Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Medicinrådet anbefaler ny medicin til lymfekræft, sclerose og sjælden, men livsfarlig sygdom

Medicinrådet kommer efter onsdagens møde med fem nye anbefalinger om ny medicin til lymfekræft, sclerose og en sjælden, men livsfarlig sygdom. En behandlingsvejledning og lægemiddelrekommandation blev der også tid til.

Dyr medicin til sjælden, men livstruende sygdom får meget lille ja og et stort nej

Det nye lægemiddel hedder tafamidis og bruges til sygdommen transthyretin-medieret amyloidose med kardiomyopati. 

Transthyretin amyloidose er en livstruende og invaliderende sygdom, der skyldes forandringer i det gen, som koder for dannelsen af proteinet transthyretin (TTR). Transthyretin foldes forkert og aflejres i forskellige væv, herunder det perifere nervesystem, hjertet, mave- tarm-systemet, nyrerne, centralnervesystemet og øjnene. Oftest er der aflejring i nervevæv (hvilket fører til polyneuropati) eller hjertevæv (hvilket fører til sygdom i hjertemusklen, kardiomyopati). Sygdommen kan være arveligt betinget eller opstå spontant (kaldet vildtype). Ca. 35 danske patienter menes at have den arvelige sygdom, mens der er ca. 400-500 patienter med vildtypen, og 300 af dem anses som kadidater til lægemidlet. Patienter med vildtypen er typisk mænd omkring 80 år, og overlevelsen er median ca. fem år fra diagnose. 

Medicinrådet anbefaler tafamidis til behandling af voksne patienter med arvelig transthyretin-medieret amyloidose med kardiomyopati, som er skrevet op til levertransplantation. Medicinrådet vurderer, at udgifterne til behandling er rimelige i forhold til den effekt, der forventes i perioden frem til levertransplantation. Anbefalingen gælder kun patienter, som ikke er så hårdt ramte (NYHA-klasse I og II).

I officielle priser vil det i gennemsnit koste ca. 420.000 kr. mere at behandle én patient med den arvelige sygdom med tafamidis end ingen behandling med en gennemsnitlig behandlingslængde på ca. seks måneder, frem til patienten får tilbudt levertransplantation. Men da der langt fra altid er en patient årligt med sygdommen, som også skal have levertransplantation, så vil de årlige budgetkonsekvenser i det 5. år kun være ca. 190.000 kr. Derfor må det siges at være et meget lille ja.

Medicinrådet anbefaler ikke tafamidis til behandling af øvrige voksne patienter med arvelig og vildtype transthyretin-medieret amyloidose med kardiomyopati, fordi udgifterne til behandling er for høje i forhold til effekten.

Budgetkonsekvenserne vurderes til at være ca. 300 mio. kroner i år 5. Desuden er der usikkerhed om patientpopulationens størrelse, blandt andet fordi det kan forventes, at patienterne diagnosticeres tidligere i fremtiden, samt at flere patienter vil få diagnosen. Konsekvenserne for sundhedsvæsnets samlede budget kan derfor blive uforholdsmæssigt store, skriver Medicinrådet. Medicinrådet inddrager derfor forsigtighedsprincippet i sin beslutning. Forsigtighedsprincippet skal bl.a. sikre, at ibrugtagning af et nyt lægemiddel ikke vil indebære, at en uforholdsmæssig stor andel af sundhedsvæsenets økonomiske midler allokeres i retning af én medicinsk behandling.

Læs anbefalingen her

Ny behandling til sclerose anbefales af lille flertal i Medicinrådet

Lægemidlet hedder hedder siponimod og er til behandling af aktiv sekundær progressiv multipel sclerose.

Medicinrådet anbefaler siponimod til patienter med aktiv sekundær progressiv multipel sclerose (SPMS), fordi Medicinrådet finder det sandsynligt, at siponimod har en lidt bedre effekt end ingen sygdomsmodificerende behandling i forhold til forværring af sygdommen. Datagrundlaget er dog meget sparsomt og er ikke godt nok til, at Medicinrådet kan udtale sig sikkert om lægemidlet. Samtidig er Medicinrådet bekymret for langsigtede og alvorlige bivirkninger. Medicinrådet lægger i denne sag også til grund, at der er betydelig risiko for, patienterne alternativt behandles off-label med lægemidler, hvor der ikke er dokumentation for behandlingen.

Medicinrådet ønsker, at der bliver indsamlet mere viden om anvendelsen af lægemidlet og opfordrer Det Danske Scleroseregister til at indsamle data om både effekt og bivirkninger. Medicinrådet vil efter to år undersøge, om der er indsamlet data og vil på denne baggrund vurdere, om anbefalingen skal revurderes.

Medicinrådet gør opmærksom på, at anbefalingen kun gælder patienter med aktiv sekundær progressiv multipel sclerose, der ikke modtager sygdomsmodificerende behandling, og patienter, der er i behandling med interferon beta-1a, interferon beta-1b eller glatirameracetat og har sygdomsaktivitet trods denne behandling. Afgrænsningen af populationen er baseret på datagrundlaget i det kliniske studie.

Rådets medlemmer er ikke enige i denne sag, men et lille flertal er for en anbefaling.

Læs anbefalingen her

Ny kombinationsbehandling til lymfekræft - ja til nogle patienter, nej til andre

Behandling af lymfekræftsygdommen non-Hodgkin lymfom afhænger af undertypen af lymfom. Anbefalingen handler om den undertype, der hedder systemisk anaplastisk storcellet T-cellelymfom.

Kombinationsbehandlingen er brentuximab vedotin i kombination med cyclophosphamid, doxorubicin og prednisolon.

Medicinrådet anbefaler brentuximab vedotin i kombination med cyclophosphamid, doxorubicin og prednisolon til patienter med lymfekræfttypen tidligere ubehandlet systemisk anaplastisk storcellet T-cellelymfom, som ikke kandiderer til højdosiskemoterapi (HDT) og autolog stamcelletransplantation (ASCT). Anbefalingen gælder også patienter på 60 år eller ældre, som kandiderer til HDT og ASCT.

Sammenlignet med cyclophosphamid, doxorubicin, vincristin og prednisolon (CHOP), som er den behandling man bruger i dag, ser brentuximab vedotin i kombination med cyclophosphamid, doxorubicin og prednisolon ud til at forlænge patienternes liv. Behandlingen reducerer desuden risikoen for forværring af sygdommen uden at påvirke patienternes livskvalitet og uden at give flere bivirkninger.

Behandlingen er dyrere end den nuværende standardbehandling, men også bedre for denne patientgruppe. Derfor vurderer Medicinrådet, at sundhedsvæsenets omkostninger til lægemidlet vil være rimelige.

Medicinrådet anbefaler ikke brentuximab vedotin i kombination med cyclophosphamid, doxorubicin og prednisolon til patienter under 60 år med tidligere ubehandlet systemisk anaplastisk storcellet T-cellelymfom, som kandiderer til HDT og ASCT.

Data er ikke gode nok til, at Medicinrådet kan udtale sig sikkert om, hvorvidt brentuximab vedotin i kombination med cyclophosphamid, doxorubicin og prednisolon er bedre for denne patientgruppe end cyclophosphamid, doxorubicin, vincristin, etoposid og prednisolon (CHOEP), som er den behandling, man bruger i dag. Samtidig er brentuximab vedotin i kombination med cyclophosphamid, doxorubicin og prednisolon dyrere. Samlet set vurderer Medicinrådet derfor, at sundhedsvæsenets omkostninger til lægemidlet er for høje.

Medicinrådet anbefaler ikke brentuximab vedotin i kombination med cyclophosphamid, doxorubicin og prednisolon til tidligere ubehandlede ALK-positive voksne med systemisk anaplastisk storcellet T-cellelymfom og lav IPI-score (0-1), fordi der ikke er dokumentation for behandlingens effekt hos denne patientgruppe.

Læs anbefalingen her

Ny behandling til attakvis sclerose - ja til til meget syge patienter, nej til andre

Det nye lægemiddel hedder ozanimod.

Medicinrådet anbefaler ozanimod til patienter med attakvis multipel sklerose og høj sygdomsaktivitet. Medicinrådet anbefaler ozanimod, fordi:

  • Medicinrådet estimerer, at balancen mellem effekt og bivirkninger er sammenlignelig med den for andre lægemidler, der anvendes til behandling af patienter med høj sygdomsaktivitet 
  • Medicinrådet samlet set vurderer, at sundhedsvæsenets omkostninger forbundet med behandlingen vil være rimelige i forhold til de lægemidler, der i dag bliver brugt til behandling af patienter med multipel sklerose.

Medicinrådet opfordrer regionerne til at anvende det lægemiddel, der er førstevalg i den gældende lægemiddelrekommandation, til størstedelen af patienterne.

Medicinrådet anbefaler ikke ozanimod til patienter med attakvis multipel sklerose og gennemsnitlig sygdomsaktivitet, fordi der er risiko for langsigtede og alvorlige bivirkninger, som er kendt fra andre lægemidler på området, eksempelvis fingolimod.

Læs anbefalingen her

Ny behandlingscocktail til lymfekræft får nej på grund af manglende data og høj pris

Behandling af lymfekræftsygdommen non-Hodgkin lymfom afhænger af undertypen af lymfom. Anbefalingen handler om den undertype, der hedder diffust storcellet B-cellelymfom.

Behandlingscocktailen hedder polatuzumab vedotin i kombination med bendamustin og rituximab til behandling af diffust storcellet B-cellelymfom

Medicinrådet anbefaler ikke Polatuzumab vedotin i kombination med bendamustin og rituximab til behandling af voksne patienter med tilbagefald eller ikke behandlingsmulig diffust storcellet B-cellelymfom, der ikke er kandidater til hæmatopoietisk stamcelletransplantation. Medicinrådet anbefaler ikke polatuzumab vedotin, fordi:

  • data om lægemidlets effekt ikke er gode nok til, at Medicinrådet kan vurdere om polatuzumab vedotin forlænger livet, og at livskvaliteten ikke bliver dårligere. Samtidig er omkostningerne til behandlingen højere end den nuværende standardbehandling

Læs anbefalingen her

Medicinrådet kom på sit møde onsdag også med en behandlingsvejledning inkl. lægemiddelrekommandation for anvendelse af dyre lægemidler til behandling af kroniske inflammatoriske tarmsygdomme (IBD).

Læs lægemiddelrekommandationen her

Tags: Medicinrådet, medicin

Del artikler