”Det virker forhastet og uforsigtigt. Når man genåbner med den ene hånd med udsigt til op til 900 indlagte med covid-19 og samtidig åbner for, at endnu flere skal behandles for tilstande, som ikke er akutte, så øger det presset på sundhedsvæsenet," siger lægernes formand, Camilla Noelle Rathcke, om genindførslen af rettighederne til hurtig udredning og behandling.

Patientrettigheder bliver genindført 1. marts - "forhastet" mener lægerne

Antallet af covid-19 patienter på sygehusene er nu faldet så meget, at patientrettighederne til hurtig udredning og behandling genindføres den 1. marts 2021, siger sundhedsminister Magnus Heunicke på et pressemøde onsdag eftermiddag. Lægeforeningen er skeptisk.

Regionerne har siden marts 2020 haft mulighed for at se bort fra tidsfrister i reglerne om udrednings- og behandlingsretten for at sikre, at der på sygehusene kunne foretages den nødvendige prioritering under covid-19. Patientrettighederne til hurtig udredning og behandling på psykiatriområdet blev dog genindført 1. september 2020.

Men siden starten af januar har der været et faldende antal indlagte patienter med covid-19. Antallet af indlagte patienter med covid-19 har været faldende siden 4. januar, hvor i alt 964 patienter var indlagt, heraf 140 på intensiv. Pr. 24. februar er i alt 238 patienter med covid-19 indlagt, heraf 47 på intensiv. I dag er ca. 12 pct. af de medicinske sengepladser og ca. 15 pct. af de intensive sengepladser planlagt til covid-19 i brug.

Dertil er smitten blandt sygehuspersonalet faldet markant siden omkring nytår, bl.a. på grund af vaccinering. 59 procent af sygeplejerskerne har fået første stik, 41 procent har fået begge stik. Af lægerne er det 69 procent, som har fået første stik, 56 procent har fået begge stik.

"Nu er der plads til, at vi kan genindføre patientrettighederne til hurtig udredning og behandling. Det er gode nyheder for patienterne," siger sundhedsminister Magnus Heunicke.

"Vores sygehuse og personale har i perioder været meget presset på grund af covid-19, og det har været nødvendigt at prioritere ressourcerne til at behandle akut opstået sygdom, kræftbehandling og andre livstruende eller kritiske sygdomme foruden covid-19. I den forbindelse vil jeg gerne sende en stor tak til personalet på sygehusene for deres enorme indsats de sidste mange måneder," siger han.

Han understreger, at udviklingen i virusvarianten B.1.1.7. udgør en væsentlig usikkerhedsfaktor, og at regeringen og myndighederne følger smitteudviklingen særdeles tæt. Regeringen er indstillet på at suspendere rettighederne igen for en periode, hvis presset på sygehusene bliver for stort.

Målopfyldelsen af patientrettighederne kan blive lavere end før epidemien, erkender formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose.

"Presset på hospitalerne er stadig stort – både på grund af covid-19 og alle de patienter, der har fået udskudt deres planlagte behandling – og samtidig er mange medarbejdere trætte efter at have ydet en kæmpestor indsats over det sidste år. Derfor vil vi naturligt nok også se en lavere målopfyldelse af rettighederne, og skulle indlæggelsestallene igen stige kraftigt, kan situationen hurtigt ændre sig," siger hun.

Lægeforeningen er skeptisk

Lægeforeningens formand, Camilla Noelle Rathcke, understreger, at man altid skal kontakte lægen, hvis man har symptomer. Men hun er skeptisk overfor planerne om at genindføre udrednings- og behandlingsretten fra 1. marts.

”Det virker forhastet og uforsigtigt. Når man genåbner med den ene hånd med udsigt til op til 900 indlagte med covid-19 og samtidig åbner for, at endnu flere skal behandles for tilstande, som ikke er akutte, så øger det presset på sundhedsvæsenet. Men læger og andre sundhedspersoner er slidte, og formålet er jo, at vi skal passe på sundhedsvæsenets kapacitet. Det gør man ikke ved at lægge ekstra pres på hospitalerne,” siger Camilla Noelle Rathcke.

”Jeg mener, man bør vente med at genindføre udrednings- og behandlingsretten til, at vi har set, hvordan smitten udvikler sig efter genåbningen. Desuden bør udrulningen af vaccinationerne være nået et godt stykke længere. Vi skal genåbne klogt – ikke kaste mere brænde på bålet,” understreger hun. 

Danske Patienter tvivler

Formand for Danske Patienter, Morten Freil, skriver på Twitter, at han tvivler på, at sundhedsvæsenet er klar til at indfri patientrettighederne allerede 1. marts.

"Det er vigtigt regeringen og regionerne vil sikre hurtig udredning/behandling. Men er 1-måneds garanti realistisk at stille patienter i udsigt i en tid med åbning af samfundet og øget smitte og vil det sikre, at puklen afvikles, så dem der har størst behov kommer til først? Svaret er, at det er godt, hvis det er realistisk og sikrer behandling i rigtig rækkefølge. Men det er tvivlsomt, at man er klar på grund af pres og pukkel," skriver han.

 

Fakta om patientrettigheder

  • Udredningsretten betyder, at patienter henvist til udredning på sygehus skal have et tilbud om at blive udredt inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Hvis regionen af kapacitetsmæssige årsager ikke kan tilbyde udredning indenfor 30 dage, får patienten ret til såkaldt udvidet frit sygehusvalg, dvs. patienten kan vælge hel eller delvis udredning på et af de private sygehuse, som Danske Regioner har indgået aftale med.

  • Behandlingsretten indebærer, at hvis en patient skal vente mere end 30 dage på sygehusbehandling, får patienten ret til udvidet frit sygehusvalg, dvs. patienten kan vælge at blive behandlet på et af de private sygehuse, som Danske Regioner har indgået aftale med.

Tags: corona

Like eller del denne artikel