”Hos børn, som ikke har symptomer endnu, altså nyfødte, der ser man en næsten mirakuløs effekt," siger Peter Born.

Neurologer vil screene helt nyfødte for SMA

Børn med genetisk disposition for den dødelige sygdom SMA kan i mange tilfælde få et helt normalt livsforløb, hvis de sættes i behandling inden for en til to uger efter fødslen, og før de første symptomer viser sig.

Det tyder mere og mere forskning på, og derfor ønsker en håndfuld af de neurologer, der behandler SMA i Danmark, at indføre screening for SMA, lige efter børnene fødes.

”Screening er der, hvor de virkelig store muligheder er for at ændre sygdomsforløbet markant, og jeg håber, at det bliver muligt i Danmark inden længe. I dag har børnene allerede mistet mange funktioner, når vi får dem henvist, og så kan man kun redde den funktion, der er tilbage på det tidspunkt, men hvis man behandler nyfødte inden for en eller to uger, så vil mange af børnene udvikle sig helt inden for det normale spektrum, hvor de ellers ville have været svært syge eller døende inden for få måneder. Screening og tidlig behandling er den største udvikling, vi ser inden for behandling af SMA lige nu,” siger overlæge ved Rigshospitalets BørneUngeklinik, Peter Born.

Han har sammen med en gruppe kolleger for nylig sendt et forslag til Sundhedsstyrelsen om at arbejde for at indføre neonatal screening for SMA i Danmark. Forslaget står foreløbig til at blive taget op på et møde i et udvalg i Sundhedsstyrelsen i løbet af foråret, og derefter vil det vise sig, om lægerne får opbakning til ønsket.

Neonatal screening har været omdrejningspunkt i nogle af de store debatter på International Scientific and Clinical Congress on Spinal Muscular Atrophy i Evry, Frankrig, som foregik 5. til 7. februar. På kongressen er der blevet publiceret nye resultater, hvor screenede børn med SMA er blevet behandlet med Spinraza (nusinersen) eller genterapi kort efter fødslen, og studierne bekræfter formodningen om, at jo yngre man er, når behandlingen sættes i gang, des større er effekten.

”Hos børn, som ikke har symptomer endnu, altså nyfødte, der ser man en næsten mirakuløs effekt. Man skal måske ikke bruge så stort et ord, men der er en virkelig, virkelig god effekt ved den helt tidlige behandling, for børnene udvikler sig jo nærmest inden for normalspektret,” siger Peter Born. Vejen frem for behandling af SMA er neonatal screening af alle nyfødte ved hælblodprøve.

”Der vil altid være problemet med falsk negative og falsk positive patienter, det vil sige dem, der ikke bliver fanget i screeningen, men for mig opvejer fordelene ved screening langt ulemperne, for det vil ændre sygdommen fuldstændig, og hvis du spørger forældrene, der har et nydiagnosticeret barn, vil de have givet alt for at kunne have kommet tidligere i behandling,” siger Peter Born.

Neonatal screening for SMA er blandt andet indført i flere amerikanske stater, Taiwan og Belgien, og derudover afprøves det ved et pilotprojekt i Bayern og Nordrhein Westfalen i Tyskland.

 

 

Screening af nyfødte i dag

I Danmark screener vi for 18 forskellige medfødte sygdomme. Hver især er sygdommene relativt sjældne, men tilsammen har de en hyppighed på ca. 1 ud af 1.000 fødsler. De har fatale konsekvenser for barnets videre liv, hvis de ikke opdages i tide. Der findes gode behandlingsmuligheder for alle sygdommene, som betyder, at de fleste sygdomsramte børn kommer til at leve et helt normalt liv med mindre tilpasninger i det daglige. Måske skal barnet have en speciel diæt eller tage medicin hver dag.

Sygdommene har det til fælles, at man ikke kan se på barnet, at det er sygt, før det er for sent, og barnet har lidt permanent fysisk eller mental skade.

Her finder du en oversigt over de forskellige sygdomme, hvordan de påvirker barnet i ubehandlet tilstand, og hvilken behandling der gives.

Kilde: Statens Serum Institut

 

Kun få danske patienter med SMA

SMA-1: Årligt bliver der i Danmark født 1-2 børn med SMA-1. 

SMA-2: Der er ialt ca. 90 personer

SMA-3: der er talt ca. 70 personer

Kilde: Medicinrådet

 

Fakta om spinal muskelatrofi type (SMA)

Spinal muskelatrofi (SMA) er en sygdom i nervecellerne i rygmarven. Det er de store nerveceller (forhornsceller) i rygmarvens forreste del, der ikke fungerer optimalt. Sygdommen medfører svind af musklerne, fordi de celler, som via nervebanerne signalerer til musklerne, at de skal trække sig sammen, forsvinder.
Sygdommen er en arvelig sygdom, som skyldes en defekt i SMN1-genet (Survival Motor Neuron 1). Ved alle personer findes der kopier (SMN2) af SMN1-genet, som til en vis grad erstatter SMN1-genets funktion.

SMA inddeles i tre typer, afhængig af tidspunktet for, hvornår symptomerne først viser sig, og hvordan barnet udvikler sig motorisk. Generelt kan det siges, at jo tidligere i livet de første symptomer viser sig, jo mere omfattende vil kraftnedsættelsen udvikle sig.

  • SMA type I: Barnet får symptomer, før han/hun er seks måneder, og ofte ses symptomerne allerede ved fødslen. Barnet kommer ofte aldrig til at sidde selv og bliver sjældent mere end et par år, dog afhængig af hvor intensiv vejrtrækningshjælp, der bliver iværksat.
  • SMA type II:Symptomerne viser sig, før barnet er 12 måneder gammel. Barnet kan sidde selv, men kan ikke stå eller gå selv, og barnet får derfor tidligt brug for kørestol. Benene er mere påvirkede end armene og skuldrene mere påvirkede end hænder. Det betyder, at barnet tidligt skal have hjælp til daglige funktioner. Graden af kraftnedsættelse kan være forskellig fra person til person.
  • SMA type III:Er den mildeste form. Symptomerne viser sig fra 18-månedersalderen og op i voksenalderen. Kraftnedsættelsen er mest udtalt i hofter, skuldre og krop og breder sig langsomt til albuer og knæ. Benene er oftest svagere end armene. Graden af kraftnedsættelse er meget forskellig fra person til person.

Kilde: Muskelsvindfonden 

Tags: SMA

Like eller del denne artikel