Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Færre end en tredjedel af de hårdest ramte patienter med knogleskørhed er i behandling

Skrevet af Maiken Skeem den . Skrevet i Nyheder.

Kun 30 procent af de, som henvises til udredning og behandling for osteoporose efter lårbensbrud, tager imod tilbuddet. Det skyldes især de ofte meget syge patienternes manglende overskud på grund af deres andre sygdomme (komorbiditeter). Derudover er der generelt alt for lidt fokus på osteoporose i både almen praksis og på hospitalerne, mener overlæge ved Nordsjællands Hospital.

På Endokrinologisk Afdeling på Nordsjællands Hospital i Hillerød sender man - som et af de få steder i landet – en indkaldelse til samtlige patienter med lårbensbrud efter, at de har været indlagt på Hillerøds ortopædkirurgiske afdelinger. Indkaldelsen sker med henblik på udredning for og behandling af osteoporose. Det er dog desværre kun 30 procent af de patienter, som modtager brevet, som takker ja til tilbuddet, fortæller overlæge på Endokrinologisk Afdeling, Pia Eiken.

”Det betyder, at vi ikke ser så mange af de patienter, som er mest syge, for dem, som er rigtigt syge af andre sygdomme, har typisk ikke overskuddet til at møde op – og det er ærgerligt, for det er relativt nemt at behandle osteoporose, og behandlingen kan være med til at forbedre en meget syg patients samlede tilstand, livskvalitet og restlevetid,” siger hun.

En tendens til silotænkning

En anden væsentlig årsag til, at de endokrinologiske afdelinger modtager så relativt få patienter til udredning og behandling for osteoporose, er den generelt manglende opmærksomhed på sygdommen i sundhedssektoren og ikke mindst en udpræget tendens til silotænkning på hospitalerne, pointerer Pia Eiken.

”Det er specielt i hospitalernes akutmodtagelser og på de medicinske og ortopædkirurgiske afdelinger, hvor lægerne hyppigt ser patienter med knoglebrud, men altså overser, at osteoporose kan være en bagvedliggende grund til bruddet,” siger hun.

Som oftest har patienter med osteoporose faktisk haft deres første brud allerede i 50´erne, tilføjer Pia Eiken:

”De har typisk haft såkaldte lavenergi-brud, som er opstået ved almindelige dagligdags belastninger eller ved fald på gulvet (fald i samme plan). Deres brud er blevet sat sammen, men man har ikke i sundhedsvæsenet fået spurgt ordentligt ind til deres risici for osteoporose.”

Vigtigt at komme i behandling tidligt

Andre har været ved lægen med ondt i ryggen, hvor de har fået at vide, at de lige skal se tiden an en måneds tid, og lægen får ikke spurgt ordentligt til patientens risici for osteoporose. Faktisk er det kun omkring ti procent af de, som får brud på en ryghvirvel på grund af osteoporose, som bliver sendt videre til udredning og behandling.

”Et brud på en ryghvirvel giver ofte smerter, som måske svinder med tiden. Patienten selv eller lægen tænker ofte ikke på, at bruddet kan skyldes osteoporose,” forklarer Pia Eiken. Men har man haft et knoglebrud på grund af knogleskørhed, har man øget risiko for at få nye knoglebrud, hvis sygdommen ikke behandles. Risikoen er øget to til otte gange, afhængig af typen af knoglebrud, køn, alder og ens tendens til at falde. Er knoglemængden samtidig betydelig nedsat, kan risikoen være yderligere forøget:

”Det er derfor vigtigt at komme i behandling tidligt, fordi de medicinske behandlinger kan nedsætte en meget høj risiko for nye knoglebrud med over 50 procent,” fortæller hun.

Helhedsplan med patienten i centrum

Der er ifølge Pia Eiken et udtalt behov for at se på patientforløbene på tværs af afdelinger og på tværs af sektorer – og til det er det nødvendigt, at man arbejder for at implementere en national helhedsplan med patienten i centrum:

”Vi har kunnet behandle for osteoporose siden begyndelsen af 90´erne – men på den politiske front er der ikke sket særligt meget. Hvis vi skal blive bedre til at opspore patienter med osteoporose, og hvis vi skal have flere i behandling, kræver det politisk involvering.”

 

 

Tags: knogleskørhed