Ny undersøgelse: Danske børnelæger køber ekstra vacciner til deres egne børn

En ny undersøgelse foretaget blandt danske børnelæger- og sygeplejersker viser, at 62 procent selv har tilkøbt ekstra vacciner til deres børn, som ikke er en del af det danske børnevaccinationsprogram. Kun seks procent ville ikke indføre flere vacciner i det danske børnevaccinationsprogram, som det er i dag.

Tilslutningen til det danske børnevaccinationsprogram har de seneste år været historisk højt og et tegn på, at de danske forældre stoler på myndighedernes anbefalinger. Men de danske børnelæger ser lidt anderledes på det, viser en ny undersøgelse, som NordiMED har lavet på vegne af medicinalfirmaet MSD Danmark blandt 126 danske børnelæger- og sygeplejersker på børneafdelinger rundt om i Danmark.

Her svarer 62 procent af dem med børn, at de har tilkøbt ekstra vacciner til deres børn eller børnebørn. I en undersøgelse, som Sundhedspolitisk Tidsskrift lavede i april 2020 blandt 1.009 børnefamilier, svarer kun ni procent af børnefamilierne, at de har tilkøbt ekstra vacciner. Forskellen mellem sundhedsprofessionelle på børneområdet og børnefamiliers tilkøb af vacciner er altså meget stor. 

"Det er et udtryk for, at eksperterne ikke mener, at børnevaccinationsprogrammet er fyldestgørende. De har en større viden omkring børnesygdomme, og hvad der findes af vacciner, end almindelige forældre har. Plus så oplever læger og sygeplejersker på landets børneafdelinger også, hvor ekstremt syge børn kan blive af for eksempel skoldkopper eller meningokokker. Når man først har set det, så vil man for alt i verden undgå, at ens egne børn bliver udsat for det," siger Carsten Schade Larsen, der er overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. 

I undersøgelsen svarer kun seks procent af de danske børnelæger og sygeplejesker, at de ikke vil indføre flere vacciner i det nuværende børnevaccinationsprogram, og det mener Carsten Schade peger i en bestemt retning:

"Når flere eksperter gerne vil indføre flere vacciner i børnevaccinationsprogrammet, så burde myndighederne åbne op for muligheden, så vaccinerne er tilgængelige for alle. Børnevaccinationsprogrammet bygger på et alvorlighedsprincip, så man kun vaccinerer mod sygdomme, hvor mange/flere dør eller får alvorlige mén. Og jeg synes bestemt, at man bør begynde at udfordre det princip. For der er ingen grund til, at børn lider, når der findes vacciner," slår Carsten Schade Larsen fast.

Carsten Schade Larsen påpeger også, at der udover sundhedsmæssige fordele også kan være store økonomiske gevinster ved at udvide børnevaccinationsprogrammet. Særligt skoldkopperne er en sundhedsøkonomisk dyr sygdom, fordi forældrenes sygefravær er markant. Børn er i gennemsnit syge i 10-12 dage med skoldkopper, inden de kan komme tilbage til institutionen. Årligt svarer det til ca. 136.000 sygefraværsdage. Sammenlagt med de direkte sundhedsomkostninger som lægebesøg og indlæggelser, koster skoldkopper det danske samfund ca. 169 mio. kr. om året. At vaccinere alle børn vil koste ca. koster 18 millioner kroner om året, viser tal fra Dansk Erhverv.

 

 

Fakta om undersøgelsen blandt danske børnelæger og –sygeplejersker

Undersøgelsen er foretaget af NordiMED på vegne af medicinalfirmaet MSD Danmark.

Undersøgelsen er baseret på svar indsamlet fra den 5. oktober 2020 til den 27. oktober 2020 fra sundhedspersonale, som arbejder på børneafdelinger på sygehuse i Danmark.

I undersøgelsen deltager i alt 126 personer. 52 er børnelæger. 74 er sygeplejersker på børneafdelinger.

Spørgsmål brugt i undersøgelsen:

Har du tilkøbt vacciner til dine børn/børnebørn, der ikke er en del af det danske vaccinationsprogram?
Svar:
Ja: 62 procent
Nej: 38 procent

Hvis du skulle vælge, at én af nedenstående kunne blive inkluderet i det danske vaccinationsprogram, hvilken en ville du så vælge?
Svar:
Rotavirus-vaccine: 4 procent
Skoldkoppe-vaccine: 17 procent
Meningokok-vaccine: 40 procent
Hepatitis B-vaccine: 30 procent
Ingen: 6 procent
Anden: 3 procent
Total: 100 procent

 

 

Fakta om undersøgelsen i Sundhedspolitisk Tidsskrift

Undersøgelsen blev  foretaget af analysebureauet YouGov i april måned på vegne af Medicinske Tidsskrifter.

Der blev i alt gennemført 1009 interviews med et repræsentativt udsnit af forældre til børn i alderen nul til seks år.

Spørgsmål brugt i undersøgelsen:

Har dit barn i alderen 0-6 år fået vacciner, som du/I selv har betalt for?
Svar:
Ja: 9 procent
Nej: 86 procent
Ved ikke: 5 procent 

 

Undersøgelsen er omtalt i denne artikel:

[category-name] | torsdag, 18. juni 2020 22:23

Vaccineskepsis blegner: Overvældende opbakning til vaccinationsprogram for børn

Selvom kendskabet til børnevaccinationsprogrammet er begrænset, og mange ikke ved, hvilke vacciner

Fakta: Vacciner, der ikke betales af det offentlige

Der findes en række vacciner, som ikke indgår i de offentligt betalte vaccinationsprogrammer. Det er vacciner, som man kan bede sin læge om at bestille og selv betale for. Det gælder bl.a. disse:

Hepatitis B-vaccine

Denne vaccine beskytter mod blod- og sexoverført leverbetændelse. Infektionen er sjælden i Danmark, men hyppig i mange ikke-vestlige lande. Infektionen kan blive kronisk, hvilket øger risikoen for skrumpelever og leverkræft. Efter en fuld vaccinationsserie er beskyttelsen langvarig, formentlig livslang. Der er ikke anbefaling om revaccination. 

Rotavirus vaccine

Denne vaccine beskytter mod spædbarnsdiarré. Infektionen er hyppig i Danmark, men meget sjældent alvorlig og overvåges ikke rutinemæssigt. Efter en fuld vaccinationsserie er beskyttelsen to-tre år. Der er ikke anbefaling om revaccination. 

Skoldkoppevaccine

Denne vaccine beskytter mod skoldkopper. Infektionen er hyppig i Danmark, men sjældent alvorlig og overvåges ikke rutinemæssigt. Efter to vaccinationer er beskyttelsen langvarig, formentlig livslang.

Meningitisvaccine

Der findes forskellige vacciner, som beskytter mod forskellige typer meningitis. I børnevaccinationsprogrammet tilbydes vaccination mod pneumokok-meningitis og hib-meningitis. Meningokoksygdom skyldes infektion med meningokokbakterien og kan både give meningitis og blodforgiftning. Meningokoksygdom er sjælden, og der tilbydes ikke gratis vaccination. Man kan vaccinere mod 5 grupper af meningokokker. Beskyttelse mod alle 5 grupper kræver vaccination med 2 forskellige vacciner (en mod gruppe A, C, W og Y og en mod gruppe B).

Fakta: Disse vacciner er gratis og med i det danske børnevaccinationsprogram

Ordforklaring:

Tetanus: Mod stivkrampe 

Hib: Meningitis og strubelågsbetændelse forårsaget af bakterien Haemophilus influenzae type b 

PCV: Meningitis og blodforgiftning forårsaget af pneumokokbakterien Streptococcus pneumoniae

MFR: Mæslinger-fåresyge-røde hunde