Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Gen-data fra 150 nordjyske kræftpatienter går verden rundt

Som den første hospitalsafdeling i landet har Hæmatologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital stillet anonymiserede genomiske data til rådighed for et stort internationalt forskningsnetværk. Datadelingen skal bidrage til at udvikle og optimere den personlige medicinske kræftbehandling.

De anonyme data fra de 150 nordjyske patienter med hæmatologisk kræft er søgbare i en global database. Det er data fra patienter, som har haft tilbagefald efter deres kræftsygdom, og hvortil der ikke er flere standardbehandlinger. Det drejer sig om data fra den hæmatologiske forskningsafsnits arbejde med personlig medicin.

Forskere fra hele verden kan søge i databasen og finde patienter med bestemte tumorgenetiske varianter. Nogle genetiske varianter kan være sjældne. Den globale database gør det muligt for forskere verden over at udlede mønstre i kræftsygdommene ud fra et langt større datagrundlag, end nationale databaser tillader, samt diskutere behandlingsmuligheder og indgå forskningssamarbejder med andre, der har patienter med samme tumorgenetiske profiler.

"Det er vigtigt at støtte globale initiativer som dette. Udover at vi bliver synlige som mulige samarbejdspartnere, bidrager vi til at løfte forskningen på området generelt, og det mener vi, er meget vigtigt," siger Martin Bøgsted, professor på Hæmatologisk Forskningsafsnit ved Aalborg Universitetshospital i en nyhedsartikel på hospitalets hjemmeside.  

Databasen vokser hele tiden

Det globale samarbejde omkring de anonyme tumorgenetiske data går under navnet Beacon-netværket. De data, Hæmatologisk Afdeling i Aalborg deler med netværket, er hentet fra databasen PrOnco, som er udviklet på Hæmatologisk Forskningsenhed. PrOnco rummer oplysninger om kræftpatienternes sygdom, herunder genetiske analyser af kræftsvulster samt oplysninger om behandlingen.

Aktuelt indeholder PrOnco data fra 150 hæmatologiske patienter, men databasen opdateres løbende med nye data, og den forventes på sigt også at komme til at indeholde data fra kræftpatienter med solide tumorer. PrOnco indeholder alene data fra patienter, der har givet tilsagn om, at deres data må opbevares og bruges til forskning.

For nuværende fungerer PrOnco som et forskningsprojekt, men håbet er at anvendelse af genetiske data over tid vil vinde bredere indpas i den kliniske behandling af kræftpatienter.

Del artikler