Medicintilskudsnævnet har nye anbefalinger om tilskud til insulin
Medicintilskudsnævnet har færdiggjort nye anbefalinger til Lægemiddelstyrelsen vedrørende tilskud til insuliner. Anbefalingerne er nu til offentlig høring, så virksomhederne kan give deres besyv med. Der er svarfrist 15. marts 2020.
Efter høringen vil Medicintilskudsnævnet genoptage drøftelserne og arbejde videre med anbefalingerne til Lægemiddelstyrelsen på baggrund af indkomne indlæg.
Personlig og billig medicin er i førersædet hos Medicintilskudsnævnet, og Lægemiddelstyrelsen skriver på deres hjemmeside:
”Medicintilskudsnævnet har i sine drøftelser lagt vægt på, at det skal være muligt at få tilskud til lægemidler inden for det behandlingsregime, der passer bedst til den enkelte patient.”
Kun det billigste basalinsulin får tilskud
Når det kommer til basalinsuliner, er der væsentlige prisforskelle mellem lægemidlerne. Nævnet anbefaler på den baggrund, at kun det billigste basalinsulin – Semglee med insulin glargin 100 - bevarer et generelt tilskud, og de øvrige basalinsuliner skal miste deres tilskud, også dem hvor der kan være gevinst for enkelte patientundergrupper.
”Data viser, at mange patienter opstarter behandling med disse [dyrere] lægemidler uden først at forsøge behandling med et billigere basalinsulin, hvilket nævnet ikke mener er rationelt,” står der på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.
Tags: medicintilskud
