Tidligere kræftpatient: Folketingsvalg 2019 – hvor er ansvarligheden?

Debat

Torben Nielsen

Formand FOOKiD, Foreningen for Oplysning Om Komplementær Kræftbehandling i Danmark

Tidligere kræftpatient med senfølger: To stomier og impotent

DEBAT: Som tidligere kræftpatient, der nu lever med to stomier og impotens som senfølger, er kræftbehandlingen i Danmark et særdeles vigtigt emne i valgkampen for Torben Nielsen. Han synes, at Danmark er alt for konservativt i forhold til kræftbehandling og forstår f.eks. ikke, hvorfor "repurposed drugs" ikke bruges langt mere. Det er billigt og som regel uden bivirknininger.  

Endnu en gang i mit 56-årige liv skal jeg sætte mit kryds ud for det parti, som jeg mener bedst lover at leve op til mine værdier, tanker og holdninger.

Det er store emner, som debatteres både i medierne og blandt politikerne samt befolkningen. Emner som former vores samfund på godt og ondt.

Sundhed er et af de største emner, som medierne har kastet sig over, og ude blandt befolkningen fylder det rigtig meget. Det fylder også meget i diverse politikeres valgflæsk og professionelles udtalelser i forhold til dette valg.

Sundhed ér et stort emne og bør tages alvorligt i forhold til den sundhedsmæssige udvikling, vi ser i disse år – en udvikling, som er utrolig skræmmende, og som vil påvirke generationers liv i en negativ retning, hvis ikke politikere og befolkninger skuer længere ud end til deres næsetip.

De store, dødelige og invaliderende sygdomme eksploderer, og flere og flere mennesker lider under disse. Alt for mange vil komme til at lide under disse, med mindre vi som samfund stopper op og tænker os bedre om. Stopper op og tager et kig på virkeligheden, som slet ikke ligner den ”fantasi-verden2, som mange politikere taler om.

Kræft er en af de absolut største og mest frygtede sygdomme, som eksisterer, og den eksplosion vi har set og ser, øger kún frygten blandt befolkningerne. Forskerne er stadig meget langt fra at finde effektive og gode behandlinger på langt de fleste kræfttyper, og som tidligere kræftramt kan man jo spørge: Hvorfor?

Der kastes milliarder og atter milliarder ind i forskningen i forhold til kræftsygdomme, og samfundet prioriterer kræftbehandlingen mere og mere med milliarder og endnu flere milliarder på statsøkonomien. Politikere praler med deres ”landvindinger” i forhold til kræftbehandlingen og pumper befolkningen med øredøvende oneliners i de landsdækkende medier om deres politiske sejre i forhold til f.eks. kræftpakker og ”frit” sygehusvalg til den danske befolkning.

Virker det så?

Næeee, det gør det ikke i den virkelige verden, men i en politikers fantasiverden virker det fortrinligt. Det er med hovedrysten, at jeg hører disse politikere udtale sig med stolthed og tro på, at deres politiske arbejde i forhold til kræftbehandlingen og andre sygdomme virker.

I Danmark har vi ikke ét sundhedsvæsen – vi har fem! Hver region opfører sig og handler som ét sundhedsvæsen og ønsker ikke, sådan rigtigt, at arbejde sammen med de andre fire sundhedsvæsener. Dét har danske kræftramte oplevet i mange år, men den danske befolkning ved intet om dette, og hvor skulle de også vide det fra? Medierne og politikerne fortæller en masse solstrålehistorier om det danske sundhedsvæsen, eller også er det historier om de sundhedsfagliges trængsler i dette system. Alt for lidt information om den daglige måde disse fem sundhedsvæsener arbejder på kommer ud til den danske befolkning.

Danmark har en kræftstrategi, som snart er 100 år gammel – en strategi, som udelukkende baserer sig på tre fokusområder inden for kræftbehandling: Stråleterapi, kemoterapi og kirurgi. De to terapier udføres stort set, som det er blevet gjort i mere end 70 år, og kirurgien handler i store træk stadig, efter mere end 100 år, om at lemlæste mennesker med diverse amputationer og indgreb, som oftest skaber ulidelige senfølger for den enkelte.

Jeg er af den overbevisning, at Danmark skal kigge godt og grundigt på den gældende doktrin i forhold til kræftstrategi for de næste årtier og løbende revidere den, samt forholde sig til udviklingen. Rundt om i verden findes langt bedre, mindre skadende og væsentligt billigere metoder at behandle kræft på. Tyskland, Sverige, Kina og USA er blot enkelte af de lande, som er væsentligt længere fremme i fremtiden end Danmark – politikerne og mange sundhedsfaglige i Danmark har nejhatten på og går baglæns ind i fremtiden, set med mine øjne.

I Danmark medicineres kræftramte – og andre sygdomsramte – ud fra devisen om, at al ny medicin er bedst. Desværre hænger den virkelige verden ikke sådan sammen, og derfor er det sikkert også på tide, at ansvarlige politikere, som hyler og skriger over de eksploderende medicinudgifter, kigger på alle de komplementære muligheder, der findes i en meget stor verden, som ligger lige uden for deres lille andedam, Danmark.

I Danmark forebygges kræft på ingen måde. Danske politikere mener gennem årtier, at der ikke er behov for effektiv forebyggelse på linje med f.eks. den svenske forebyggelse. Både sukker, cigaretter og alle andre af de skadelige sager, som vi kender, får lov til at forblive billige og tilgængelige for forbrugerne. Økologiske madvarer hjælpes ikke ud på hylderne med momsfritagelse eller lignende, så unge forbrugere, som sidder hårdt i økonomien, har råd til disse sunde madvarer. Danmark holder tusindvis af danske forbrugere fast i en usund livsstil af hensynet til forskellige industriers overskud til aktionærerne. Skammeligt.

Efter at have beskæftiget mig indgående med kræftbehandling i både Danmark og det store udland kan jeg uden at blinke konkludere, at Danmark sikkert er det mest konservative land, som findes. Det ønsker ikke indput fra den omkringliggende verden i forhold til kræftbehandling og forebyggelse. Det er trist og skammeligt, men desværre den rene sandhed.

Jeg kan nævne et område, som i Danmark er næsten ukendt blandt sundhedsfaglige, i den danske befolkning og ikke mindst hos danske politikere.

Repurposed Drugs er så overset, som det næste kan blive i Danmark, på trods af at det er en gamechanger inden for kræftbehandling og kan spare milliarder på medicinudgifterne.

Der er tale om, kunne man oversætte det til, genbrugsmedicin, som ikke er behæftet med et patent, da det er udløbet, hvilket gør det billigt. Som har en væsentlig og god effekt på forskellige kræfttyper. Det handler om at anvende almindelig hverdagsmedicin, som vi har kendt i generationer og ikke mindst kender bivirkningerne på – bivirkninger som stort set ikke eksisterer.

Repurposed Drugs har i fase I og II studier vist, at hvis der eksempelvis anvendes diabetesmidlet Metformin som tillæg til standardbehandlingen for lungekræft, forlænges levetiden med hele 8 måneder. Mange af de kræftmidler, der godkendes i dag og anvendes i øjeblikket, øger overlevelsen med 5 til 6 uger for kræftramte – ofte med meget alvorlige og livsforandrende bivirkninger, som den enkelte skal håndtere oven i sin livstruende kræftsygdom, den sidste tid på jorden - der er stor forskel på at leve 5-6 uger eller 8 måneder mere.

Oplysninger om Metformin og mange andre kendte lægemidlers positive effekter på for eksempel kræft, kaldet Repurposed Drugs er ikke umiddelbart tilgængelige for kræftramte, deres pårørende eller sundhedsfaglige personer i Danmark.

Det vil jeg og en lille flok kræftramte gøre noget ved efter folketingsvalget, da jeg absolut tvivler på, at der er ansvarlighed blandt de kommende politikere til at gøre disse informationer tilgængelige for DIG!

Tags: valg2019

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os