Hospitalernes medicinudgifter bremser op pga. patentudløb på ét lægemiddel

Udløb af patent på et enkelt lægemiddel til behandling af gigt- og tarmsygdomme har bidraget til, at kurven over hospitalernes udgifter til medicin er knækket. Samlet set er det stadig medicin til kræftbehandling, der bruges flest penge på.

Det viser Sundhedsdatastyrelsens fem-årsstatistik over lægemiddelsalget i Danmark 2015-2019, som netop er offentliggjort.

En af forklaringerne er, at udgifterne til medicinen Humira, der bruges til behandling af bl.a. gigt- og tarmsygdomme og psoriasis, er faldet markant.

Året før var Humira med det aktive indholdsstof adalimumab det samlet set dyreste lægemiddel på landets hospitaler, men efter patentets udløb er det nu faldet helt af listen over de 25 lægemidler, der bruges flest penge på. I alt var udgifterne til medicin i sygehussektoren i 2018 11,63 milliarder kroner – heraf næsten en halv milliard (426 mio.) kr. til adalimumab – mens udgifterne i 2019 faldt en anelse til 11,62 milliarder kroner – heraf 104 mio. kr. til adalimumab. Altså en besparelse på 322 millioner kroner på ét lægemiddel.

Ifølge den nye statistik er det nu i stedet medicin til behandling af øjensygdom, der topper listen over den medicin, hospitalerne bruger flest penge på. Eylea med det aktive stof aflibercept, som også er et lægemiddel med patent, anbefales af Medicinrådet til bl.a. aldersrelateret makuladegeneration, som er en øjensygdom, der skyldes slid på øjets nethinde og giver nedsat syn. Sygdommen rammer omkring 6.500 danskere hvert år.

Dyreste sygdomme

På hospitalerne er det samlet set medicin til behandling af kræft og sygdomme i immunsystemet, som står for langt størstedelen af udgifterne – hele 57 procent i 2019. De sygdomme, der gemmer sig bag medicin til behandling af immunsystemet, er bl.a. multipel sklerose, knoglemarvskræft og flere autoimmune sygdomme som f.eks. inflammatoriske tarm- og ledsygdomme og psoriasis.

"Udgifterne til medicin til kræftbehandling og immunsystemet er så dominerende af to årsager. Det er det sygdomsområde, hvor der gives mest medicin på sygehuset, og samtidig ser vi rigtig høje priser for enkeltstående lægemidler. Så på det område kan det nogle gange virkelig ses på udgifterne, når et patent udløber, og priskonkurrencen sættes fri, som det er tilfældet i år med Humira," fortæller afdelingschef i Sundhedsdatastyrelsen, Lars Eriksen Videbæk i en pressemeddelelse.

Fem-årsstatistikken viser også, hvad der bruges penge på uden for hospitalerne - på apoteker og i dagligvarebutikker. Her toppes listen af paracetamol til behandling af svage smerter og blodfortyndende medicin, men også medicin til rygeafvænning, diabetes, astma, KOL, Parkinsons sygdom og penicillin er på listen over de 25 lægemidler, vi bruger flest penge på.

"Hvis vi kigger på, hvilke typer medicin vi samlet set bruger flest penge på, når vi går på apoteket – dvs. når vi ser bort fra hospitalernes forbrug – er det medicin til behandling af nervesystemet. Det vil sige f.eks. smertestillende, rygeafvænning, antidepressiv, antipsykotisk og angstdæmpende medicin samt medicin til behandling af demens. Men faktisk er det lægemidler til hjerte og kredsløb, der sælges mest af – det er bare ikke de lægemidler, vi har flest udgifter til," siger Lars Eriksen Videbæk.