraZenecas vaccine i Europa. Denne ser for nuværende ikke ud til at blive godkendt i USA. I første omgang ikke på grund af problemerne med bivirkninger, men fordi der dels er tvivl om validiteten af de data firmaet har tilvejebragt, og dels fordi man vurderer ikke at have brug for den (man har rigeligt med amerikansk producerede vacciner). Og så skeler man nok også til EMA´s vurderinger af en mulig sammenhæng med bivirkninger.

I USA har man ved brug af Johnson & Johnsons vaccine set seks tilfælde af uventede blodpropper og få blodplader svarende til dem, vi har set i Europa med AstraZeneca vaccinen. Johnson & Johnsons vaccine er givet til knap syv millioner mennesker. EMA har identificeret 86 tilfælde af usædvanlige blodpropper i Europa med AstraZeneca vaccinen. De forskellige europæiske lande har reageret vidt forskelligt. Danmark og Norge har stoppet alle vaccinationer, mens andre lande har suspenderet vaccination af yngre – om det så er under 55 eller 65  år. Eller under 30 år, som det er tilfældet i England.

Så hvordan vil vi nu reagere på Johnson & Johnson vaccinen? Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at man kan sidde det overhørig.

Sundhedsstyrelsen har meldt ud, at vi i denne uge (sandsynligvis onsdag) skal have en afgørelse på, hvad der skal ske med AstraZeneca-vaccinen. Kan man forestille sig, at vi genoptager den, mens Johnson & Johnson er sat på pause? Det er vanskeligt. Men kan man forestille sig, at vi går i gang med sidstnævnte, mens FDA holder pause? Det er næsten lige så svært. At Johnson & Johnson har meddelt, at de selv sætter vaccinen på pause i Europa, gør det lidt lettere for myndighederne, men ikke meget.

Så vi sidder lidt i en kattepine. For det kommer til at koste dyrt. De to vacciner udgør en betydelig del af de forventede leverancer i de kommende uger. Ellers er vi efterladt stort set kun med vaccinen fra Pfizer. Moderna har endnu ikke været i stand til at levere i nogen betydelig mængde.

Vi taler altså om en betydelig forsinkelse i vaccinationsprogrammet. Og det vil betyde et politisk pres på myndighederne. For vi har stort set kun spillet på en hest: Få vaccineret befolkningen så hurtigt som muligt. Og udstyr de vaccinerede med et coronapas, så vi kan åbne samfundet igen.

Et helt andet problem er, at Sundhedsstyrelsen allerede har meldt ud, at ingen skal tvinges til at tage imod vaccinen fra AstraZeneca. Det bliver frit at vælge den fra og modtage et alternativ. Og jeg kan berette fra vaccinationscentret, at det er en populær beslutning. Der er udbredt mistro til vaccinen, og det er et åbent spørgsmål, hvor mange der frivilligt vil lade sig vaccinere. Samme mistro knytter sig endnu ikke til Johnson & Johnson vaccinen. Men mon ikke det kommer? 

Vi må med andre ord forvente, at de fleste danskere skal vaccineres med vaccinerne fra Pfizer og Moderna. Og så er der ikke en chance for at nå i mål efter den planlagte vaccinationskalender. Så kommer vi langt ind i efteråret, før vi er færdige. Og så bliver det pludselig et kapløb med tiden. For efterår, mindre sol og koldere vejr betyder mere corona.

Som bekendt kommer coronapasset med en solnedgangsklausul og skal evalueres til august. Hvis vi til den tid stadig er langt fra at være i mål med vaccinerne, er det næsten umuligt at forestille sig, at det ikke forlænges, som vi også skrev om i sidste uge. Og dermed også en forlængelse af det omfattende testregime, som vi kender så godt.

Her skal man ikke undervurdere den spirende utilfredshed og kritik, der efterhånden vokser frem så mange steder. Lige fra de mest radikale i Men in Black til den borgerlige opposition. Det er en modstand, som vi må forvente vil tage til i styrke. Og sprækkerne viser sig allerede blandt eksperterne. Således har vi i de seneste dage allerede kunne se den begyndende uenighed om rationalet i de kriterier, der ligger til grund for passet. F.eks. den korte 12-ugers immunitet efter gennemført sygdom. Og øget uenighed blandt eksperterne vil virke som benzin på bålet. Det vil føre til øget mistillid og kritik. 

Imens har vi set, at smittetallene stort set har været konstante de senestepar måneder. Trods begyndende genåbning. Det store spørgsmål må derfor være, hvor hårdt vi kan spænde buen. Seruminstituttets modeller for genåbningen er blevet mødt med megen hån og latterliggørelse. For vi har ikke været i nærheden af de spåede indlæggelsestal. Men vi kan nå det endnu. Og en forsinkelse af vaccinationerne vil absolut ikke hjælpe. For det er vaccinerne, der skal hjælpe med at holde os ude af hospitalerne. 

Så måske er det tid til at se på, om vi skal have en plan B. Kan vi på nogen som helst anden måde søge at bringe smitten ned? For et uændret dagligt smittetal på over 500 kan ikke på nogen måde siges at være en succes. Det er årsagen til, at vi stadig har et par nye dødsfald hver dag. Og man må spørge sig selv, hvis vi tester over 300.000 mennesker hver dag, hvorfor falder smitten så ikke?

Til sidst et spørgsmål til dig at tænke over. Hvilken vaccine vil du sige ja til?

Tags: corona, coronablog

Like eller del denne artikel