Bredt flertal vedtager ny epidemilov

Folketinget har tirsdag vedtaget den nye epidemilov, som blandt andet holder sundhedsministeren i kortere snor. Loven indeholder indeholder mulighed for nye, vidtgående restriktioner, der skal dæmme op for smitsomme sygdomme.

Den blev vedtaget af et bredt flertal. Kun Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige samt løsgængerne Lars Løkke Rasmussen, Susanne Zimmer, Jens Rohde og Sikandar Siddique stemte imod.

Den nye epidemilov erstatter den midlertidige lov, der i alt hast blev vedtaget i marts 2020 for at gøre det muligt for regeringen at gribe ind overfor den hastige smittespredning i det danske samfund.
Den midlertidige lov udløber 1. marts i år, og den nye, permanente lov træder i stedet.

At der kom en midlertidig lov sidste forår, betyder ikke, at Danmark slet ikke tidligere har haft en epidemilov. Det har vi, men den var ikke blevet revideret siden 1970’erne og var på en række punkter utidssvarende. Den indeholdt dog også paragraffer om mulighed for tvang og isolation.

Den nye, permanente lov indeholder mere magt til Folketinget, eller rettere et udvalg i Folketinget, som den siddende sundhedsminister fremover skal henvende sig til for at få opbakning til eventuelle indgreb.

Den fjerner derimod magt fra Sundhedsstyrelsen. Tidligere kunne man ikke lave restriktioner eller tvangsindgreb, med mindre Sundhedsstyrelsen havde indstillet til ministeren, at en sygdom var alment farlig. Den nye epidemilov kan sættes i værk, hvis sundhedsministeren vurderer, at en sygdom er samfundskritisk.

Den nye lov indeholder en epidemikommission på 11 medlemmer, som skal rådgive Folketingsudvalget om kommende epidemier. Den udpeges af regeringen og sundhedsaktører.

Som tidligere epidemilove indeholder den en mulighed for en række indgreb som undersøgelser, indlæggelser, isolation og behandling under tvang. Et omdiskuteret punkt i den midlertidige epidemilov var er muligheden for at tvangsvaccinere. Det punkt er ikke en del af den nye epidemilov.

Op til vedtagelsen har der været mange ændringsforslag og stærk kritik. For eksempel har der været kritik af, at Folketinget ikke har fået Sundhedsstyrelsens input til loven, som var kritisk på flere punkter.

Der er også en række kontroversielle aspekter ved den nye lov, som flere partier ikke har været opmærksomme på. Blandt andet har det vist sig, at restauranter, fitnesscentre og andre erhvervsdrivende kan blive pålagt at registrere oplysninger om borgerne, og at borgere kan risikere politianmeldelse for ikke at afgive potentielt personfølsomme oplysninger om sig selv til myndighederne.