Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Forskere vil teste målrettede kræftlægemidler til andre kræftsygdomme

Et nyt, nationalt projekt ved navn ProTarget vil systematisere off-labelbehandlingen med målrettede kræftlægemidler. Formålet er at finde ud af, om nogle af de målrettede lægemidler, som er godkendt til en bestemt kræftsygdom, også virker på patienter med en anden kræftdiagnose.

Det fortæller afdelingslæge på Rigshospitalets onkologiske afdeling Martin Højgaard, som er involveret i projektet.

”Vi sætter alle de her off-labelbehandlinger op som regelrette nationale forsøg, så tingene ikke længere kører på de forskellige centre, og der bliver behandlet en patient i øst og i vest på forskellige måder. Akademisk er det et kæmpe skridt fremad, fordi vi får samlet vores data og får gjort dem op,” siger Martin Højgaard og fortsætter:

”Vi håber at få ensrettet off-labelbehandlingen af de her patienter, og at muligheden for at lave off-labelbehandling bliver tilgængelig flere steder i landet i regi af en protokol. Når der er de her lidt sjældne patienter – det vil sige patienter med en bestemt histologi med en sjælden mutation, hvortil der er en godkendt behandling til en anden indikation – har vi pligt til at gøre dem op i regi af et forsøg, så vi får afklaret, om det virker.”

ProTarget-projektet, der har klinikchef på Rigshospitalets onkologiske afdeling Ulrik Lassen som principal investigator, skal samle alle de off-labelbehandlinger i landet, hvor der gives et markedsført lægemiddel til en kræftsygdom på baggrund af en genomisk test. Lægemidlerne gives til patienter, hvor der ikke allerede er lægemiddelforsøg i gang til den pågældende indikation, og lægemiddelvirksomheder bag de pågældende lægemidler sponserer dem til forsøget.

Rent praktisk fungerer ProTarget-studiet på den måde, at patienter, som har en bestemt mutation, der findes et markedsført lægemiddel imod til en anden indikation, starter behandling med det pågældende lægemiddel. På den måde åbnes der en arm i studiet. Hvis en ud af otte patienter af samme type responderer på behandlingen, det vil sige enten har svind af sygdommen eller stabil sygdom i 16 uger, kører armen videre. Så inkluderes yderligere 24 patienter, og hvis der ud af dem er fem, som responderer, går man videre med det og arbejder på, at lægemidlet bliver godkendt nationalt til denne indikation.

Hvis der ikke er nok patienter, der responderer på behandlingen, lukker armen, og der behandles ikke flere patienter af den type med den behandling i Danmark.

”Så kan vi sige, at det formentlig ikke virker, og derfor bruger vi ikke mere tid på det,” siger Martin Højgaard.

De patienter, som kommer til at indgå i ProTarget-studiet, er patienter med avancerede solide tumorer, myelomatose og B-celle non-Hodgkin lymfom.

Internationalt samarbejde

Det er begrænset, hvor mange off-labelbehandlinger med målrettede kræftlægemidler, der gives i Danmark, og derfor er der behov for internationalt samarbejde, påpeger Martin Højgaard.

”Der er 200 forskellige histologiske kræftdiagnoser og mere end 20.000 forskellige gener – hvoraf det ikke er dem alle, der betyder noget for kræftsygdom. Vi kan godt se, at det bliver svært at få fyldt alle de her arme op. Ved nogle sygdomme kommer der måske kun to patienter per år - så er der lang vej, til man har de otte,” siger han og fortsætter:

”Derfor bliver de danske data lagt sammen med data fra det lignende hollandske studie DRUP og det amerikanske Tapur-studie, så vi kan få patienter nok i armene. Det er dog ikke alle armene, der kommer til at nå de otte eller 24 patienter.”

For nylig blev resultater fra DRUP-studiet publiceret i Nature. Her viste de hollandske forskere en samlet rate af klinisk fordel - defineret som fuldstændig eller delvis respons eller som stabil sygdom ud over 16 uger - på 34 procent i 215 behandlede patienter, omfattende 136 patienter, der modtog målrettet behandling og 79 patienter, der modtog immunterapi. Den samlede medianvarighed af den kliniske fordel var ni måneder (95 procent konfidensinterval på otte til 11 måneder), inklusive 26 patienter, der oplevede en løbende klinisk fordel ved dataforøgelse.

”DRUP-protokollen faciliterer den definerede brug af godkendte lægemidler ud over deres labels i sjældne undergrupper af kræft, identificerer tidlige aktivitetssignaler i disse undergrupper, fremskynder den kliniske oversættelse af ny indsigt i brugen af ​​anticancer-lægemidler uden for deres godkendte etiket og skaber et offentligt tilgængeligt lager af viden til fremtidig beslutningstagning,” lyder det i abstractet.

ProTarget vil formentlig betyde, at flere patienter vil kunne få tilbudt en behandling, men det er ikke noget, man har gjort op, fortæller Martin Højgaard. Det, der driver mængden af patienter, der får præcisionslægemidlerne, er primært, hvor mange patienter, som får lavet en genomisk profil, eller hvor mange patienter, der bliver molekylærbiologisk udredt. Langt de fleste af dem, der bliver molekylærbiologisk udredt i dag, bliver diskuteret på nationale tumor boards.

”Så de pågældende patienter bliver også set i dag, hvor vi taler om, hvad der kunne være relevant præcisionsmedicin til dem. Men nu får vi puttet dem i regelrette protokoller, hvor vi får genereret nogle data om dem,” siger Martin Højgaard.

ProTarget forventes at blive skudt i gang i begyndelsen af 2020.

 

 

Fakta

Off label-brug af medicin sker blandt andet, når et lægemiddel bruges til et formål, som præparatet ikke er godkendt til, eller hvis et præparat administreres anderledes, end godkendelsen af præparatet tilskriver.

Off label-behandling er et udbredt fænomen i Danmark og i resten af verden.

Del artikler