Coronapasset kommer med en pris

BLOG. Herhjemme skal coronapasset være adgangsbilletten til en klipning, til servering, museer, kunsthaller, biblioteker og meget mere. Christian Heebøll-Nielsen kigger nærmere på dette coronapas.

Christian Heebøll-Nielsen er farmaceut og har erfaring fra både undervisning og forskning på universitetet og fra en karriere indenfor markedsføring i både healthcare industrien og på reklamebureauer.

For tiden er han selvstændig konsultent og rådgiver firmaer med markedsføring indenfor life-science.

Han er 48 år gammel og gift med Annette, der er intensivsygeplejerske.  

Som en del af genåbningen efter påske skal vi alle vænne os til ideen om et coronapas. Og coronapasset giver anledning til et væld af spørgsmål blandt bekymrede borgere. For informationen lader noget tilbage at ønske fra myndighederne. Et egentligt coronapas ventes først at være færdigudviklet i slutningen af maj. Indtil da må man nøjes med at bruge sundhed.dk eller appen minsundhed. 

Det endelige coronapas skal være i en fælles EU-udgave og skal sikre, at borgere fortsat kan rejse frit i hele EU. Og i og med, at der vil være forskellige tempi af udrulningen af vaccinerne i landene, kan det jo give god mening. For især i en situation, hvor nogle lande fortsat kan have udbredt smitte, giver det mening at sikre, at smitten ikke spredes mellem landene. Også selvom det er lidt teoretisk. Tag for eksempel situationen, hvor 90m procent af alle danskere over 16 år er vaccineret. Hvilken fare vil vi så løbe, hvis en smittet skulle ankomme fra f.eks. Tjekkiet, for nu bare at tage et af de lande, der fortsat har problemer?

Herhjemme skal coronapasset være adgangsbilletten til udendørs og indendørs servering, til museer, kunsthaller og biblioteker, til kulturaktiviteter, idræt for voksne, idræts-, fritids-, og foreningsaktiviteter og forlystelsesparker. Alt sammen kan man læse på coronasmitte.dk. Vi har i denne uge lært, at det også gælder, når du vil til frisøren. Også selvom det ikke nævnes på coronasmitte.dk. Og det rejser jo naturligvis spørgsmålet, om det er en udtømmende liste, vi har fået, eller vi kan risikere at skulle bruge et coronapas andre steder også. Hvorfor ikke når du søndag morgen skal til bageren efter morgenbrød?

Du kan som udgangspunkt få et coronapas på tre forskellige måder. Du kan være færdigvaccineret. Være testet for højst 72 timer siden med enten pcr eller kviktest, eller du kan have haft et covid-forløb indenfor de sidste 12 uger. Det sidste er også lidt specielt. For selvom vi kan være bekymrede over reinfektion med nogle af de nye mutationer, vil de fleste have en betydelig beskyttelse mod reinfektion efter infektion med både den gamle og den nye engelske mutation. For nylig har SSI ganske vist publiceret et studie, der viser, at beskyttelsen er noget mindre hos ældre1 – måske kun 50 procent. Hvor vidt det samme gælder ved vaccination er til gengæld endnu usikkert. De 12 uger lanceres som en del af vores voldsomme forsigtighedsprincip, men synes ikke helt baseret på videnskaben.

Tager man et kig i den øjeblikkelige vaccinationskalender, ser det ud til, at vi alle – eller rettere alle over 16 år – vil være vaccinerede i midten af juli måned. Altså halvanden måned efter udrulningen af coronapasset. Og det store spørgsmål er, hvad vi skal med sådan et pas, når vi er vaccinerede. Det er også en af grundene til, at der er indført en solnedgangsklausul omkring passet efter august 2021. Her skal aftaleparterne drøfte den fortsatte anvendelse til andet end turisme og rejser.

Læge Thomas Birk Kristensen og lektor i medicinalbiologi Peter Busk har i Ugeskriftet skrevet om nogle af de tekniske bekymringer, man kan have omkring coronapasset. For som vi allerede har lært i forbindelse med udrulningen af smittestop-appen, kan der let gemme sig uforudsete forhindringer undervejs. Og vi må for alt i verden undgå, at borgere afskæres fra deltagelse i samfundslivet på grund af tekniske fejl.

Også i Wall Street Journal kan man læse om bekymringer om et coronapas. Her er konklusionen, at indførslen af et coronapas effektivt vil kunne forlænge lockdownperioden. Det skal ses i sammenhæng med, at ideen om et coronapas i virkeligheden vil presse folk til at modtage vaccinen. Også selvom de i virkeligheden ikke skulle ønske det. Og et sådant pres ville kunne forstærkes ved at forlænge lockdowns yderligere.

Og her nærmer vi os en mere central diskussion. For hvor længe tænker vi egentlig, at vi kan afholde folk fra at deltage i samfundslivet – vaccinerede eller ej? For det må være helt legitimt at lave den personlige afvejning, at risikoen ved en stadig ny vaccine er større end den opfattede risiko ved et coronaforløb. Især, hvis man er yngre (vi skal ikke diskutere, om det er rigtigt eller forkert. Blot at man må acceptere, at nogen kan se sådan på tingene). Her kan du indvende, at så kan man jo bare lade sig teste. Og det kan man da også. I denne uge har vi bare set, at køen til test nogle steder er vokset til over tre timer. Skal du have lavet to test på en uge, så kan du altså rive seks timer ud af kalenderen.

Sagen er jo den, at lige nu er prævalensen af covid ganske lav. Vel nede i nærheden af 0,2 procent. Det vil med andre ord sige, at chancen for at din test er negativ er 99,8 procent. Med en eller to test, alt efter hvor heldig du er med møntkastet ved din kviktest, kan du øge den procent til 99,98 procent. Altså 0,18 procentpoint højere. Det er gevinsten for den enkelte ved at blive testet. Og det er en gevinst, som mere end 300.000 mennesker søger hver eneste dag.

Dermed kommer coronapasset altså også med en pris. For det er absolut ikke gratis at skulle fortsætte det omfattende testregime, som vi efterhånden har udviklet. Og næste spørgsmål bliver derfor også, hvor længe det skal fortsætte. For der er jo alternativer. Vi kunne vælge at fokusere på en intensiveret opsporing og et fokus på nære kontakter, som jo er dem, der reelt har en risiko for at være smittet. Og dermed må man give forfatteren i Wall Street Journal ret. Indførslen af coronapasset kommer i virkeligheden til at virke som en forlængelse af vores nedlukning. Og er det virkelig det, vi vil?

 

1. Hansen CH, Michlmayr D, Gubbels SM, Mølbak K, Ethelberg S (2021) Assessment of protection against reinfection with SARS-CoV-2 among 4 million PCR-tested individuals in Denmark in 2020: a population-level observational study. Lancet 397:1204–1212





Tags: corona, coronablog, coronapas

Like eller del denne artikel