Flere end 170 forskerteams arbejder ifølge WHO på at udvikle en vaccine mod COVID-19. Vaccinekandidaterne benytter forskellige teknologier, og ingen ved endnu hvilke af dem, der kan beskytte mod coronavirus. Men alligevel mener professor i virologi, Allan Randrup Thomsen, at EU-kommissionen har handlet rigtigt ved at sikre sig retten til køb af 300 mio. doser samt en option på yderligere 100 millioner doser fra vaccineproducenten AstraZeneca.
AstraZenecas vaccinekandidat, som er udviklet af Oxford Universitet, testes i øjeblikket i fase 3 forsøg i Brasilien, England, USA og Sydafrika. Først når data fra denne tredje fase er klar, foreligger der dokumentation for vaccinens mulige effekt og sikkerhed for mennesker. Men AstraZeneca og Oxford Universitets kandidat ligger højt oppe i førerfeltet sammenlignet med konkurrenterne målt på tid, og data fra fase-1 forsøg giver grund til optimisme ifølge Allan Randrup Thomsen, der har mangeårigt kendskab til vaccinetyper og virusinfektioner:
”Selv om vi stadig ikke ved, hvad der helt præcis skal til for at skabe en effektivt beskyttende vaccine, så står vi med denne pandemi i en helt særlig situation, og om Oxford vaccinen ved vi, at den er længere fremme end de andre, at vaccinen er blevet til på et yderst velrenommeret sted, som har arbejdet i mange år med den såkaldte vektor-teknologi, som vaccinen er baseret på. Og endelig kan vi se, at vaccinen i fase-l forsøg har givet både antistofdannelse og T-celle-responser. Den giver således respons på to forskellige måder, hvilket er vigtigt, da vi endnu ikke har fuldt kendskab til, hvilke dele af vores immunforsvar, der er vigtigt i kontrollen af dette coronavirus,” forklarer Randrup Thomsen.
Ifølge artikel, der er en beskrivelse af vaccinens fase 1 forsøg offentliggjort i The Lancet, er AstraZenecas og Oxford Universitets vaccinekandidat en "chimpanze adenovirus vektoret vaccine" (ChAdOx1 nCoV-19), det vil sige en vaccine baseret på et chimpanse forkølelsesvirus, der er gjort ufarligt i laboratoriet. Ifølge studiet blev vaccinen testet i et blindet, randomiseret, kontrolleret fase 1/2, forsøg med 1077 tidligere usmittede voksne mellem 18–55 år, hvoraf en mindre gruppe fik en ekstra dosis efter 28 dage. Om resultaterne skriver forskerne blandt andet, at der ikke blev set alvorlige bivirkninger, og at respons blev yderligere forstærket efter den ekstra dose.
Om vaccinen siger Allan Randrup Thomsen, der også selv har arbejdet med virusvektorbaserede vacciner i sit arbejde som leder af en forskningsgruppe i eksperimentel virologi på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Forskningsgruppen undersøger, hvordan immunforsvaret bekæmper virusinfektioner.
”Jeg er tryg ved teknologien. Det eneste minus ved denne virusvektorerede vaccine er, at antistofniveauet ikke er helt så høj, som jeg gerne ville have set den. For eksempel kan en lav antistofreaktion være problematisk i forhold til ældre mennesker, hvis immunforsvar på grund af alderen er sværere at stimulere. Men så er det jo, at vi håber, at T-celle responset i den her vaccine kan kompensere.”
Allan Randrup Thomsen lægger dog ikke skjul på, at ingen endnu ved med sikkerhed, i hvor høj grad de nuværende vaccinekandidater vil kunne beskytte mod coronavirus, ja faktisk om hvor vidt de igangværende eksperimentelle vacciner overhovedet bliver i stand til at beskytte mennesker mod COVID-19. Men selv er han optimistisk:
”Jeg tror godt, at vi kan lave nogle effektive vacciner mod COVID-19, og hvis vi i første omgang bare kan opnå immunitet hos omkring 50 procent af befolkningen, vil det jo gøre en helt fantastisk positiv forskel i forhold til i dag. ”
Normalt tager det mere end ti år at udvikle en vaccine, som har særligt høje sikkerhedskrav, da de gives millioner af raske mennesker. Men som led i den fælles indsats overfor corona har det været EU’s mål få udviklet en vaccine inden for 12 til 18 måneder eller tidligere. Og for at støtte lægemiddelvirksomhederne i at udvikle en vaccine hurtigt, er strategien, at EU-landene i fællesskab indgår aftaler med vaccineproducenter om, at EU finansierer en del af de omkostninger, der er forbundet med vaccineudviklingen. Til gengæld har EU-landene sikret sig retten til at købe et specifikt antal vaccinedoser inden for en given periode ved en forhåndsaftale. Aftalen med AstraZeneca vurderes til at kunne dække cirka. 40 procent af befolkningerne i EU-landene.
Allan Randrup Thomsen forventer da også at se flere forskellige vacciner på det europæiske og danske marked:
”Det kan for eksempel være, at det vil være nødvendigt for nogle at blive vaccineret med flere forskellige vacciner. Vi ved fra forskningen, at der kan opnås hensigtsmæssig optimering af immunitet ved brug af forskellige vacciner efter hinanden, det gælder f.eks. ved vaccination mod Ebola.”
At udvikle en effektiv og sikker vaccine mod corona er ikke alene et spørgsmål om hurtigst muligt at redde liv. Det er også et internationalt kapløb i forhold til prestige og mulighed for at tjene penge. Samlet vil der være en omsætning på omkring 100 mia. dollar – 630 mia. kr. – på vaccinerne, vurderer analytiker Josh Schimmer fra Evercore ISI ifølge branchemediet Fierce Pharma.
Ruslands Putin har således allerede været ude at erklære sig som vinderen af vaccinekapløbet med en tilsvarende adenovirusbaseret vaccine, som dog indtil videre kun er testet på 78 personer og endnu ikke har været gennem et fase 3 forsøg. En handling, som har mødt international kritik, da den kan være med til at blæse til bekymringer om, hvorvidt sundhedsmyndighederne har tilstrækkelig styrke til at sikre befolkninger mod usikre vacciner drevet af andre hensyn end sundhed. En bekymring som Randrup Thomsen har en vis forståelse for i forhold til visse lande:
”EMA, tror jeg nok, skal garantere for sikkerheden i Europa. Men nogle af udviklingslandene kan man da godt være bekymret for. Ligesom jeg personligt heller ikke nødvendigvis føler mig helt tryg ved USA´s FDA under præsident Trump, som blandt andet har indgået en aftale med producenterne om, at de er ansvarsfrie overfor potentielle skadesvirkninger. Men på den anden side er der grund til at tro, at anerkendte medicinalselskaber basalt set opfører sig ansvarligt. De ønsker jo heller ikke at sende noget på markedet, som ikke lever op til forventningerne om effekt og sikkerhed.”
Også den danske regering udtrykker tilfredshed med EU’s forhåndsaftale:
”En vaccine er et meget vigtigt redskab i indsatsen mod coronavirus og i bestræbelserne for, at vi kan vende tilbage til et normalt liv. Det har været højt prioriteret for regeringen at få en aftale på plads sammen med de andre EU-lande, og i dag har vi taget et vigtigt skridt på vejen mod at skaffe en vaccine til Danmark,” sagde sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke i fredags, da EU´s forhåndsaftale kom endeligt på plads.
Fakta
- Forhåndsaftalen finansieres gennem det fælles EU-nødhjælpsinstrument (The Emergency Support Instrument), hvorfra der er afsat midler til indkøb af potentielle vacciner med forskellige profiler, og som er produceret af forskellige virksomheder.
- Virus-vektorerede vacciner kan designes hurtigt. Og anvendes også af medicinalfirmaerne CanSino Biologics; Beijing Institute of Biotechnology og Gamaleya Research Institute i deres respektive forsøg på at udvikle en vaccine.
- AstraZeneca forventer at lave to milliarder doser, hvoraf mange måske kan komme i år.
Tags: corona
