"Covid-effekten ses tydeligt i statistikken. Sygdommen har bidraget til, at dødeligheden blandt kvinder er øget med 10 procent og blandt mænd med 14 procent sammenlignet med første halvår 2019," siger Mona Heurgren.

Covid-19 er årsag til hvert 10. dødsfald i Sverige

Nye tal viser, at covid-19 nu er den tredje mest almindelige dødsårsag i Sverige. Tidigere år har hjertesygdomme og kræft suverænt stået bag de fleste dødsfald i Sverige, men i år følger covid-19 ret tæt efter. Samtidig har sygdommen bidraget til at øge dødeligheden væsentligt.

Det viser ny statistik fra Socialstyrelsen.

I år udkommer statistikken for første gang på halvårsbasis og gælder perioden 1. januar til 30. juni 2020. 

I perioden døde i alt 51.534 svenskere. Ca. 14.000 personer døde af hjerte-kar-sygdomme og ca. 11.600 af kræft, mens 5.552 døde af covid-19 - heraf 2.565 kvinder og 2.987 mænd. Øvrige hyppige dødsårsager var demens, lungesygdomme, faldulykker, trafikulykker, forgiftninger og selvmord.

At covid-19 i første halvår var årsag til 5.552 ud af 51.534 dødsfald - svarende til 10,8 procent af alle dødsfald i Sverige - ses også tydeligt i dødeligheden.

"Covid-effekten ses tydeligt i statistikken. Sygdommen har bidraget til, at dødeligheden blandt kvinder er øget med 10 procent og blandt mænd med 14 procent sammenlignet med første halvår 2019," siger Mona Heurgren, der er afdelingschef i Socialstyrelsen.

Det er endnu for tidligt at sige, om covid-19 også får dødeligheden til at stige i andet halvår af 2020.

"Lige nu er dødeligheden pr. 100.000 indbyggere frem Tilk begyndelsen af november højere, end den var mellem 2016 og 2019, men lavere end i 2015. Men lige nu har vi øget smitte i samfundet og flere, som dør af covid-19, men vi ved ikke, hvordan resten af året udvikler sig. Det er ufatteligt vigtigt, at alle følger restriktionerna for at bremse smittespredningen," siger Mona Heurgren.

Sverige opdaterer ikke lørdag-søndag-mandag, men i fredags blev der registreret 42 dødsfald og 5.990 nye smittede.

Statsminister Stefan Löfven (S) opfordrede i en tale mandag alle svenskere til at tage ansvar og overholde restriktionerne.

Der er nationalt forbudt salg og servering af alkohol fra kl. 22.00 fra 20. november til februar næste år. Forbuddet gælder for barer, restauranter og pubber og betyder også, at serveringsstederne tvinges til at lukke senest kl. 22.30. Fra 24. november må man i hele Sverige også højst være otte personer samlet.

Derudover gælder der en række lokale, skærpede restriktioner i 19 ud af 21 regioner, som bl.a kan indebære, at man ikke at gå ind i butikker, museer, fitnesscentre, biblioteker og lignende steder, som er indendørs, ligesom man anbefales ikke at have fysisk kontakt til andre end dem, man bor sammen med.

 

Regionale restriktioner i Sverige

20. oktober: Uppsala

27. oktober: Skåne

29. oktober:  Stockholm, Västra Götaland og Östergötland

3. november: Halland, Jönköping og Örebro 

5. november: Kronoberg og Södermanland

10. november: Kalmar, Norrbotten og Västerbotten

12. november: Dalarna, Gotland, Västmanland og Värmlan

16. november: Gävleborg og Västernorrland 

Tilbage uden lokale restriktioner er så kun Jämtland Härjedalen og Blekinge

 

Antal dødsfald i Sverige, Norge og Danmark (tryk på grafikken for at se tal)

Dødstallet er opgjort på datoen for offentliggørelsen. Opdateres dagligt kl. 14

Tags: corona

Like eller del denne artikel