Ny medicin giver målbar forbedring ved SMA type 2 og 3

Den endnu ikke godkendte orale behandling risdiplam forbedrer den motoriske funktion markant bedre end placebo hos børn med SMA type 2 og 3, og hos unge voksne stabiliserer behandlingen sygdommen. Det viser et-årsdata fra SunFish-studiets anden del, som blev præsenteret torsdag på International Scientific and Clinical Congress on Spinal Muscular Atrophy.

Det primære og to sekundære behandlingsmål er nået i SunFish-studiets anden del, hvor 120 patienter med SMA type 2 og 3 er blevet behandlet med risdiplam i et år. Den orale behandling har især hos de yngste patienter i alderen to-fem år forbedret både den grov- og finmotoriske funktion. Og blandt patienter fra 5-25 år har behandlingen stabiliseret patienternes sygdom signifikant i forhold til placebo, tyder de foreløbigt offentliggjorte resultater på.

SunFish er et dobbeltblindet og placebokontrolleret studie, og i studiets anden del, hvor de nye resultater stammer fra, er effekten blevet målt på en bred vifte af patienter, som aldersmæssigt og sygdomsmæssigt er repræsentative for de SMA-patienter, der kommer på de neurologiske afdelinger. Patienternes motoriske funktion er blevet målt ved hjælp af Motor Function Measure 32 (MFM-32), og det er ifølge overlæge Peter Born fra BørneUngeklinikken på Rigshospitalet en forbedring.

”Det er positivt, at de har brugt en anden skala, hvor der i højere grad indgår håndfunktion. På den måde får man målt på nogle relevante funktioner for børn med SMA-type 2. MFM-32 er mere følsom over for små ændringer i håndfunktionen, og det har været et problem for studierne af nusinersen (anden medicin mod SMA, som gives som indsprøjtninger ved rygmarven, red.), at man der mest har set på de grovmotoriske funktioner, som er sværere at registrere ændringer på. Her har de kigget på MFM-32, og der har de fundet små, men signifikante ændringer hen over forløbet. Så det er ganske positivt,” siger Peter Born.

En anden styrke ved studiet er størrelsen. I alt deltog 180 patienter, hvis gennemsnitlige alder ved sygdomsstart var 15 år. 128 er diagnosticeret med SMA type 2 og 52 med type 3, og de blev randomiseret til risdiplam (120) eller placebo (60) i grupper, hvor køn og SMA-type var nogenlunde ens fordelt.

”Det er et stort studie med en kontrolgruppe, der er undersøgt på præcis samme måde, randomiseret og placebokontrolleret, så det er nogle stærke data. Så selv om ændringerne er små, er det ganske positivt, og det giver håb om, at man på sigt måske kan erstatte den meget invasive behandling med nusinersen, som vi giver i øjeblikket, med en oral behandling,” siger Peter Born.

I SunFish part 2 er det primære endemål tre points forbedring målt ved MFM-32 efter et års behandling med risdiplam, og målet blev især nået blandt børn i alderen to-fem år. I alt 78 procent af deltagerne i denne aldersgruppe forbedrede deres score i MFM-32-testen med tre point eller mere mod 53 procent ved placebo.

Blandt de lidt ældre patienter ses effekten især ved en stabilisering af sygdommen og i enkelte tilfælde også forbedring af den motoriske funktion. Efter et års behandling oplever 57 procent af patienterne således ingen forværring af deres motoriske funktion, mens det samme kun er tilfældet hos 38 procent af patienterne i placebobehandling.

Studiet er endnu ikke publiceret, og derfor er alle data heller ikke offentliggjort endnu.  

”Kritikken af de tidligere studier har været, at meget af den ændring, vi ser ved behandlingen, er drevet af de yngste patienter, som er med i studiet, mens effekten hos de ældre er noget mindre. Ud fra de data, vi har set indtil videre, kan man ikke umiddelbart konkludere, hvor stor effekten er hos de ældre patienter i gruppen. Men der er nok af de lidt ældre patienter med i studiet til, at man kan få data, så det er et meget positivt studie, som vi må nærlæse, når det bliver publiceret,” siger Peter Born.

 

 

Intens krig om SMA-patienter

Der foregår i øjeblikket en intens krig blandt medicinalvirksomhederne om at udvikle medicin til SMA-patienterne.

SMA er en arvelig sygdom, som skyldes en defekt i SMN1-genet (Survival Motor Neuron 1). Ved alle personer findes der kopier (SMN2) af SMN1-genet, som til en vis grad erstatter SMN1-genets funktion.

For at finde en behandling for SMA har forskerne forsøgt at angribe de mekanismer, der forårsager sygdommen, fra flere sider. Lige nu forskes deri at udvikle medicin, som kan SMA på tre forskellige måder:

1) Ved at erstatte eller korrigere det defekte SMN1-gen. 2) Ved at forbedre det dårligere fungerende SMN2-gen, som er en næsten identisk kopi af SMN1-genet, men som kun danner en lille smule af det funktionelle SMN-protein, Derfor forsøger forskere på forskellige vis at forbedre SMN2-genet. Og 3) Ved at beskytte musklerne for at forhindre tab af muskelkraft eller genoprette muskelkraften.

Risdiplam forsøger at modificere det mindre effektive SMN2-backup gen. Medicinen gives som en væske gennem munden modsat Spinraza, som skal injiceres omkring rygmarven.

 

Forsøg med risdiplam

FIREFISH, forsøg med type 1-patienter mellem 1 og 7 måneder
SUNFISH, forsøg med type 2 og 3-patienter mellem 2 og 25 år
JEWELFISH, forsøg med type 1, 2 og 3-patienter mellem 6 måneder og 60 år, som har fået Spinraza (nusinersen) eller deltaget i forsøg med anden medicin

 

 

Fakta om spinal muskelatrofi type (SMA)

Spinal muskelatrofi (SMA) er en sygdom i nervecellerne i rygmarven. Det er de store nerveceller (forhornsceller) i rygmarvens forreste del, der ikke fungerer optimalt. Sygdommen medfører svind af musklerne, fordi de celler, som via nervebanerne signalerer til musklerne, at de skal trække sig sammen, forsvinder.
Sygdommen er en arvelig sygdom, som skyldes en defekt i SMN1-genet (Survival Motor Neuron 1). Ved alle personer findes der kopier (SMN2) af SMN1-genet, som til en vis grad erstatter SMN1-genets funktion.

SMA inddeles i tre typer, afhængig af tidspunktet for, hvornår symptomerne først viser sig, og hvordan barnet udvikler sig motorisk. Generelt kan det siges, at jo tidligere i livet de første symptomer viser sig, jo mere omfattende vil kraftnedsættelsen udvikle sig.

  • SMA type I: Barnet får symptomer, før han/hun er seks måneder, og ofte ses symptomerne allerede ved fødslen. Barnet kommer ofte aldrig til at sidde selv og bliver sjældent mere end et par år, dog afhængig af hvor intensiv vejrtrækningshjælp, der bliver iværksat.
  • SMA type II:Symptomerne viser sig, før barnet er 12 måneder gammel. Barnet kan sidde selv, men kan ikke stå eller gå selv, og barnet får derfor tidligt brug for kørestol. Benene er mere påvirkede end armene og skuldrene mere påvirkede end hænder. Det betyder, at barnet tidligt skal have hjælp til daglige funktioner. Graden af kraftnedsættelse kan være forskellig fra person til person.
  • SMA type III:Er den mildeste form. Symptomerne viser sig fra 18-månedersalderen og op i voksenalderen. Kraftnedsættelsen er mest udtalt i hofter, skuldre og krop og breder sig langsomt til albuer og knæ. Benene er oftest svagere end armene. Graden af kraftnedsættelse er meget forskellig fra person til person.

Kilde: Muskelsvindfonden 

Tags: SMA

Like eller del denne artikel