Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Professor: Kommunernes udgifter til sundhed æder af alle andre områder - der skal ske noget nu

Skrevet af Nina Bro den . Skrevet i Nyheder.

Kommunerne får flere og flere regulære sundhedsopgaver, men pengene til at løse dem er ikke fulgt med, og de stigende udgifter har sat kommunernes økonomi under pres. Kommunernes Landsforening (KL) vil have en egentlig sundhedsreform, mens professor i sundhedøkonomi Jes Søgaard efterlyser en national plan for det nære sundhedsvæsen. Ministeren, Kl og regionerne bør mødes om opgaven snarest, mener han.

Kommunernes stigende udgifter til sundhedsydelser går ud over kommunale serviceydelser som for eksempel skoler, børnehaver og ældretilbud, og der er brug for en national plan, hvor det bliver politisk besluttet, hvilke sundhedsopgaver kommunerne skal løse, og hvad økonomien i det skal være. Det er budskabet i et oplæg, som professor i sundhedsøkonomi ved SDU Jes Søgaard holdt fredag ved Kommunernes Økonomiske Forum KØF2020 i Aalborg.

”Udviklingen i sundhedsvæsnet skal vendes til planlagt opgaveflytning. Kommunerne kan ikke fortsat finansiere sundhedsopgaver ved at spare på anden velfærd. Derfor skal vi have en national kvalitets- og økonomiplan for det nære sundhedsvæsen,” siger Jes Søgaard.

Kommunerne får ikke nok betaling

I debatten om det nære sundhedsvæsen er der ofte blevet sat spørgsmålstegn ved, om kommunerne er klar til at overtage opgaver fra hospitalerne, men ifølge Jes Søgaard sker det allerede i stort omfang ved, at de enkelte hospitaler laver aftaler med kommunen, når de udskriver en patient, der har brug for efterfølgende behandling. Men der er kun skrevet kontrakter på omkring halvdelen af de opgaver, som kommunere løser for regionerne, og de får ikke betaling for alle, fortæller Søgaard. Det, der er behov for, er ifølge ham en overordnet plan for, hvor de forskellige opgaver i sundhedsvæsnet skal løses, i stedet for at det sker ved tilfældig opgaveglidning lokalt.

”Der skal laves regulære aftaler på nationalt plan, så vi får samme rammer for, hvor opgaverne skal løses i hele landet, og vi kan jo se, at fordelingen ikke kan løses af kommunerne og regionerne alene. I Region Nordjylland tog det fem år at få lavet en aftale om kommunernes varetagelse af visse intravenøse behandlinger, og i de øvrige regioner bakser de stadig med det,” siger Jes Søgaard.

Problemet bliver mere og mere påtrængende

Et andet problem, der gør problemerne endnu mere påtrængende, er befolkningssammensætningen. En række kommuner kæmper med det stigende behov for sygepleje, som kommer af, at andelen af ældre borgere vokser voldsomt. I løbet af de næste ti år forventes antallet af ældre over 80 år at stige med mere end 150.000, og det bliver et problem for kommunerne, hvis det ikke bliver klart defineret, hvilke opgaver de skal løse, og hvilke der er regionernes, når ældre borgere eksempelvis kommer dårlige hjem fra sygehuset.

”Vi ser allerede, at udgifterne til sundhedsydelser går ud over de andre serviceopgaver i kommunerne. Alle kommuner er berørt af det, og det vil kun blive værre, hvis man ikke får lagt en klar plan, der sikrer, at der følger økonomi med opgaverne,” siger Jes Søgaard.

Går ud over andre områder

Hans budskab er populært i kommunerne. En rundspørge fra Danske Kommuner viser, at 87 procent af borgmestrene oplever, at sundhedsudgifterne presser velfærden på andre områder, og i november viste en analyse fra KL, at kommunernes årlige udgifter til sundhed siden kommunalreformen i 2007 er steget med knap 11 procent fra 39,8 til 44,1 milliarder kroner. I samme periode er kommunernes samlede økonomi ikke vokset i samme tempo. De kommunale nettodriftsudgifter er i perioden steget med 0,3 procent, og det betyder, at pengene til sundhedsydelser er kommet fra andre kommunale serviceområder.

»Opgaverne på sundhedsområdet i kommunerne stiger, især fordi der er en demografisk forandring, som sætter pres på sundhedstilbuddene, og samtidig forpligter man sig i en række aftaler på, at man kan og skal mere. Men fordi der samlet set ikke er kommet ret mange flere penge til kommunerne, så bliver vækst i kommunale sundhedsudgifter til en intern kamp, hvor det er lokalpolitikerne, der skal finde penge til stigende sundhedsudgifter på de andre kommunale områder,« sagde sundhedsøkonom hos VIVE Jakob Kjellberg som kommentar til analysen.

KL efterlyser en reform af sundhedsvæsnet a la den, som den sidste regering bebudede kort før valget sidste år.

”Jeg kan godt være lidt urolig ved, at man ikke allerede er i gang med en reform. Den burde man sådan set have lavet for 10 år siden,” sagde formand Jacob Bundsgaard fra talerstolen, og på twitter skriver han:

”Vi har brug for en sundhedsreform, der meget klart tegner op, hvad der præcis forventes af både kommuner og praktiserende læger, hvad sygehusene skal bidrage med, og hvordan regningen skal betales.”

Borgmester i Helsingør Kommune Benedikte Kiær tweetede også fra KØF2020:

”Jes Søgaard i klar tale – der er brug for en sundhedsreform nu! Og hellere i dag end i morgen! Enig! Det er uholdbart, som tingene er i dag,” skriver hun.

Jes Søgaard mener dog ikke, at der nødvendigvis skal en decideret reform til. En plan, der formelt fordeler opgaverne, kan gøre det.

”Problemerne presser sig på, og vi kan ikke vente flere år på, at der sker noget. Jeg mener, at det ville være en god idé, hvis Sundhedsministeren inviterede KL og Danske Regioner til en indledende dialog om, hvordan rammerne skal være med det samme,” siger han.

Tags: kommuner, sundhedsreform, Kommunernes Landsforening