Overlæge: Kropsterapien virker på flere sygdomssymptomer

På Psykiatrisk afdeling Middelfart bruger behandlingsansvarlig overlæge Lykke Storgaard fra lokalpsykiatrien ofte kropsterapi til sine patienter. Især dem med angst eller depression. For hun ved, det virker.

”Jeg ved ikke, hvad fysioterapeuterne gør med patienterne, men jeg kan se, at de får færre sygdomssymptomer og mindre angst,” siger hun.

Lykke Storgaard stiller sig gerne op i rækken af dem, der plæderer for en øget brug af kropsterapi overalt i psykiatrien – både i stat, regioner og kommuner samt i privat praksis.

”For eksempel er det jo kun fem-ti procent af alle depressionspatienter, der overhovedet kommer i regionspsykiatrien, mens resten bliver behandlet ude i almen praksis. Og jeg tænker jo, at langt flere mennesker med angst og depression ville kunne få stor gavn af den behandlingsform, som vores psykiatriske fysioterapeuter er specialister i,” siger hun og mener, at det er nærliggende at tro, at man på den måde ville kunne hindre nogle mennesker i at ende på de psykiatriske hospitaler.

Kropslig behandling baner vej for terapi

På afdelingen i Middelfart er kropsterapien en del af den palette af tilbud om behandlingsformer, som lægerne kan vælge. Og hvem, der skal have hvad, afgøres individuelt for hver enkelt patient, der kommer på hospitalet.

Lykke Storgaard har ikke nogen fast algoritme for hvem, der skal have hvilken behandling. Men hendes erfaring er, at hvis angsten fylder rigtig meget hos patienterne, så kan fysioterapeuterne hjælpe dem til at blive mere opmærksomme på, hvad der foregår. Og når det sker, og patienten også lærer at nedregulere symptomerne, kan lægerne bedre få den terapeutiske, medicinske og øvrige behandling til at virke. Også hos dem med depressioner peger overlægen på, at der tankemæssigt kan være særdeles uhensigtsmæssige mønstre, som det handler om at komme ind og få brudt. Og her er kropsterapien også til stor nytte.

”Nogle af patienterne er dog så syge, at de ikke kan sætte ord på deres psykiske lidelser og dermed har svært ved at profitere af verbal behandling. Her kan det være en fordel at supplere med en kropslig tilgang, hvor patienten får hjælp til at mærke sig selv igen og begynder at kunne sætte ord på, hvordan de har det,” siger hun. 

Behov for et stærkt fagligt miljø

Når Psykiatrisk Afdeling Middelfart har succes med brugen af kropsterapi mener Lykke Storgaard, at det hænger tæt sammen med den ledelsesstruktur, som afdelingen altid har haft. Her er faggrupperne delt op med deres funktionsleder, hvilket giver en højere grad af faglig bevidsthed og en mere markant profil. Og hertil hører en relevant kompetenceudvikling.

”Vi plejer at sige, at en stærk monofaglighed er nødvendig for at kunne arbejde tværfagligt,” fortæller Lykke Storgaard og peger på, at fysioterapeuterne andre steder typisk hører under sygeplejen og derfor ikke på samme måde som i Middelfart får en stærk faglig bevidsthed og kan skabe et stærkt fagligt miljø.

Og får hun og kollegerne deres ønske om udbredelse af psykiatrisk fysioterapi opfyldt peger hun på, at det også her vil være en forudsætning for succes, at indsatserne baseres på et stærkt fagligt miljø.

”Det skal være muligt for de psykiatriske fysioterapeuter at kunne sparre med hinanden. De skal jo have med en patientgruppe at gøre, som ikke er særlig nem,” siger hun og tænker, at det kvantitativt burde fylde meget meget mere i primær sektor at behandle psykiatriske også med kropsterapi.

 

LÆS OGSÅ:

Flere forskningsstudier: Hjælp kroppen, så får psyken det bedre

Flere studier har de senere år set på, hvordan mennesker med psykiske lidelser også har fysiske ud

Terapeuter: Kropsterapi skal ind i psykiatriske guidelines

Tiden er nu kommet til, at kropsterapi hentes ud af sin lille boble og spredes for alle vinde. Det

Tags: kropsterapi