Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Praksislæge kritiserer Sundhedsstyrelsen for at ændre sin vaccineplan

Sundhedsstyrelsens argumenter for at droppe vaccination efter sygdomsgrad frem for alder holder ikke, siger praktiserende læge Peder Ahnfeldt-Mollerup fra Vejle.

Han får opbakning af DSAM´s formand Anders Beich, der fortæller, at almen praksis var tæt på at kunne identificere patienterne i deres systemer. 

Store partier med covid-19-vacciner er allerede meldt forsinket af flere omgange og kan meget vel blive det igen. Derfor holder det ikke, at Sundhedsstyrelsen dropper at vaccinere efter sygdomsgrad og kun gør det efter alder med henvisning til, at alle danskere under alle omstændigheder vil være vaccineret lige om lidt. Det mener Peder Ahnfeldt- Mollerup, der som praksislæge i Vejle vil have styrelsen til at vende tilbage til den oprindelige plan. 

“Argumentet er fair nok, hvis det holder. Men det er tvivlsomt, da Sundhedsstyrelsen allerede flere gange har udskudt tidspunktet for, hvornår alle danskere er vaccineret,” siger Peder Ahnfeldt-Mollerup. 

Han forudser, at ændringen vil gå hårdt ud over de borgere, der har øget risiko for et alvorligt covid-19-forløb - det vil sige patienterne i gruppe 10 ud af de 12, som styrelsen oprindeligt definerede i sit vaccinationsprogram. Aktuelt vaccineres stadig de sidste i gruppe fem, som omfatter de borgere, der er i særlig høj risiko.

Bliver vaccinerne yderligere forsinket, må borgere i gruppe 10 leve med den øgede risiko eller acceptere flere måneders isolation fra omverdenen, advarer Peder Ahnfeldt-Mollerup.

“Udsatte patienter har i månedsvis isoleret sig fra samfundet af frygt for at blive smittet. De skal nu blot glemmes og makke ret i et system, som ikke tager hensyn til sårbarhed ud fra en lægefaglig evidensbaseret vurdering: Myndighederne insisterer ene og alene på en aldersbaseret algoritme, fordi de har lettere ved at arbejde med den. Det siger lidt om myndighedernes syn på samfundets udsatte borgere,” siger han. 

Peder Ahnfeldt-Mollerup ved godt, at alder er en meget stærk prædiktor for et alvorligt forløb. Men det gælder kun for borgere over 65 år. 

“For borgere under 65 er det ikke længere alderen, som er den stærkeste prædiktor for et alvorligt forløb af covid-19. Her er det afgørende, om man har underliggende sygdom,” siger Peder Ahnfeldt-Mollerup, der giver sig til at underbygge sin påstand med tal:
Antallet af danskere under 65 år er 4.465.169. Af dem estimeres 426.216 til at have underliggende sygdom, hvilket efterlader 4.219.953 som værende uden underliggende sygdom. Et rimeligt estimat er, at en tredjedel af de døde i aldersgruppen 60-69 år vil falde ind i en undergruppe af folk fra 60-65 år. Det giver 131 døde i alt, hvoraf 95 havde underliggende sygdom, mens 36 var raske. 

“Den øgede risiko for at dø af covid-19 for henholdsvis syge og raske under 65 er således 28 til 1. Det er en betydelig risiko, som myndighederne nu pålægger denne gruppe af borgere selv at tackle, mens de venter på vaccinen,” siger Peder Ahnfeldt-Mollerup.

Algoritme skudt til hjørne

Peder Ahnfeldt-Mollerup undrer sig over, hvorfor Sundhedsstyrelsen har valgt at ændre strategi. For han ved, at almen praksis i månederne op til ændringen var godt i gang med at ruste sig til at kunne løfte opgaven med at udpege de patienter, der hører hjemme i gruppe 10. 

“Det har været op ad bakke med at finde og identificere patienterne i gruppe fem, det vil sige dem, som er i ‘særligt øget risiko’ for et alvorligt forløb af covid-19. Det er til gengæld nemmere at identificere gruppe 10 - altså de patienter, der blot er i ‘øget risiko’  for et alvorligt forløb. Her har vi faktisk de IT-værktøjer, der skal til, for systematisk at kunne udpege patienterne. Derfor strider det mod al fornuft, at vi nu pludselig skal ændre strategi,” siger Peder Ahnfeldt-Mollerup. Set fra hans stol ligger almen praksis inde med den viden og de data, som der er behov for til at kunne identificere patienterne. 

“Dataene ligger i praksislægernes elektroniske journalsystemer og venter blot på at blive brugt. En fremgangsmåde kunne f.eks. være at samle de praktiserende lægers data i Primærsektorens Leverandør Service Platform (PLSP) - en fælles database, som firmaerne bag almen praksis syv forskellige EPJ-systemer har oprettet. Til den samlede pulje af data kunne man så udvikle nogle algoritmer, der kan opspore de relevante patienter ud fra nogle i forvejen definerede kriterier,” siger han.

I ugerne op til at Sundhedsstyrelsen ændrede vaccineplanen, gik flere institutioner i gang med at udvikle sådanne algoritmer til almen praksis. Det gælder f.eks. KiAP - Kvalitet i Almen Praksis - som tilbød Praktiserende Lægers Organisation (PLO) at udarbejde algoritmer ud fra de data, som lægerne allerede havde tilgængelige i deres praksis. Men PLO takkede nej, ligesom organisationen også droppede en algoritme, som IT-firmaet Ganglion havde udarbejdet og afprøvet i almen praksis. Her viste algoritmen sig så lovende, at Sundhedsministeriet tilbød at finansiere implementeringen af den med to millioner kroner. 

“Jeg undrer mig over, hvorfor PLO ikke kæmpede for at få det til at lykkes, og at Sundhedsstyrelsen og regeringen ligeledes valgte at se bort fra muligheden og i stedet  droppede tanken om at vaccinere patienter med underliggende sygdom før andre. De særligt udsatte borgere må føle det lidt som at få gnedet salt i såret at få sådan en melding samtidigt med, at myndighederne lemper restriktionerne,” siger Peder Ahnfeldt- Mollerup. 

Pilotprojekt var ellers lovende

Formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM),  Anders Beich, har samme syn på sagen. 

“Hele idéen om at vaccinere derudaf, og at alder trumfer alt, hvis man bare vaccinerer løs, det bygger på, at der er forsyningssikkerhed. Og det kan man ikke just sige, der er i tilfældet med corona-vaccinerne. Så der var jo en grund til, at myndighederne i første omgang havde udpeget denne her gruppe 10 - det var netop fordi, man kunne se, at nogle mennesker burde rykke frem i køen på grund af deres helbredstilstand,” siger Anders Beich.

Han kan ikke sige, hvorfor Sundhedsstyrelsen valgte at ændre strategi. Der er ikke fremkommet en sundhedsfaglig begrundelse.

“Faktum er, at styrelsen nu har nedlagt gruppe 10. Og det betyder selvfølgelig, at der er mennesker med helbredsproblemer, som er nødt til at være meget socialt begrænsede i betydeligt længere tid, end hvad de i første omgang var stillet i udsigt,” siger han. ”Til gengæld er der nogle meget raske ældre, som kan glæde sig over at komme til en smule før, at de ellers ville være kommet det.”

Medicinsk Tidsskrift: Er almen praksis i stand til at udpege patienter i gruppe 10? 

“Det er altid en afvejning, hvor meget arbejde, de praktiserende læger skal lægge i at afgrænse risikogrupper. Men vi vidste jo, at det kom. Og DSAM og systemhuset Ganglion lavede jo et flot pilotarbejde, hvor vi nåede i mål med at lave en algoritme, som kunne hjælpe betydeligt til at kunne udpege den gruppe. Derudover var vi på vej til at få etableret et samarbejde mellem lægerne og de systemhuse, der står bag de respektive EPJ-systemer i almen praksis. Jeg ved ikke, hvorfor det strandede. Det må du spørge PLO om,” siger Anders Beich.

Styret af overenskomst 

KiAPs lægefaglige konsulent Henrik Rasmussen angiver, at det kræver både teknisk og faglig kvalificering, hvis der skal udvikles et værktøj til at identificere borgere i gruppe 10 ved hjælp af IT-værktøjer. 

“Hvis du spørger mig, om vi kan levere sådanne algoritmer lige nu, så nej, det kan vi ikke. Hvis du spørger, om vi kan gøre det på sigt, så er svaret ja,” siger Henrik Rasmussen. Det, der er afgørende for, om en sådan løsning bliver en realitet, er, om der er et politisk ønske om at det bliver udviklet. 

“Det er overenskomstens parter i form af PLO og Danske Regioner, der definerer hvilke digitale løsninger der skal etableres for almen praksis i forbindelse med, at der aftales overenskomst for almen praksis. Hvis der opstår behov for nye værktøjer i en eksisterende overenskomstperiode, er det KiAP´s styregruppe, hvor overenskomstens parter er repræsenteret, der kan lave bestillinger til KiAP.”

Der er under den eksisterende overenskomst fra 2018 etableret en model for, hvordan data fra almen praksis kan håndteres sikkert, så den enkelte dataansvarlige læge har adgang til intelligente visninger af strukturerede data. Det anvendes i dag til forløbsplaner for KOL, type 2-diabetes og hjertesygdomme. 

De enkelte praksislægesystemer taler sammen med PLSP (Primærsektorens Leverandør Service Platform), hvor egne strukturerede data kan vises og kvalificeres for den enkelte praksis. Der er tale om strukturerede data som laboratorieværdier, kroniske diagnoser, medicin og ydelser. KiAP kan udvikle lægefagligt kvalificerede algoritmer der kobles op på PLSP, således at den enkelte læge får pædagogiske visninger for relevante patienter, uden at data kan ses af andre end den dataansvarlige læge. 

Denne model anvendes i dag til forløbsplaner, men kan også anvendes til andre visninger, hvis der er et politisk ønske om dette. Hvis det viser sig hensigtsmæssigt at udvikle en sårbarhedsvisning for praksis, vil der primært blive foretaget en lægefaglig kvalificering og efterfølgende en teknisk udvikling af den visning, man ønsker at gøre tilgængelig i almen praksis, siger Henrik Rasmussen. 

PLO ønsker ikke at gå nærmere ind i diskussionen. Presseenheden pointerer over mail, at organisationens tidligere udtalelser står ved magt. 

“Alder er langt den bedste forklaringsfaktor på, om man er i særlig risiko for et alvorligt forløb med covid-19. Dertil er det lettere for alle at finde ud af, hvor man er i vaccinekøen, Men det er Sundhedsstyrelsen - ikke PLO,  der står bag ændringen,” skriver PLO´ presseenhed.

Prioriterer de yngre

Bolette Søborg, enhedschef ved Sundhedsstyrelsen, understreger, at tilpasningen af vaccinationsindsatsen ikke har ændret den overordnede strategi, som stadig har fokus på, at personer med størst risiko for alvorligt forløb med covid-19 vaccineres først. 

“Høj alder er en central selvstændig risikofaktor for at blive alvorligt syg med covid-19 og er ofte i højere grad udslagsgivende for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19 end mange kroniske sygdomme og tilstande. Derfor har vi revideret målgrupperne sådan, at alder bliver udslagsgivende for, hvornår man får tilbud om vaccination,” siger Bolette Søborg

Hun fortæller, at vaccinationsindsatsen nu går ind i en ny fase, hvor styrelsen afslutter de målgrupper, der har en helt særlig risiko for alvorlig sygdom med covid-19 (målgruppe 1-3 og 5) og derefter vaccinerer alene på baggrund af alder, som er den risikofaktor, der er mest udslagsgivende for alvorlig sygdom med covid-19.

“Personer under 50 år bliver kun meget sjældent indlagt med covid-19. Uanset om man har en sygdom eller tilstand, der øger risikoen for alvorligt forløb med covid-19, er alder stadig afgørende faktor i forhold til prognose. En yngre person med en vis øget risiko vil generelt være bedre stillet end en ældre person uden sygdom eller tilstand, der øger risikoen,” siger hun og tilføjer, at yngre med en øget risiko derfor i højere grad bør vurdere deres øgede risiko i relation til en helt rask person på samme alder snarere end at vurdere risikoen i forhold til en ældre person, der ikke er syg.

“For personer under 50 år betyder alder mindre for risikoen for alvorlig sygdom, men den er der stadig. Derfor vægter vi stadig alder i prioriteringen af undergrupper inden for gruppe 10. I gruppe 10 prioriterer vi imidlertid også de yngste grupper, fordi det er her, smittespredningen er størst – det er således fra aldersgrupperne 15-19 år, 20-24 år og 25-29 år, at flest af de smittede kommer fra, samlet over hele epidemien. Dette har også hidtil været en del af den overordnede strategi for vaccinationsindsatsen,” siger hun.

Del artikler