41 forskerhold leder efter vacciner

41 forskerhold verden over er gået ind i kapløbet om at udvikle den første eller den bedste vaccine mod coronavirusset Covid-19. Mandag blev den første vaccine testet på mennesker, og firmaet bag forventer at have en vaccine klar i løbet af 18 måneder.

Mandag den 16. marts, fik det første raske menneske en indsprøjtning med en potentiel vaccine mod det coronavirus, der i øjeblikket hærger verden. Amerikanske Jennifer Haller havde meldt sig frivilligt til at deltage i start-up biotech-virksomheden Modernas fase I-studie, og fik sin indsprøjtning med vaccinen mRNA-1273 på Kaiser Permanente Washington Health Research Institute i Seattle. 

Det amerikanske fase I-studie skal afprøve tre forskellige doser med mRNA-1273 og håber på at nå op på 45 raske voksne deltagere, som vil få to skud vaccine med 28 dages mellemrum, i studiet.

Vacciner tager ofte årevis af udvikle, men injektionen i Seattle forleden sker kun 66 dage efter, at de kinesiske myndigheder delte deres gensekventering af Sars-CoV2, som er det coronavirus, der forårsager Covid-19 med alverdens forskere. Og i Kina er et forskerhold lige i hælene på amerikanerne.

Virksomheden CanSino Biologics, Tianjjin, annoncerede tirsdag - dagen efter at Jennifer Haller fik sin injektion - efter frivillige raske deltagere til et seksmåneders klinisk studie af endnu en mRNA-vaccine. Forskerne bag dette studie forventer, at kunne starte afprøvningen i løbet af april.

I alt er der ifølge mediet South China Morning Post i øjeblikket ni forskellige vacciner i de afsluttende faser af de prækliniske studier i Kina. Fire virksomheder har allerede testet deres kandidater på dyr og de første vil formentlig begynde afprøvning på mennesker i løbet af april.

På WHO´s liste over COVID-19-vaccinekandidater fra 13. marts deltager i alt 41 virksomheder og videnskabelige institutioner i det globale kapløb. Moderna og CanSino fokuserer lige som fem andre forskerhold på RNA, tre hold undersøger DNA-baserede vacciner, 13 arbejder på at finde en komponent, der kan virke via coronavirussets såkaldte ”spike protein”, og her forventer et hold fra Boston Childrens Hospital at kunne begynde at lave forsøg med blodprøver fra ældre i løbet af nogle uger. Endelig arbejder syv hold med virale vektorer, og seks projekter er registreret på listen med ukendte virkningsmekanisme

I Danmark står Ali Salanto, Morten Agertoug Nielsen og Adam Sander fra Københavns Universitet i spidsen for et projekt, hvor EU har givet 20 mio. kroner til at fremstille en vaccine, der bygger på spike-proteintet. De dansker forskere satser ifølge Videnskab.dk ikke på at blive først, men på at udvikle en vaccine med langvarig effekt.

Professor i infektionsimmunologi ved Københavns Universitet Jan Pravsgaard Christensen vurderer i øvrigt, at en del af feltet på WHO´s liste bliver skåret væk, når de kliniske test går i gang.

"Det viser sig ofte, at man godt kan få vacciner til at virke i mus, rotter og fisk. Men når man så afprøver dem i større dyr eller i mennesker, virker de ikke," siger han.

Ifølge den Oslo-baserede non-profit organisation Coalition for Epidemic Preparedness Innovations (Cepi) er del af forklaringen på, at man få måneder inde i pandemien er så langt med udviklingen af vacciner er, at influenza generelt anses for at være den sygdom, der mest sandsynligt vil udvikle sig til pandemier. Derfor har vaccineforskere længe arbejdet på prototyper til vacciner.

”Den fart vi ser med de vacciner, der er undervejs, bygger meget på, at man har investeret i at forstå, hvordan man udvikler vacciner til andre coronavira,” siger CEO i Cepi, Richard Hatchett, til avisen The Guardian.

 

Overblik over vaccinekandidaterne

 

Mere om Modernas vaccine:

 

 

 

Tags: corona

Like eller del denne artikel