Medie: 700.000 doser af ny vaccine kan være på vej i februar

Frustrationen har været stor hos Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm og direktør for Statens Serum Institut, Henrik Ullum, da det onsdag stod klart, at Danmark får ca. 100.000 færre vaccinedoser fra Pfizer og BioNTech i første kvartal. Men nu kan hjælpen være på vej fra anden side.

Ifølge Berlingskes oplysninger kan Danmark nemlig i bedste fald allerede i februar modtage omkring 700.000 ekstra vaccinedoser. Det sker, hvis medicinalgiganten AstraZeneca får godkendt sin vaccine af EU-Kommisionen om halvanden uge. EUs lægemiddelagentur (EMA) skal behandle ansøgningen om godkendelse 29. januar, og da vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna blev anbefalet af EMA, betød det en godkendelse fra EU-Kommissionen få timer senere samme dag. 

Berlingske har modtaget helt opdaterede og meget detaljerede oplysninger om, hvor mange doser af Oxford-vaccinen Danmark kan forvente at modtage, skriver avisen. På baggrund af tal fra Norge og Sverige samt yderligere oplysninger, som Berlingske er i besiddelse af, forventes det, at Danmark allerede i næste måned kan modtage op mod 700.000 coronavacciner fra AstraZeneca, hvis selskabets vaccine får en hurtig godkendelse.

»Jeg kan sige, at EU-landene får leveret vaccine i forhold til, hvor mange indbyggere et land har. Hvor mange Danmark får, må du spørge de danske myndigheder om. Men Sverige har udsigt til at få leveret omkring 200.000 doser af vaccinen fra AstraZeneca hver uge, så snart den er godkendt – og tallet vil hurtigt stige,« siger Richard Bergström, der har svensk titel af vaccinekoordinator og har ansvaret for indkøb af vacciner til Sverige, Norge og Island, til Berlingske. Han sidder desuden i den koordinerende vaccinegruppe i EU.

Lægemiddelstyrelsen i Danmark ønsker dog ikke overfor avisen at forholde sig til, hvor mange vaccinedoser fra AstraZeneca vi kan forvente at modtage. Styrelsen henviser blot til, at Danmark samlet set står til at modtage op til 3,9 millioner vaccinedoser fra AstraZeneca, og oplyser, at mere konkret information om levering af de første vaccinedoser fra AstraZeneca først forventes, når vaccinen er godkendt.

Sundhedsstyrelsen har i dag, torsdag, fremlagt en opdateret vaccinationskalender på baggrund af meldingen om færre doser fra Pfizer/BioNtech, og opdateringen får følgeskab af flere kommentarer fra Søren Brostrøm: ”Det er helt utroligt skuffende, at vi nu er bragt i denne situation. Vi har et velsmurt apparat i Danmark, hvor myndigheder, regioner, kommuner og sundhedspersonale er klar til at håndtere en omfattende vaccinationsindsats, med uddeling af op til 100.000 vacciner om dagen – hvis vi ellers kunne få alle de vacciner, vi har brug for.”

Af vaccinationskalenderen fremgår, at Sundhedsstyrelsen regner med 225.000 doser vaccine fra AstraZeneca i februar og 425.000 doser i marts. Er Berlingske oplysninger korrekte, kan 700.000 doser i februar - og omkring en million doser i marts - fremfor de forventede 225.000 doser/425.000 doser give det danske vaccinationsprogram et kæmpe boost. 

Analysevirksomheden Airfinity i London med danske Rasmus Bech Hansen i spidsener dog skeptiske overfor Berlingskes oplysninger, skriver avisen selv. Herfra lyder analysen, at der fortsat findes meget lidt information om, hvordan AstraZenecas vaccineproduktion kører i Europa.

Halvanden eller to fulde doser?

Vaccinen fra AstraZeneca har vist op til 90 procents effektivitet. Eller i gennemsnit 70 procent. De 70 procent dækker over, at man undervejs i testen, der har omfattet over 23.000 deltagere, fik lavet en fejl: Alle testpersonerne skulle have to doser af vaccinen, men 2.741 testpersoner fik ved en fejl kun en halv dosis første gang.

For at tage højde for dette blev forsøget delt op i to. Den største gruppe på 8.895 forsøgspersoner, der havde fået to hele doser af vaccinen, blev talt op for sig. Her var beskyttelsesprocenten 62. Den mindre gruppe, der kun fik halv dosis første gang, fik derefter en hel dosis, så de i alt havde fået halvanden dosis. Her var beskyttelsesprocenten pludselig 90.

Hvis vaccinen godkendes i EU, er det uvist, om vaccinen godkendes til at blive administreret med en halv dosis først og dernæst en fuld dosis eller med to fulde doser.

Storbrittanien, som har været voldsomt ramt af den mere smitsomme mutation B.1.1.7, godkendte nødbrug af vaccinen i december, og her har man valgt at prioritere, at så mange så muligt så hurtigt som muligt får fuld første dosis af vaccinen.  

Munir Pirmohamed, som er formand for en britisk rådgivende gruppe om corona-vacciner, sagde på en pressekonference i forbindelse med godkendelsen af vaccinen til nødbrug, at effektivitetsgraden på 90 procent ikke holdt ved nærmere analyse. I stedet sagde Pirmohamed, at en højere succesrate kan skyldes en længere periode mellem første og andet stik.

”Vi mener, at resultatet kan være relateret til dette interval snarere end selve dosis,” sagde han.
 
Formand for komiteen for vaccination og immunisering i Storbritannien, Wei Shen Lim, sagde samtidigt, at en enkelt dosis af AstraZenecas vaccine var omkring 70 procent effektiv efter 21 dage, og at effektiviteten kunne hæves til 80 procent med andet skud. 
 
 
 

Om AstraZenacas vaccine

  • Vaccinen fra AstraZeneca er ikke en DNA-vaccine som de allerede betingede godkendte vacciner fra Pfizer og Moderna. AstraZenecas vaccine er udviklet af University of Oxfords Jenner Institute og implementerer en genetisk manipuleret chimp-adenovirus (fra aber).  Vaccinen er konstrueret til at indeholde den genetiske sekvens, der koder for et protein på overfladen af coronavirus.
  • Forskerne fra universitetets Jenner Institute og Oxford Vaccine Group har arbejdet i sjælden hastighed og startede et placebokontrolleret klinisk forsøg samtidigt med, at de afsluttede fremstillingen af deres potentielle vaccine. Den britiske medicinal producent AstraZeneca er så indgået i samarbejdet om projektet.

 

Tags: corona, coronavaccine

Like eller del denne artikel