Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Vaccinekæmpe dropper to corona-vacciner

En af verdens største vaccineproducenter, Merck & Co (kendt som MSD udenfor USA og Canada), har besluttet at stoppe udviklingen af sine to vaccinekandidater mod covid-19. Det sker, efter at at data fra et klinisk fase 1-studie har vist, at de to vaccinekandidater ikke kunne generere samme immunrespons som andre covid-19-vacciner.

Det skriver Merck i en pressemeddelse.

Vaccinerne havde fået de foreløbige navne V590 and V591.

Man vil dog undersøge, om den ene vaccine - udviklet sammen med partneren International AIDS Vaccine Initiative (IAVI) - kan blive mere effektiv, hvis man giver vaccinen på en anden måde. Vaccinen blev i forsøget givet ved injektion i musklerne, og den kan muligvis være mere effektiv, hvis den administreres oralt eller som en slags næsespray.

Meddelelsen både overrasker og chokerer, for Merck har historisk set lavet flere effektive vacciner, og flere medier skriver, at der nu opstår nervøsitet over, om andre kommende vacciner heller ikke vil kunne opnå tilstrækkelig effektivitet.

“Vi er skuffede over resultatet,” siger Nick Kartsonis, næstkommenderende for sygdom og vacciner ved Merck Research Laboratories til STAT. “Men vi kan nu fokusere på andre terapeutiske kandidater," siger han.

De andre terapeutiske kandidater går under navnene MK-4482 (molnupiravir) og MK-7110 og er behandlinger imod covid-19.

MK-4482 er ved at blive evalueret i et klinisk fase 2/3-studie, og MK-7110 har i et fase 3-studie vist mere end 50 pct. reduktion i risikoen for dødsfald eller åndedrætssvigt hos patienter, der er indlagt med moderat til svær covid-19. De endelige resultater fra studiet ventes i første kvartal af 2021.

 

 

Tags: corona, coronavaccine

Del artikler