Kan vi teste-teste-teste os ud af corona?

BLOG. Regeringen vil teste alle danskere to gange om ugen i et hidtil uset dyrt initativ. Det skal gøre os i stand til at kunne genåbne mere. Men er det den rigtige vej? Virker flere test, og er der ikke andre muligheder, vi kunne tage i brug, skriver Christian Heibøll-Nielsen.  

Christian Heebøll-Nielsen er farmaceut og har erfaring fra både undervisning og forskning på universitetet og fra en karriere indenfor markedsføring i både healthcare industrien og på reklamebureauer.

For tiden er han selvstændig konsultent og rådgiver firmaer med markedsføring indenfor life-science.

Han er 48 år gammel og gift med Annette, der er intensivsygeplejerske.  

Presset øges på regeringen for at få gang i genåbningen. Især de ældste elever og detailhandlen ses gerne genåbnet. Og nu har vi så fået regeringens første spæde bud på, hvordan det skal kunne lade sig gøre. Det skal ske gennem flittig brug af test. Vi skal alle testes to gange om ugen.

Så er det vejen frem? Vil det være den rigtige vej til at få genåbnet samfundet? I argumentationen for forslaget fremhæves ofte, at også vismændene har talt om øget brug af test. Og det er ganske rigtig, som også tidligere beskrevet i coronabloggen 30. oktober. Gør man sig den ulejlighed at læse vismandsrapporten, står det dog klart, at det, vismændene talt om, for det første ikke var en ubetinget anbefaling, men kun en ud af flere muligheeder, og for det andet var på et helt andet niveau. Vismændene gennemgår forskningen på området og kommer ud fra et par kilder frem til, at en mulig strategi med test af hele befolkningen hver anden uge kan være omkostningseffektiv under nogle særlige betingelser. Helt konkret, at det sikres, at de, der tester positivt, effektivt og hurtigt sættes i karantæne, at folk faktisk får foretaget testen, og at der ikke er for mange falsknegative test. Endelig kræver det, at test kommer langt ned i pris i forhold til det prisniveau, der var, da rapporten blev skrevet i efteråret.

Regeringen trumfer altså dette forslag ved at foreslå fire gange så mange test og siger i øvrigt intet om, hvordan effektiv karantæne skal sikres. Man må formode, at vi skal køre videre med samme niveau af smittesporing og rådgivning som hidtil, altså af frivillighedens vej.

Sundhedsøkonomen, professor Jakob Kjelberg, har regnet på, hvad planen vil koste, og når frem til 100 milliarder kroner om året, eller det samme som hele sundhedsvæsnet koster. Der er selvfølgelig ingen, der siger, at det nødvendigvis skal køre i et helt år, så man må selv dividere med den periode, vi kan forvente, at initiativet skal løbe. Det er en usædvanlig høj pris. Og ikke en regning, man bare uden videre kan udskrive. Vi taler mere end 17.000 kr. per dansker per år. I en tid, hvor mange selvstændige og erhvervsdrivende er truet på eksistensen, er det ikke bare en regning, man uden videre kan udskrive.

Man må erindre, at baggrunden for regeringens udspil er det øgede pres for mere genåbning. Derfor virker det rimeligt at antage, at det er det, der er målet. Altså at sikre, at en genåbning kan ske, uden at smitten kommer ud af kontrol. Frygten for tabet af kontrol hænger jo som de fleste efterhånden ved sammen med væksten i den engelske mutation, B.1.17, der er langt mere smitsom end den gamle variant. Og derfor siger alle matematiske modeller, at smitten vil stige. 

Det er i øvrigt værd at kigge lidt nærmere på de erfaringer, vi har gjort os med forskellige niveauer af testning. Tilbage i første bølge i marts/april testede vi op til 6.000 personer dagligt. Og vi fik vendt bølgen. Det var svært at få adgang til test, og det var primært dem, der havde klare tegn på sygdom, der blev testet. I løbet af foråret firedoblede vi testmængden og holdt smitten nede. Da smitten i efteråret steg igen, testede vi 50.000 personer dagligt, og der var nu bedre adgang for alle til test. Alligevel steg smitten og nærmede sig faretruende niveauer i december.

Forskellige lande har forskellige teststrategier. Danmark er allerede et af de lande, der tester absolut mest. I gennemsnit er hver dansker testet mere end to en halv gang. Alligevel ser vi, at smittemønstrene ligner hinanden i alle lande. Bølger af ca. otte ugers varighed, bragt til ende gennem dels omfattende restriktioner og gennem, hvad Cepos vil kalde frivillige adfærdsændringer. Det gælder også i England, som jo i længere tid har måttet slås med mutationen B.1.17. Der er altså ikke meget, der viser en klar fordel ved den liberale teststrategi, vi følger i Danmark. Marginalgevinsten ved at teste flere er altså lille.

Med andre ord kan man sige, at et alternativ til regeringens plan vil være, at vi oplever endnu en bølge af begrænset varighed med alt, hvad det fører med sig. Og allerede her har vi en væsentlig forskel i forhold til tidligere bølger. Plejehjemsbeboerne er nu vaccinerede, hvad der allerede har bragt dødeligheden i Danmark ned. Vi har stadig ikke vaccineret personer mellem 60 og 80, og de har fortsat en betydelig risiko for indlæggelse og alvorlig sygdom. Men det er et kapløb med tiden. Efterhånden, som vi får vaccineret flere, daler de negative konsekvenser af epidemien hastigt.

Som vi kiggede på i sidste uge, er der også andre bud på strategier – navnlig den såkaldte #zerocovid. Her taler vi omfattende kontaktsporing og hårde, korte nedlukninger, der helt skal forhindre, at smitten spreder sig. Og omfattende kontaktsporing er stadig et af de spor, vi ikke effektivt har forfulgt i Danmark. Derfor er det også nærliggende at spørge, hvorfor regeringen ikke har kigget på dette meget omkostningseffektive element som et redskab i genåbningen. Ja, der er privacy issues, vi ikke har løst, men når man i andre lande har kunnet gøre det, virker opgaven ikke umulig for os heller. 

Der er i det hele taget en hel værktøjskasse, som man går uden om, når man ensidigt fokuserer på øget brug af test som det værktøj, der skal hjælpe os igennem. Vi kan allerede nu se på målinger fra HOPE projektet, at tillidskurven er knækket, og adfærden er påvirket negativt. Man kan derfor frygte, at et initiativ som tvungen test to gange om ugen yderligere vil påvirke stemningen negativt og måske endda kan medvirke til, at smitten kan stige. For vi ved, at det vigtigste overhovedet er, at vi overholder retningslinjerne og især omkring social distancing. Givet er det også, at tålmodigheden hos oppositionen ikke nødvendigvis rækker til, at vi får gang i dette omfattende testprogram. For så ligger en genåbning endnu længere ude i fremtiden.




Nyeste tal og nyheder om corona:

Tags: corona, coronablog

Like eller del denne artikel