Gynækolog: Vi kan ikke blive ved med at skyde skylden for mænds krænkelser på biologien
Kan det være lige så svært for en mand ikke at tage en kvinde låret, som det er for en sukkerafhængig ikke at række ud efter slikskålen? Har mænd biologien imod sig eller handler krænkelser om dårlig opdragelse og impulskontrol?
Når det ofte er mænd, der krænker kvinder, og ikke omvendt, spiller det mandlige kønshormon testosteron en rolle. Men omvendt kan man ikke sige, at mængden af testosteron bestemmer, om du bliver en serie-krænker. Det forklarer gynækolog og fertilitetslæge, Svend Lindenberg.
”Der er ikke blevet lavet nogle studier, der viser, om der er proportionalt forhold mellem mængden af testosteron hos en mand og risikoen for at krænke en kvinde. Men vi ved, at testosteron er afgørende for en mands lyst til at nærme sig en kvinde. Lidt populært sagt vil en mand uden testosteron i kroppen aldrig blive ansporet til at gramse på en kvinde,” siger han og fortsætter; ”Når manden når 50 -års alderen, er testosteron-tallet faldet betydeligt, men det betyder ikke, at risikoen for at blive krænket af en ældre herre er lavere – måske nærmere tværtimod - så det har ikke kun noget med kønshormonet at gøre,” siger Svend Lindenberg.
Primal Arousal
I dyreriget er det meget tydeligt, hvordan hunnerne i den fødedygtige alder påvirker hannen. Man taler om, at hannen oplever en ’primal arousal’, som gør, at han må nedlægge hunnen. Hos mennesker er det den samme mekanisme, der er på spil for manden; Synet og lugten af en kvinde stimulerer mandens sexlyst og evne til at nedlægge sit ’bytte’.
Da #Metoo eksploderede i Danmark i efteråret med sagen om De Radikales formand Morten Østergaard o
”Som ung studerede jeg i Australien hos en ældre gynækolog, som mente, at når mænd niver en kvinde bagi, handler det om at tjekke, hvor meget østrogen hun har. Er der noget at tage fat, er hun fertil, og det kan der jo være noget om rent biologisk. Men det gør det jo ikke til en acceptabel adfærd i vores tidsalder,” siger Svend Lindenberg.
Især i teenageårene, hvor mængden af testosteron eksploderer, kan det skabe problemer. Store mængder testosteron kan medføre, at en mand bliver aggressiv og meget konkurrenceorienteret.
”Det er det samme, vi ser hos dyrene, og en af grundene til, at man f.eks. vælger at kastrere en hingst. Dens iver efter at opnå magten i flokken risikerer at skade de andre heste,” forklarer Svend Lindenberg.
Efter samme princip behandler man nogle mænd, som har begået sædelighedsforbrydelser med frivillig, medicinsk kastration.
”Hos mænd, der skal begå sig i en civiliseret verden, handler det også om, hvor god man er til at tackle testosteronpåvirkningen og konvertere den til noget, der er tilpasset samfundsnormerne,” siger Svend Lindenberg og peger på, at hårde, konkurrenceprægede sportsgrene ofte appellerer til mænd med rigelige mængder af testosteron, ligesom brancher med en stærk en konkurrenceprofil som advokatbranchen og finansverdenen, også gør det.
”I de brancher kan man nærmest ikke avancere, hvis man ikke også kan lave en Iron Man eller løbe et maraton. Der er magt, konkurrence og udholdenhed vigtige værdier,” siger Svend Lindenberg.
Opvækst, kønsidentitet og kultur
Hvordan en mand definerer sig selv i forhold til kvinder har stor betydning for, hvordan han behandler dem. Og det kan variere alt efter, hvilke sociale kontekster, han befinder sig i, og hvilken personlighedstype han er.
Ifølge Christian Graugaard, læge og professor på Sexologisk Forskningscenter ved Aalborg Universitet, betyder det noget, hvilket syn på kvinder og andre mennesker i det hele taget, manden har fået med sig hjemmefra, og om han er en del af et miljø, hvor det at udøve magt over kvinder er en måde at opnå respekt på.
”I familier og på arbejdspladser kan der opstå kulturelle myter om, hvordan man er en ’rigtig’ mand,” forklarer han. ”Måden man tænker og taler om det andet køn på – altså den herskende diskurs om køn – er meget vigtig i den sammenhæng og kan være med til at udløse krænkende adfærd, fordi den normaliserer eller ligefrem idealiserer den,” siger Christian Graugaard.
Ligestillingen mellem kønnene har igennem de seneste 100 år taget nogle kvantespring, og Metoo-bevægelsen kan måske vise sig at blive endnu ét. Et klap i numsen på en kvinde har hidtil fløjet under radaren mange steder, men nu kan den slags udløse en advokatundersøgelse og ende med en fyring. Ifølge Svend Lindenberg kan det være svært for nogle mænd – måske særligt de ældre – at normerne for hvilken opførsel, der er acceptabel har rykket sig meget hurtigt på kort tid.
”Men vi kan ikke blive ved med at skyde skylden på biologien med et fjoget grin. Vi er blevet kultiverede nok til at vide, at kvinder selvfølgelig skal behandles med respekt,” siger han.
Det er dog ikke altid kun mænd, som krænker, som også professor, overlæge og regionspolitiker Jacob Rosenberg for nylig skrev i et debatindlæg på Sundhedspolitisk Tidsskrift.
"De fleste mandlige yngre læger har sandsynligvis oplevet ikke-inviterede tilnærmelser eller endog det, der er værre, fra andre sundhedspersoner," skrev han.
Debat
Jacob Rosenberg
professor, overlæge, dr.med.
medlem af regionsrådet i hovedstaden (Kons.)