Robert White brugte en stor del af sin karriere på at forsøge at bevise, at han kunne transplantere hoveder på mennesker. Foto: University of St. Thomas

Kultur

Neurokirurgens bizarre jagt på at transplantere hoveder

Den afdøde amerikanske neurokirurg og rådgiver for to paver, Robert White, brugte en stor del af sin karriere på at forsøge at bevise, at han kunne transplantere hoveder på mennesker. Målet med den nye kirurgiske procedure var at opnå udødelighed for sjælen, som ville flytte med hjernen. Det fremgår af ny bog.

Kan den moderne lægevidenskab transplantere hovedet fra et menneske til et andet? Det mente lægen Robert White, at man både kunne og burde gøre. White, der døde i 2010, var ikke en hvilken som helst kirurg, men en ambitiøs, skruppelløs og blændende dygtig, innovativ kirurg, som endda opnåede at blive indstillet til Nobelprisen, fremgår det af en ny bog "Mr. Humble and Dr. Butcher - A Monkey’s Head, the Pope’s Neuroscientist, and the Quest to Transplant the Soul", som afdækker den internationalt kendte neurokirurg og neurofysiolog Robert J. Whites forsøg på at bevise, at den menneskelige sjæl kunne adskilles fra den fysiske krop og flyttes over i et andet menneske ved hjælp af en hovedtransplantation.

Ifølge Mr. Humble and Dr. Butcher, hvis titel tydeligvist refererer til bogen om en anden grænseoverskridende læge, Dr Jekyll and Mr. Hyde, og som er skrevet af redaktør for British Medical Journal, Medical Humanities, Brandy Schillace, yndede White at fremstille sig selv som en ydmyg mand. Men mr. Humble var ikke nogen bly viol og forsøgte helt fra starten af sin karriere i 1964 og i årene fremover at udnytte pressen til at fremme sine mål. Og når han i medierne fik øgenavnet Dr. Butcher og Dr. Frankenstein var han stolt på egne og den lægestands vegne. Han så kun muligheder og fremskridt ved at gå radikalt til værks.

White var i hele sit liv katolik, fik ti børn med sin hustru, var uddannet på Harvard Medical School, oprettede afdeling for neurokirurgi og laboratoriet for hjerneresearch på Metropolitan General Hospital, opfandt en række kirurgiske metoder, som fortsat anvendes i mere mainstream kirurgi i hele verden, udgav hundredevis af artikler, modtog stribevis af ærestilkendegivelser for sine livreddende kirurgiske innovationer og rådgav de to paver, Poul den sjette og Johnannes Poul den første og gennemførte Vatikanets bioetiske kommission i 1981.

Før White forsøgte sine eksperimentelle kirurgiske metoder på mennesker, afprøvede han dem først på snesevis af aber for at fastlægge og forfine de nødvendige procedurer. I marts 1970 lykkedes det ham at transplantere et abehoved på en anden abes krop.

Men da White nåede frem til pensionering i midten af ​​1990'erne, frygtede han, at han ville gå glip af sin chance for at gennemføre den operation, han havde brugt hele sin karriere på at forberede sig på. Selvom han længe havde fantaseret om at udføre en kropstransplantation på forskeren Stephen Hawking, fandt White sin "perfekte patient" i patienten Craig Vetovitz, som var lammet efter en ulykke i 1971. White og hans patient gav mange interviews til medierne, men operationen blev aldrig gennemført, for White havde ikke længere adgang til den finansiering og den institutionelle støtte, der var nødvendig for den ekstraordinære operation.

White, der døde i en alder af 84, levede ikke længe nok til at se den nylige genopblussen i interessen for hovedtransplantationer anført af den italienske læge Sergio Canavero, der lovede at udføre en menneskelig hovedtransplantation i 2020. Den er dog heller ikke endnu blevet til noget.

Brandy Schillace: "MR. HUMBLE AND DR. BUTCHER. A Monkey’s Head, the Pope’s Neuroscientist, and the Quest to Transplant the Soul, kan købes på Amazon

Like eller del denne artikel