”Kompromiset som lige nu er i forslag i Hospitalsudvalget er altså, at de patienter, som skal vente mere end ni måneder skal have et opkald, men jeg så gerne, at det blev rykket yderligere frem. Jeg mener, at vi bør ringe til alle de patienter, som skal vente længere tid end seks måneder,” siger Henrik Gottlieb Hansen.

Midtjyske patienter lider under sygehusudflytning: De venter og venter

Flere end 10.000 patienter i Region Midtjylland venter mere end seks måneder på udredning og behandling – og tallet for de patienter, som venter længere tid end ni måneder er fordoblet siden 2016.

Det er blandt andet betinget af udflytningen af Aarhus Universitetshospital, hvor knap 5000 patienter har ventet over et halvt år, heraf over 2000 patienter længere end ni måneder. Regionsrådet tager nu stilling til, om regionen skal tilbyde en ’ekstra service’ til de patienter, som venter længere tid end ni måneder. Patienterne skal i så fald kontaktes telefonisk for igen at blive gjort opmærksomme på deres rettigheder om udvidet frit sygehusvalg.

Alle borgere har ifølge udredningsretten krav på at blive udredt inden for 30 dage og blive sat i eventuel behandling inden for yderligere 30 dage. Er ventetiden længere, modtager patienterne som lovgivningen foreskriver, et brev fra deres region, hvor de bliver gjort opmærksomme på deres rettigheder og herunder også på det udvidede frie sygehusvalg. Det gælder naturligvis også i Region Midtjylland. Ikke desto mindre er ventelisterne i regionen opadgående, således er der eksempelvis flere end 10.000 patienter i regionen, som af uvisse årsager ikke gør brug af deres rettigheder og venter længere tid end seks måneder, inden de bliver udredt og sat i eventuel behandling. 

En ’ekstra service’

Det fremgår af referat fra et møde i Hospitalsudvalget i Region Midtjylland, at man som et forslag nu ønsker at yde det, som man i regionen kalder for en ’ekstra service’ – man vil telefonisk kontakte de patienter, som venter længere end ni måneder samtidig med, at de modtager det normale indkaldelsesbrev, hvor man gør dem opmærksomme på deres rettigheder. Ifølge specialkonsulent i afdelingen for sundhedsplanlægning i Region Midtjylland, Mette Brænder Nørgaard, er man naturligvis klar over, at udredningsretten kun overholdes, hvis patienten færdigudredes inden for de 30 dage. Ved længere tid end 30 dage til første besøg overholdes udredningsretten ikke.

De lange ventetider viser altså, at der er udfordringer på især nogle områder.

”Det er dog først, når vi taler om ventetider over ni måneder, at den politiske indstilling er, at der er tale om ekstraordinær lang ventetid. Derfor er der et ønske om at yde en ekstra service i form af et telefonopkald til borgeren, som skal vente længere tid end de ni måneder, inden vi sender et brev, hvor patienterne samtidig på skrift får oplyst deres patientrettigheder samt en konkret tid til undersøgelse og eventuel behandling – fuldstændigt som det er påkrævet ifølge Sundhedsloven. Afdelingerne har kendskab til ventetiderne på andre hospitaler i Region Midtjylland, men det er Patientkontoret, som har det indgående kendskab til mulighederne i andre regioner og på privathospitalerne. For de patienter, som det ikke er muligt at anvise et alternativt tilbud til i Region Midtjylland, vil opkaldet have til formål at opfordre dem til at ringe til Patientkontoret og få undersøgt alternative muligheder,” siger  Mette Brænder Nørgaard. 

Det er forkert, at patienterne skal vente så længe

Formand for Hospitalsudvalget og gruppeformand for Socialdemokratiet, Henrik Gottlieb Hansen, bekræfter, at der i øjeblikket er fokus på at nedbringe ventelisterne i Region Midtjylland. Han pointerer, at det på langt de fleste områder lykkes, men at der er områder, hvor det i øjeblikket er vanskeligt – og at dette delvist er betinget af udflytningen af Aarhus Universitetshospital.

”Vi har samlet fire matrikler på én matrikel, og vi har derfor eksempelvis haft nogle udfordringer med sterilcentralen – især har vi haft udfordringer med indkøring og oplæring af personalet. Det har givet ventetider på de planlagte operationer. Det er klart, at det er ikke godt, hvis patienter, som står for at skulle opereres, får udskudt deres operation i op til et år. Selvfølgelig kan nogle operationer vente – for eksempel de, som primært er af kosmetisk karakter – men uanset, så har patienterne sat sig op til operationen, så det er forkert, at de skal vente så længe,” siger han.

Derfor har man i Region Midtjyllands Hospitalsudvalg nu valgt at have en øget opmærksomhed på, hvordan man kan yde en ekstra og en bedre service overfor de patienter, som imødegår en meget lang ventetid, tilføjer Henrik Gottlieb Hansen. Det gør man altså blandt andet ved at foretage et telefonopkald til de, som skal vente mere end ni måneder.

”Kompromiset som lige nu er i forslag i Hospitalsudvalget er altså, at de patienter, som skal vente mere end ni måneder skal have et opkald, men jeg så gerne, at det blev rykket yderligere frem. Jeg mener, at vi bør ringe til alle de patienter, som skal vente længere tid end seks måneder,” siger han.

Henrik Gottlieb Hansen understreger dog, at mange patienter, selv om de skal vente meget længe, faktisk ikke ønsker at gøre brug af tilbuddet om udvidet frit sygehusvalg.

”Det viser os, at de har en tillid til det, som vi laver – og så er vi omvendt selvfølgelig også nødt til at vise dem respekt ved at imødekomme dem med den ekstra service i form af et telefonopkald.”

Spørger man professor i statskundskab ved Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse ved Aarhus Universitet, Mickael Bech, mener han overordnet set, at regionens initiativ er godt.

”Jeg synes, at man skal rose regionen for at forholde sig til, hvad man helt konkret kan gøre med de patienter, som kommer til at vente meget længe. At man kontakter dem og italesætter, hvad de kan forvente, vil gøre det mere klart for patienterne. Man kunne måske endda have taget initiativet et skridt længere, når man nu var i gang: Eksempelvis kunne man godt fastlægge principper for, hvad patienterne kan forvente på områder med lang ventetid, hvad man generelt kan forvente undervejs og gøre det klart, hvilke muligheder patienterne har undervejs for at kontakte regionen,” siger han.

Information om 30-dages udredningsret kan være en udfordring for nogle patienter

Den største og overordnede udfordring i forhold til ventelisterne ser ud til at være, at patienterne ikke bliver udredt inden for de 30 dage, som de har krav på. En andel af patienterne gør nemlig ikke brug af, at de har mulighed for at blive om-visiteret til et andet hospital inden for de 30 dages udredningsret ifølge loven om udvidet frit sygehusvalg. Men ifølge Mette Brænder Nørgaard følger Region Midtjylland gældende lovgivning, når det handler om at oplyse patienterne om deres rettigheder:

”Vores indkaldelsesbreve, som bliver sendt til patienterne otte dage efter, at vi har modtaget henvisningerne, følger lovgivningens fastlagte rammer for, hvad der skal indgå af information og bruger de af ministeriet udarbejdede formuleringer. Men det er kompliceret materiale og derfor vanskeligt at sikre, hvordan det formidles klart og forståeligt og inden for lovgivningens krav og rammer.”

En brugerundersøgelse fra Rigsrevisionen i 2018 (afsnit 3.2)viste, at patienterne overordnet forstår indkaldelsesbrevene. Men en tredjedel oplever dog informationen som uoverskuelig og fortæller, at de primært forholder sig til den første side af brevet. Imidlertid fremgår alle væsentlige oplysninger ikke af den første side i alle regioners indkaldelsesbreve – dog Region Midtjyllands breve undtaget, hvor det faktisk står anført på første side. Men man er i regionen ifølge Mette Brænder Nørgaard opmærksom på, at brevets indhold kan være en udfordring for nogle patienter. Brugerundersøgelsen viser også, at mange patienter forveksler de forskellige rettigheder – for eksempel ret til frit sygehusvalg og ret til hurtig udredning, men understreger, at patienterne ved, at de kan ringe til regionen, hvis de vil vide mere - og derfor oplever de ikke, at det er et reelt problem.

Ventelister afspejler forandringer og økonomiske udfordringer

Ifølge professor Mickael Bech er det naturligvis et reelt problem, at 30-dages udredningsretten og retten til udvidet frit sygehusvalg ikke kan overholdes – men han understreger, i tråd med Henrik Gottlieb Hansen, at det er et område, hvor man skal være varsom med at lave for hurtige konklusioner, da nogle patienter rent faktisk har et ønske om ikke at blive behandlet nu og her eller fastholder ønske om at blive behandlet på et bestemt hospital uagtet ventetiden:

”Nogle patienter vil gerne behandles på et bestemt hospital, og andre har måske nogle private forhold og planer, som gør, at de gerne vil udskyde deres udredning og behandling.”

Men når det er sagt, så er Mickael Bech dog tilbøjelig til at tro på, at de stigende ventelister også afspejler de forandringer og økonomiske udfordringer, som eksempelvis Aarhus Universitetshospital nu imødegår og de kapacitetsproblemer, som hospitalet har i kølvandet på flytningen.

”Vi ved, at forandringer, fusioner og flytninger i reglen genererer et større personale-flow, og vi ved, at der i forbindelse med udflytningen til Skejby har været udfordringer med at rekruttere og fastholde personale. Man kan sige, at man i Aarhus har været ramt dobbelt, fordi man har valgt at flytte i en periode, hvor der samtidig generelt er udfordringer med at rekruttere og fastholde. Det vil uundgåeligt afspejle sig på ventelisterne i regionen,” siger Mickael Bech. Han understreger, at hans betragtninger om rekruttering og fastholdelse er genelle - og altså ikke unikke for Aarhus Universitetshospital.

Tallene er ikke præcise men et estimat

Mette Brænder Nørgaard pointerer, at man ikke kan tale om, at de tilgængelige tal afspejler de egentlige og præcise tal for patienter på venteliste i Region Midtjylland. Der er tale om et estimat.

”Antal patienter på venteliste kan ikke opgøres over et år, men kun opgøres som et nedlagspunkt en given dato. Tallene viser, at der eksempelvis fra 2016 til 2018 er en stigning i antal patienter, som efter henvisning venter over ni måneder på at komme til første besøg på sygehuset.”

Der forelægger altså ikke præcise data på, hvor mange patienter, som er berørte af ventetider på henholdsvis seks måneder, ni måneder og over 12 måneder, men for at få et estimat på det, kan man bruge data vedrørende antal dage fra henvisning til første fremmøde på hospitalet, hvilket fremgår af tabellen nedenfor.

Langt flere patienter venter mere end ni måneder

Sammenligner man tallene fra 2016 til 2018 er der sket en stigning i patienter, som venter længere tid end et år - men især er der sket en stigning i antallet af de patienter, som venter længere tid end ni måneder. Ifølge Region Midtjylland gælder de tal primært for områderne: Høreapparatbehandling, smertebehandling og hjertesygdomme.

”Smertebehandling er et området, som i længere tid har haft stort fokus, og som er givet ekstrabevilling i 2018. Høreapparatbehandling og hjertesygdomme er også kendte problemstillinger, som er givet ekstra bevillinger i starten af 2019. Der arbejdes således på at forbedre ventetiderne på områderne,” siger Mette Brænder Nørgaard.

 

Ventetid til første besøg i Region Midtjylland, 2016-2018

 

2016

2017

2018

< 1 måned

295.966

313.511

296.585

1- 3 måneder

90.768

85.751

96.331

3 - 6 måneder

25.274

20.059

21.235

6 - 9 måneder

5.505

5.891

5.408

9 - 12 måneder

1.608

1.887

3.251

> 12 måneder

1.262

1.021

1.804

Total

420.383

428.120

424.614

 

 

Tags: Region Midtjylland, ventetider

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk