Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Midaldrende mand døde af corona - nu får pårørende erstatning

Patienterstatningen har anerkendt en ansøgning om erstatning fra de efterladte til en midaldrende mand, der døde efter at være blev smittet med covid-19 på et offentligt sygehus i foråret. 

Det pågældende sygehus oplyste, at det fulgte alle Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Men selvom der ikke er begået en fejl, kan patienter eller deres pårørende stadig have ret til erstatning.

”I denne afgørelse slår vi på ingen måde sygehuset i hovedet og siger, at de har svigtet. Men selvom personalet gør alt efter bogen, så har vi også en venlig lovgivning, der giver patienter ret til erstatning, hvis de får en skade, der er meget sjælden og alvorlig i forhold til den sygdom, som de blev behandlet for. Vi vurderer, at det er tilfældet i denne her sag, hvor manden er død, selvom han var i god bedring med den sygdom, han var indlagt til behandling for,” siger Karen-Inger Bast, direktør for Patienterstatningen.

Patienterstatningen kan tildele erstatning i sagen, fordi patienten med overvejende sandsynlighed blev smittet på sygehuset, hvor han blev behandlet for en anden sygdom. Det kunne man se ved at sammenholde mandens prøvesvar med den periode, hvor han var indlagt.

Det skal nu opgøres, hvor stor en erstatning de efterladte skal have.

Patienterstatningen deler sager vedrørende covid-19 ind i tre kategorier. Indtil videre er der kommet følgende sager ind:

  • Patienter smittet på sygehus, plejehjem eller lignende: 24
  • Aldrig eller for sent indlagt med symptomer på covid-19: 2
  • Skadet på grund af udskudt behandling: 118

Og selvom de i alt 144 sager kan lyde af mange, så er det måske ikke så mange sager, når man sammenligner med de smitteudbrud, der bliver omtalt i medierne, mener Karen-Inger Bast.

”Jeg kan godt frygte, at der er patienter eller pårørende, der går glip af en erstatning, som de har ret til, fordi de ikke ved, at muligheden findes,” siger hun. Karen-Inger Bast håber især på at få hjælp fra sundhedspersonalet til at få oplyst om muligheden for erstatning.

 

 

Tags: corona

Del artikler