"Problemet, når man begynder at summe patienterne sammen på tværs, kan være, at de er forbundet med meget forskellige omkostninger,” siger Jakob Kjellberg.

Sundhedsøkonom: Nye kronikertal kan ikke bruges til planlægning

Professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg er ikke overrasket over et nyt studie fra Aalborg Universitet, som viser, at antallet af kronikere er dobbelt så stort som Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen hidtil har antaget. I alt har to ud af tre danskere mindst én kronisk sygdom, og den viden kan ifølge forskeren bag, Michael Falk Hvidberg, blandt andet bruges i den fremtidige planlægning i sundhedsvæsnet.

Det er professoren dog ikke umiddelbart enig i.

Det er velkendt, at rigtig mange danskere har kronisk sygdom, og når den nye opgørelse viser, at der er dobbelt så mange som ellers anslået, så skyldes det ifølge Jakob Kjellberg blandt andet, at forskerne fra Aalborg også har talt patienter med milde grader af kronisk sygdom med. Han mener, at det er godt, at vi har fået et mere komplet billede af udbredelsen af kroniske sygdomme i Danmark, men umiddelbart kan tallene ikke bruges til planlægning og dimensionering i sundhedsvæsnet, siger han.

”Sådan en opgørelse afhænger jo i høj grad af, hvordan den er afgrænset, og hvem vi tæller med. Hvis man i stedet fanger patienterne inden for Landspatientregisteret, som er en klassisk måde at gøre det på, så får man alle de tunge kronikere. Dem, der har en sygehuskontakt. Og de er jo helt anderledes kronikere end patienter, der måske går og tager lidt astmamedicin ind imellem. Problemet, når man begynder at summe patienterne sammen på tværs, kan være, at de er forbundet med meget forskellige omkostninger,” siger Jakob Kjellberg.

”Der er er ikke noget, der er rigtig eller forkert, og måske er det mere rigtigt at have alle med, for selv om visse patienter kun ses meget sjældent i systemet, så er de med i populationen, for sygdommen går ikke væk,” siger Jakob Kjellberg.

Men hvorvidt undersøgelsen kan bruges som planlægningsværktøj sætter han spørgsmålstegn ved.

”Det er fint at have en diskussion om, hvilke patienter, der skal tælles med, når vi gør kronikergruppen op, men i forhold til planlægning og dimensionering handler det i høj grad om, hvem der behandlingskrævende på et givet niveau, som gør sygdommen omkostningstung,” siger Jakob Kjellberg.

Fire kategorier

Michael Falk Hvidberg holder dog fast i sit synspunkt. Han understreger, at undersøgelsen fra Aalborg Universitet netop anvender data fra Landspatientregisteret for alle 199 kroniske sygdomme, og derudover også data fra andre registre, hvilket giver et mere komplet billede af antallet af kronikere.

"Vi får i høj grad også de kroniske sygdomme med, som er særligt belastede, fordi patienterne har kontakt til sygehus, som typisk tager sig af de svært belastede. Det nye i vores undersøgelse er, at vi også bruger andre registre, fordi ikke alle kroniske sygdomme behandles på sygehus - og vi differentierer sværhedsgraden,” siger han. 

Ud fra de internationale definitioner er kronisk sygdom lidelser, der varer mindst 12 måneder, mens der ikke er sat en grænse for, hvor lang tid kronisk sygdom kan vare. 

Michael Falk Hvidberg og kollegernes studie omfatter derfor også et forslag til fire kategorier af sværhedsgrad for kronisk sygdom baseret på varigheden af sygdommen: to år, fem år, ti år eller livslang sygdom.

”Det har vi gjort for hver eneste af de 199 kroniske sygdomme baseret på en klinisk og faglig vurdering. Dét er i tråd med andre studier og registerforskning med videre, og det afspejler også den virkelighed, at kronisk sygdom kan variere i både længde og sværhedsgrad, som typisk hænger sammen - men kronisk er ikke bare kronisk for evigt. Vores fornemmeste opgave er at præsentere alle de sygdomme, der er kroniske ud fra en klinisk vurdering og international definition. Så må det være op til politikere og andre at vurdere, hvordan de forskellige kroniske sygdomme og deres forskellige sværhedsgrader, skal prioriteres mere eller mindre," siger han.

 

LÆS OGSÅ:

Tags: kronikere

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Propatienter

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os