Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Kameraer øger sikkerhed

Noget tyder på, at små kropsbårne kameraer på personalet kan bidrage til øget sikkerhed for alle på psykiatriske hospitaler. Samtidig medfører de bedre behandling og afklaring af situationer, hvor der kunne være urimelige anklager.

Det viser et pilotprojekt, som er gennemført på fem psykiatriske afdelinger i England.

I studiet blev der anvendt 12 kameraer, som kunne tændes, hver gang personalet vurderede, at det drejede sig om, eller der var optakt til, en tilspidset eller voldelig hændelse. Hvis det blev vurderet, at optagelsen kunne medføre en forværring af situationen, skulle personalet derefter registrere og begrunde dette.

Patienterne var alle i forvejen informeret om forsøget, og personalet blev også instrueret om, at advisere patienterne hver gang, kameraet blev tændt. Der var i alt 64 patienter på afdelingerne i de tre måneder projektet varede.

Forfatterne gennemførte en række undersøgelser af, hvordan kameraerne blev opfattet af både personalet og patienterne.

Efter afprøvningen konkluderede forfatterne, at både patienter og personale anså kameraerne for at have en gavnlig effekt. Blandt patienterne vurderede 68 procent, at kameraerne påvirkede personalets adfærd, mens 63 procent mente, at de påvirkede patienternes adfærd.

Både patienter og personale vurderede, at kameraerne bidrog til øget sikkerhed for alle, bedre behandling og afklaring af særlige situationer.

I forhold til året før faldt antallet af voldelige hændelser i nogle af afdelingerne, mens det steg i andre. Forfatterne forklarer, at forsøgets mål og natur ikke er egnet til at vurdere effekten på antallet af voldelige hændelser og anvendelse af tvang – hvilket vil kræve en anden form for design og længere opfølgningsperiode.

Studiet er publiceret i magasinet Mental health in family medicine.

Del artikler