”Det er også bemærkelsesværdigt, at så stor en del af de krænkede er mænd, og at de fortæller, at de er chikaneret af plejepersonale. Det understreger, at der er meget, vi ikke ved om seksuelle krænkelser," siger Lisbeth Lintz.

Næsten hver femte overlæge er blevet mobbet eller chikaneret det seneste halve år

Næsten hver femte overlæge har oplevet at blive mobbet eller chikaneret indenfor det seneste halve år. Det er alt for mange, siger Overlægeforeningens formand Lisbeth Lintz.

På bare et halvt år har der været mindst 358 krænkende handlinger mod overlæger. Det viser en ny undersøgelse fra Overlægeforeningen, og det svarer til, at 17 procent af de 2.102 overlæger i undersøgelsen er blevet krænket.

249 overlæger har været udsat for mobning, 31 for seksuel chikane og 134 for andre former for chikane. Af de 31, der har oplevet seksuel chikane, er de 21 mænd, og de er som oftest blevet seksuelt chikaneret af plejepersonale.

”Næsten hver femte overlæge har været udsat for en krænkende handling på bare et halvt år. Det viser, at der stadig er udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø på mange hospitaler, og at såvel mobning, seksuel chikane og andre krænkelser som bagtalelse eller tilbageholdelse af nødvendige informationer kan ramme alle,” siger Overlægeforeningens formand Lisbeth Lintz.

Langt de fleste af de overlæger, som har været udsat for en krænkende handling, har været udsat for mobning. Det gælder for 13 procent af kvinderne og 11 procent af mændene i undersøgelsen. En femtedel af overlægerne over 70 år fortæller, at de er blevet udsat for mobning. Det er den højeste andel, efterfulgt af de yngste overlæger, hvoraf 16 procent har været udsat for mobning. De fleste peger på andre læger som mobbere, mens mange mænd også peger på plejepersonale.

”Hver tiende af de overlæger, som har deltaget i undersøgelsen, svarer, at de har været udsat for mobning. Det er på niveau med resultater fra undersøgelser i 2014 og 2017, så desværre tyder det på, at det er et problem, som det ikke er lykkedes for alvor at gøre noget ved”, siger Lisbeth Lintz og fortsætter:

”Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at det især er de yngste under 40 år og de ældste over 70 år, der oplever at blive mobbet. Det er et ledelsesansvar at sikre, at mobning ikke sker, men her har vi også alle hver især et stort ansvar for at være en god kollega og for at sige fra, hvis vi overværer mobning”.

Flere mænd end kvinder udsættes for seksuel chikane

Mens to procent af mændene i undersøgelsen fortæller, at de har været udsat for seksuel chikane, gælder det for en procent af kvinderne. Samtidig fortæller syv ud af ti af de mænd, der er seksuelt chikaneret, at det er plejepersonale, som har chikaneret dem. Kvinderne peger på andre læger (70 procent) og på patienter (30 procent).

”Når vi siger, at ét tilfælde af seksuel chikane er ét for meget, så mener vi det. Set i det lys, er det både overraskende og alvorligt, at 31 overlæger fortæller, at de har været udsat for seksuel chikane inden for bare seks måneder”, siger Lisbeth Lintz og fortsætter:

”Det er også bemærkelsesværdigt, at så stor en del af de krænkede er mænd, og at de fortæller, at de er chikaneret af plejepersonale. Det understreger, at der er meget, vi ikke ved om seksuelle krænkelser. Vi skal ikke drage forhastede konklusioner på baggrund af en enkelt undersøgelse med relativt få tilfælde. Men vi skal tage det alvorligt. Resultaterne underbygger, at der venter en stor opgave med at afdække, forebygge og håndtere seksuelle krænkelser på sygehusene”.

Lisbeth Lintz understreger, at alle former for krænkelser er uacceptable: ”Det er godt, at der nu er kommet opmærksomhed på navnlig seksuel chikane, men det er helt afgørende, at det bliver fulgt op af handling. Vi har stadig brug for mere viden og klare politikker for, hvordan krænkelser håndteres. Det er både vigtigt for de kolleger, der oplever at blive krænket, og for dem der oplever, at andre er blevet krænket af deres adfærd, at man ved, hvordan en sag håndteres, og hvilken adfærd der er acceptabel på en konkret arbejdsplads”. 

”Det har ledelsen et klart ansvar for. Som overlæger har vi også et særligt ansvar for at gå forrest – både som gode eksempler, der siger fra overfor krænkelser og ved at løfte problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter kan også med fordel tage initiativ til, at der tales om krænkelser på arbejdspladserne, i arbejdsmiljøorganisationerne og i MED-udvalgene, ligesom alle bør tage afstand fra det, hvis de oplever eller er vidner til krænkelser”.

 

Relateret artikel

 

Like eller del denne artikel