Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Vaccine-maskinen kører velsmurt, men der mangler vacciner

BLOG. Christian Heibøll-Nielsen går fra smitteopsporingen til vaccinationsindsatsen. Og vaccine-maskinen kører som smurt - bortset fra, at der mangler vacciner, fortæller han.

Christian Heebøll-Nielsen er farmaceut og har erfaring fra både undervisning og forskning på universitetet og fra en karriere indenfor markedsføring i både healthcare industrien og på reklamebureauer.

For tiden er han selvstændig konsultent og rådgiver firmaer med markedsføring indenfor life-science.

Han er 48 år gammel og gift med Annette, der er intensivsygeplejerske.  

Tiden som en del af smittesporingen er ovre for denne blogger. Efter et halvt år er det tid til nye udfordringer. Stadig med corona naturligvis. Det har været en interessant rejse at være med lige fra opsporingen først blev opgraderet tilbage i september til nu. Den første opgradering skete, mens der endnu var få smittede. Dengang var indsatsen primært drevet af soldater og hjemmeværnet, men nu skulle der nye kræfter til. Da vi ramte december viste det sig at være helt utilstrækkeligt - med timelange ventetider og massiv kritik til følge.

I dag er opsporingen yderligere opgraderet, og der er kommet bedre styr på de interne systemer. ATP har oprettet et ekstra callcenter, og i alt er mere end 3.000 mennesker beskæftiget med opsporing. Det betyder til gengæld, at der er særdeles langt mellem opgaverne for tiden med de lave smittetal. Så der strikkes trøjer og læses bøger på livet løs mellem de få opkald. På det seneste har Styrelsen for Patientsikkerhed påtaget sig en mere aggressiv indsats, men der satses stadig på opkald til bekræftede smittede for at sikre, at karantæne og isolation overholdes. Indsatsen med at ringe for at spore smittekæder tilbage er fortsat ikke kommet i gang. 

En anden interessant nyskabelse er, at kommunerne nu har fået en meget mere aktiv rolle. Og det ser ud til at virke. Der er ikke meget, der slår lokalkendskab, når man skal lave en effektiv indsats. Og måske er det i virkeligheden kommunerne, vi skal sætte vores lid til, hvis vi nogensinde skal have en upstream opsporing. Der er stadig mange datahurdler, der skal overvindes, hvis det skal kunne lade sig gøre, men det kunne være interessant at lave forsøget i udvalgte kommuner. Men det er en vigtig lektie til fremtidige epidemier. Det lokale virker. Og forhåbentlig er det noget, kommunerne aktivt vil kigge på fremadrettet.

Fremover vil jeg have min daglige gang i Øksnehallen, hvor jeg vil hjælpe med at vaccinere de heldige borgere, der har fået tid. Det kan jeg, fordi jeg har en sundhedsfaglig baggrund. Og det har været ganske fantastisk at opleve set up’et på nærmeste hold. Det hele er etableret på ingen tid og kører allerede nu som en velsmurt maskine. Med god og venlig stemning, glade borgere og glade medarbejdere.

En af mine nye glade kolleger kan du se på billedet herover. Det er journalisten Anders Lund Madsen, som går til hånde med det praktiske uden dog selv at måtte vaccinere. At Anders er her, er egentlig et godt billede på den alsidighed, der hersker. Her er et væld af højt kvalificerede og fagligt dygtige medarbejdere. Lige fra medicin og sygeplejestuderende over bioanalytikere til pensionerede læger og tandlæger. Og det blot blandt de sundhedsfaglige. 

For det er et kæmpe puslespil at få det hele til at fungere. Medicin skal håndteres og leveres, der skal vaccineres og observeres, og alle skal hjælpes rundt så det hele kører. Og det virker.

Den rette beslutning?

Når nu vi taler om vacciner, kommer vi ikke uden om lige at kigge lidt nærmere på AstraZeneca-vaccinen, som vi kiggede på sidst. For nu har Brostrøm og Sundhedsstyrelsen taget den tunge beslutning at udskyde vaccinationer i yderligere tre uger. Der var for undertegnede ikke en overraskende beslutning. Men er det den rette?

Allerede på det forrige pressemøde, hvor den første pause blev annonceret, fik tilliden tii vaccinen et ordentlig skud for boven. Det gjorde den, da Brostrøm åbent annoncerede, at alle muligheder var i spil, lige fra snarlig genoptagelse til helt at fjerne den. Når man lufter sidste mulighed, ja så er der ikke mange, der synes, at det er den vaccine, de vil foretrække at få. Og her har vi et kerneproblem, som myndighederne er nødt til at forholde sig til. Nye tal fra Hope-projektet siger, at hver tredje vil fravælge vaccinen fra AstraZeneca. Det er voldsomt mange. 

Det er i øvrigt interessant at sammenligne forløbet i forskellige lande. Her er Danmark og England yderpunkterne. I England har man fuld tillid – også befolkningen – og fortsætter ufortrødent. Her i Danmark stopper vi nærmest helt. Ja, vi ved endnu ikke, om vi overhovedet kommer i gang. Andre lande stoppede også op, men er nu gået i gang igen. I Finland og Sverige med den salomoniske løsning at bruge vaccinen til ældre over 65 år. Begrundelsen er, at man ikke har set bivirkninger i denne gruppe. Det kan synes noget spekulativt alt den stund, at netop denne gruppe ikke er vaccineret så meget med vaccinen, da der tidligere var tvivl om effektiviteten i gruppen. Men givet er det, at ældre har en større risiko for et alvorlig forløb med corona og dermed lettere vil kunne acceptere en meget lille risiko forbundet med vaccination. 

AstraZeneca har i øvrigt leveret under en fjerdedel af det lovede til EU i første kvartal. Og man kan ikke helt undlade at mistænke, at det nu er lidt tilbagebetaling. Men vi står med et problem. Uden AstraZeneca-vaccinen bliver udrulningen forlænget. Og det bliver værre af, at heller ikke Johnson & Johnson kan levere som planlagt. Udrulningen af vacciner skulle være vores bedste værn mod nye bølger. Og nu åbner vi mere op. Det var det uundgåelige resultat af det stadig stærkere pres på regeringen.

Men genåbning uden vacciner kan hurtig vise sig at blive en alvorlig historie. Det hjælper naturligvis, at de allerældste er vaccinerede. Men der kan stadig gemme sig mange ulykker blandt dem under 75.




Tags: corona, coronablog

Del artikler